mandag den 4. juni 2012

10 måneder ... vi ses snart!


Så er det ”allerede” tid til blogskrivning igen.

Mandag d. 16. april startede jeg ud med at sove længe – der findes ikke nogen bedre måde at starte ugen på. Dagens store begivenhed den arbejdsdag var en vaskebjørn i haven. Det lyder meget fredeligt, men skabte rent faktisk en del panik. Hvis en vaskebjørn er ude i løbet af dagen, er den som regel syg og alle skal opholde sig indenfor. Så det blev ikke til mere udendørs leg den dag. I postkassen lå der et brev fra både Sasja og Camilla. Det var skønt med et par dejlige hilsener – tusinde tak piger. Om aftenen skulle jeg til engelsk undervisning. Jeg ente dog med at tage på Cheesecake Factory med Nikoline, Louise og fødselsdagsbarnet Catharina i stedet for. Det var et ganske godt byt!
Nikoline ved siden af mig, Catharina over for Nikoline og Louise ved siden af


Tirsdag morgen var det tid til bedsteforældre ferie. Christine kørte os til færgen, og bedstemor sejlede med tilbage sammen med os. Senere på dagen var vi en tur på stranden, vejret var super dejligt. Om onsdagen var vi på biblioteket, senere på Mc Donald hvor vi mødte bedstefar til frokost. Resten af dagen gik bare med leg og hygge. Torsdag var vi i indkøbscenteret med bedstemor, og pigerne fik selvfølgelig lokket hende til at købe dem noget tøj. Om eftermiddagen spillede vi baseball, som for mig mest minder om rundbold, med pigernes kusine og fætter. En skulle være på mit hold og en anden på Thomas’ hold. Da Thomas er 13 år og spiller baseball, ville pigerne selvfølgelig gerne være på hold med ham! Til sidst overgav Ella sig, og måtte være på mit hold. Faktisk ente det med at vi vandt stort, og kusine Sarah måtte skuffet opgive spillet. Godt gået Ella! Om aftenen sad jeg nede i stuen og hyggesnakkede med bedstemor og bedstefar. De fortalte en masse om Christines barndom osv. Det var fantastisk hyggeligt at snakke med dem. De er nogle rigtig dejlige bedsteforældre. Jeg glæder mig til, at jeg inden længe kan sidde hjemme hos min egen bedstemor og snakke med hende!
Kate og bedstemor

Ella og jeg

Olivia, Kate og Ella 

Bedstemor og Ella på færgen

Olivia og jeg

Dem alle fire klar til ferie!



Mine tre fantastiske piger
Fredag tog vi tilbage til Stamford. Jeg tog i indkøbscenteret med Nikoline, for at købe ind til vores fødselsdagsfest lørdag. Derefter var jeg på restaurant med Faustyna, da hun desværre ikke kunne komme til fødselsdagen lørdag. Så hun havde i stedet besluttet, at vi skulle tage ud sammen. Efter maden ville hun gerne på bar, og vi forsøgte at komme ind selve det var 23+. Faktisk lykkedes det mig over alt forventning at gå lige ind! Dørmanden spurgte mig ikke engang om ID – så gammel så jeg åbenbart ud …  om det så er godt eller skidt! Faustyna kom heldigvis også ind, selvom hun pænt måtte vise sit ID, hvorpå der stod at hun var 21 – men den gik skam alligevel. Det utroligt hvad man kan, når bare man er pige! Vi dansede en times tid og havde en super skøn aften. Hun er sådan en fantastisk veninde. Efter vi forlod baren kørte hun mig hjem til Nikoline.
Lørdag morgen sov Catharina, Nikoline og jeg længe og nød morgenmad uden for i solen. Derfra tog jeg hjem og begyndte så småt at gøre klar til aftenens store fest. Catharina, Nikoline og jeg har alle sammen fødselsdag i april, og det skulle selvfølgelig fejres. Vi havde inviteret en masse veninder, og skulle starte ud med lidt hygge hos mig. Pigerne kom først hen på aftenen, så dagen føltes meget lang. Vi var hos mig et par timer, inden den sorte limousine dukkede på omkring midnat. Så gik turen ellers mod club Webster Hall på Manhattan!! Køreturen varede omkring 1½ time og festen var allerede godt i gang. Det var virkelig sjovt at prøve. Jeg fik drukket de Mokai, som mor havde taget med til mig. De blev nydt i stor, stor stil :-D
Vi skulle som sagt på Webster Hall, som var 19+, hvilket gjorde, at vi alle sammen kunne komme ind ganske lovligt. Det var en smule anderledes fra Viborgs Crazy Daisy! Jeg savnede mest af alt alle de kendte ansigter hjemmefra. Det var min tur på club i NYC, og Webstel Hall var bestemt en oplevelse for sig selv. Den var kæmpe stor, mange MEGET forskellige/anderledes mennesker, en masse forskellig underholdning osv. Jeg tog en del billeder – som vidst er det, der beskriver det bedst. Efter at have danset i flere timer, bevægede vi os ned mod Grand Central for at tage det første morgentog 5:30. Da jeg kom hjem, sov jeg i 2½ time, inden min værtsmor vækkede mig. Det var tid til rengøring af huset – det var ikke ligefrem fordi, vi havde svinet huset til, men jeg kunne ikke rigtig sige nej til at tage part i det. Min værtsfar troede næsten ikke på, at jeg kunne være oppe allerede efter sådan en nat. Efter hele huset var gjort rent, tog jeg et langt og meget tiltrængt karbad! :-) Om eftermiddagen tog jeg over til Sarah, så vi kunne starte planlægningen af vores tur til vestkysten, når dette år er omme. Det er meget skræmmende lige om lidt … Jeg fik samtidig også bestilt ønske dato til flyveturen hjem – i slutningen af august kan I forvente at se mig igen på dansk jord !!!
Om aftenen tog jeg ud og spise med Nikoline, Catharina og Lise, som havde haft skoleundervisning hele dagen. Endelig derefter var det sengetid.
Klar til fest!

De tre fødselsdags piger. Catharina, Nikoline og jeg

Vores fine fødselsdagskage!


Sarah og jeg (Italiensk pige jeg skal rejse vestkysten rundt med)

Søde Clemence fra Frankrig!

Min favorit :-) 

Søde søde søde piger! Fra venstre, Britta, Lise, Louise, Nikoline, Sarah, Clemence, jeg, Katharina, Missy og Catharina










Mandag var Christine for en gangs skyld så skøn at lade mig sove længe. Den dag fik jeg både pakke, 3 breve og et postkort. Helt fantastisk dag at tjekke postkassen. Om aftenen skypede jeg med Søren, og søde (skøre) Kate kom ind for at være med. Hun spurgte meget direkte hvorfor vi ikke var gift endnu – ja det er jo også et godt spørgsmål .. Senere sagde hun: ”I know your boyfriend is waiting!” og jeg spurgte hende, hvad det dog var, han ventede på. Hun svarede: ”waiting to kiss you on your lips!!” Det ved jeg ikke lige hvor hun har fra, selvom hun da muligvis har ret. Det bliver skønt at se dig igen Søren :-) Hun gav mig også senere et ordentlig smækkys på munden, kiggede op i kameraet til Søren bagefter og sagde ”It’s privatcy”. Hun er virkelig skør! Da hun var færdig med at snakke og havde forladt værelset, kunne jeg høre hende råbe ned at trappen: ”Mummy ,I have great news!!!! Sara’s boyfriend is my new boyfriend”. Det ved jeg ikke helt om Søren også er enig i.
Onsdag stod der d. 25. april på kalenderen og det var min fødselsdag!! :-) Godt nok blev jeg ikke vækket på sengen med smuk morgensang fra mor, far og Peters stemme, og heller ingen fantastiske rundstykker til morgenmad. Jeg stod alligevel og gik ned til pigerne inden de skulle møde i skole. Jeg blev selvfølgelig mødt med en masse smil, knus, lykønskninger og gaver. Jeg fik tre super flotte armbånd fra de tre piger. Dem er jeg så glad for, og de betyder rigtig meget. Den ene er et ”S”, den anden et ”dæksel” fra NYC Subway og den tredje en blå diamant fra min prinsesse Kate. Resten af dagen var meget stille og rolig. Jeg fik et meget fint og håndskrevet kort fra Ella. Hun formåede da virkelig at give mig tåre i øjnene med alle disse søde ord. Hun spurgte også, om jeg så ikke kunne køre dem i skole, når det nu var min fødselsdag – hvad mere kunne man ønske sig! Men tanken var nu meget sød. Jeg fik en masse søde kort, gaver og hilsener fra alle de dejlige mennesker hjemmefra, tusinde, tusinde tak. Til aftensmad kom et hold venner, naboerne og Nikoline på besøg til aftensmad. Vi fik en helt masse lækkert at spise. Jeg skulle desværre til engelsk undervisning fra 20-22. Det var lidt surt at ende fødselsdagen sådan, men det var der jo ikke noget at gøre ved. – eller også var der! Det havde mine fantastiske internationale veninder i hvert fald sørget for. Da jeg kom ud fra klasselokalet kl. 22, stod Nikoline, Catharina, Lise, Faustyna og Sarah uden for med dansk flad, jordbær og slik og sang Happy Birthday. Så sødt af dem! Jeg begyndte jo helt at græde. Hvor har jeg bare verdens bedste veninder. Det var så uventet.
Fra venstre Nikoline, jeg, Lise (bagerst), Faustyna, Catharina (forrest) og Sarah

De mange fine gaver og hilsener - tusinde, tusinde tak !
Torsdag var det Nikolines tur, hun var godt nok lige 366 dage foran mig, og fyldte de fantastiske 21 år. Jeg var en hurtig tur forbi hende om formiddagen, da jeg desværre skulle arbejde hele dagen. Øv øv. Fredag morgen stod den på shopping med Nikoline. Det var næsten bedre end at starte dagen med at sove længe – men også kun næsten ;-) Om aftenen var vi til fest i Louises lejlighed. Det var rigtig hyggeligt. Vi ente på en bar, hvor vi lige fik danset et par timer inden de lukkede allerede kl. 2. Det er jo først der, festen starter i Danmark. Det lykkedes os alligevel at komme sent i seng, og jeg måtte pænt op et par timer efter, for at køre hjem med bilen. Heldigvis kunne jeg gå direkte i seng igen og sove videre. Jeg slappede af det meste af lørdagen og arbejdede om aftenen.
Søndag fik jeg lov til at sove rigtig længe. Jeg skypede med Sasja og mor og far inden jeg om eftermiddagen skulle til au pair møde. Derefter spiste jeg sen frokost med 4 svenskere og en tysker. Om aftenen tog jeg over til Nikoline samme med Catharina, og vi hjalp hende med at pakke sine kufferter til Danmark. Heldigvis skulle hun dog kun hjem i et par dage til sin kusines konfirmation.
Om mandagen var Kate desværre syg, så dagen var meget stille og rolig. Tro det eller ej, men jeg fandt rent faktisk en mini skildpadde i vores indkørsel. Den var vældigt sød, og vi beholdt den i et par timer, inden vi satte den fri igen. Om aftenen var jeg til engelsk undervisning, hvor jeg fik min uofficielle score fra min professor. Det var jeg meget tilfreds med, og havde som forventet højere score i tale og skrive end i læse og lytte.
Overrækkelse af certifikat fra professor Richard Stirling, University of Connecticut (UCONN)

Jeg kender alle ansigter og tilhørende personlighed, men navnene og landene er straks sværere!




Tirsdag morgen havde Christine bestilt massage til mig, som en gave for mit halv maraton. Super sødt af hende! Det var som forventet rigtig lækkert med en times massage. Onsdag aften var det min sidste engelskklasse. Det var egentlig lidt underligt nu at skulle sige ”farvel” til de 15 andre studerende, jeg havde været sammen med de sidste mange uger. Det har været en rigtig god klasse og undervisning. Jeg har lært en masse, haft en fantastisk lærer og søde klassekammerater fra hele verdenen, og nu skal jeg højeste sandsynlig aldrig nogensinde se dem igen. Lidt mærkeligt at tænke på! Det er helt utroligt så mange nye ansigter jeg har mødt gennem dette år. Så mange forskellige mennesker med hver deres historie.
Om lørdagen var det tid til Ellas konfirmation eller Holy First Communion, som man kalder det her. De er katolikker, men denne ceremoni mindede meget om vores konfirmation derhjemme. Jeg skulle have været af sted til løb fredag, men kom simpelthen ikke af sted. Det udskød jeg så til lørdag morgen, og måtte af sted kl. 7. Det kom jeg dog også, og var klar til at hjælpe pigerne og tage billeder til kl. 10. Inden kirke tog jeg 200 billeder bare af familien! Så der har været rigeligt at vælge imellem. Kl. 12:30 skulle vi i kirke og Ella blev konfirmeret. Hun klarede det vældig godt, hun er jo kun lige fyldt 8 år. Efter kirken tog vi på en italiensk restaurant, hvor familie og venner var inviteret. Vi fik rigtig lækker mad og efter et par timer tog vi tilbage til vores hus, hvor Christines søstre og familie tog med. Vi fik kage og slappede ellers af oven på en lang og god dag. Ydereligere 200 billeder var taget, heldigvis hjalp vores søde nabo Michelle med at tage nogle billeder.
Tre finer piger

Jeg elsker jer alle tre utrolig højt!

Verdens dejligste værtsfamilie

Stolte bedsteforældre


Og ja, de ligner små brude ... Men sådan skal det åbenbart være herovre :-)


The Cognetti Family (Joes side)

The Hull Family (Christines side)
ellas communion
Om aftenen tog Joe og Christine til fødselsdagsfest hos genboen og jeg lagde pigerne i seng efter en lang dag. Da jeg fik fri fra arbejde kom Louise og hentede mig, da jeg skulle op og løbe søndag morgen og derefter til New York City. Løbeklubben er kun 5 minutters gang fra hendes lejlighed, så det kunne ikke være bedre. Da jeg kom hjem fra løb søndag, havde jeg 5 minutter til at gå i bad og derefter gå ned til togstationen. Rent faktisk lykkedes det mig at nå det – spørg mig ikke hvordan! Vi tog i SoHo, det fantastisk shopping område af Manhattan, og gik rundt hele dagen. Jeg kunne heller ikke denne gang undvære et par ting ;-) Louise købte den fedeste taske!! Uden tvivl min favorit, men … den koster også 7000,- ! Så jeg må nøjes med at kigge på Louises og drømme. Nikoline kom tilbage fra Danmark, og vi fulgtes hjem fra byen. Det var rigtig dejligt at se hende igen, selvom hendes sjællandske accent var vendt tilbage.
Om mandagen mødtes jeg med en ny au pair Marcus fra Sverige. Han var kommet til en rigtig rig og dårlig familie, han kørte endda Tommy Hilfigers gamle bil, som bor i samme område. Men han er allerede rejst hjem igen, eftersom det ikke lige var ham og han samtidig ente i en dårlig familie. Han valgte endda at stikke af fra familien, og skal dermed forlade landet inden 24 timer. Han var samtidig også ret irriterende og fremme i skoene, så det var egentlig ganske fint at han tog tilbage til Sverige! Vi er en del piger, som ikke kommer til at savne ham ;-) Mandag aften var jeg i Mall’en med Catharina og Nikoline. Jeg fik købt mit første par Converse sko, vældig stolt, og rent faktisk er jeg super glade for dem.
Onsdag aften skulle pigerne synge i kirkekoret for sidste gang, og jeg besluttede at tage med i kirke. Det er jo ikke ofte at det sker, heller ikke engang at familien tager af sted. Pigerne gjorde det meget fint. Det var samtidig en speciel kirkegang, hvor man skulle sige et vers for hver perle i perlekæden. Det har noget med jesus’ mor Maria at gøre i forbindelse med mors dag. Der var omkring 50 perler og det tog meeeget lang tid. Så jeg har nu fået nogle kirkegang indtil næste jul.
Torsdag morgen løb jeg intervaller med min veninde Kerstin. Hun skal også løbe halv maraton i juni sammen med mig. Det er hendes første og min anden. Vi løb 10 intervaller af 1000m. Om aftenen var jeg hos Louise for at bage grove pølsehorn. Det var vildt hyggeligt, og de smagte fantastisk. Selv pigerne elsker dem – og det er samtidig sundt.
Fredag aften holdt Louise fest i sin lejlighed. Det var en rigtig sjov aften, og samtidig også godt med alkohol. Jeg smagte blandt andet jello (pudding) shots. Så bliver det vidst ikke mere amerikansk. Til min store overraskelse kunne de godt spises. Senere på aftenen ente vi med at tage på bar og danse en times tid, inden de lukkede.
Så skal der åbnes vin!

På vej ud af døren til fest ... næsten

Verdens dejligste Nikoline

Jesper, Louise og Nikoline

De berømte Jello (budding) shots 

Nam nam 

Jeg, Louise, Catharina og Nikoline klar til at indtage baren i Greenwich 

Lørdag morgen stod Nikoline og jeg tidligt op for at tage indtil NYC og i den botaniske have. Vi gik rundt og kiggede på blomster i et par timer, hvor vi sendte en masse tanker hjem til vores bedsteforældre derhjemme. Efter et par timer havde vi fået nok, og tog i stedet ind på Times Square et par timer. Jeg fik endelig købt mine nye løbesko! Nikoline skulle arbejde om aftenen, og jeg skulle tage min cykel hjem. På vejen stoppede jeg hos Catharina for at sige hej, og mødte senere Sarah gående på vej hjem fra togstationen. Vi au pairs har det hårdt, uden biler og begrænset offentlig transport. Så må man jo hoppe på cyklen – hvis man er så heldig at have sådan en. Jeg kørte senere på aftenen tilbage til Nikoline og hyggede der efter hendes 5 børn var lagt i seng.












Søndag morgen tog jeg af sted med løbeklubben. Jeg skulle egentlig løbe 16 km, men efter 14 km var min vabel så dyb og jeg måtte gå uden sko de sidste 2 km. Øv! Jeg var ellers lige kommet af med den fra løbet efter en hel måned. Det var uden tvivl tid til at skifte de gamle løbesko ud – og det blev også min sidste tur i dem. Da jeg senere var ovre hos Michelle med et morsdag kort, som en stor tak for al det de har givet mig den tid jeg har været her, gav hun mig en hel pakke plaster med antibiotika i. Det fik min vabel til at hele lynhurtigt og jeg kunne hurtigt løbe igen, skønt. Ved middagstid søndag kørte vi en flok piger til Yale Universitet. Det var meget fint at se, selvom det nu nok ikke er der, jeg komme til at bruge min fremtid.
Efter besøget på Yale tog vi i IKEA, som lå lige på vejen hjem. Det største hit var klart rugbrødsblandingerne. Det lykkedes os selvfølgelig også at få købt en masse andet skrammel – selvom vi intet manglede. Vi sluttede dagen af med en lækker mexicansk middag hos Louise. Det var i øvrigt også mors dag, og jeg tænkte en masse på min søde mor og alle de andre dejlige ”bonus” mødre :-)
Yales mascot

Phelps Hall - her går man igennem med sine bøger på første dag, og går samtidig ud igennem igen når  man er færdig med studiet.

De kære turister 

Phelps Hall

Campus



Et vandfald/sten med antallet af kvinder for hvert år, som blev færdig på Yale 

Bibliotek


Mange tusinde originale skrifter findes i denne bygning!

Yale - Law School - Peter jeg har reserveret en plads til dig ;-)

Klar til shopping i IKEA


Til pigerne som ingenting mangler


Mandag gik min formiddag stort set med at ordne vasketøj. Jeg har alligevel aldrig set så meget på en gang. Om aftenen mødtes jeg med min tyske veninde Janina. Det var rigtig lang tid siden, at vi havde set hinanden og det var hyggeligt at høre fra hende igen.

Tirsdag formiddag hyggesnakkede jeg med Faustyna – det er utroligt, at vi ikke ses mere, når hun er min nabo! Men ja, den ene dag tager den anden, sådan er det jo med så meget. Min værtsfar var taget af sted til Boston et par dage, og var kørt i familiebilen. Derfor var der kun hans nye Audi Q7 tilbage til os. Jeg vil bare lige sige, at den kører ganske fint !! Det kunne jeg sagtens vende mig til. Onsdag aften var jeg sammen med Louise og Nikoline. Vi var lige kort på besøg hos Louises familie, hun bor nemlig adskilt i sin egen lejlighed. Hendes værtsmor er dansk. Det var helt underligt at hilse på dansker, da det jo normalvis altid foregår på engelsk, når jeg møder nye mennesker. Det er i øvrigt også en ting jeg tænker rigtig meget over, alle de nye og meget imødekommende ansigter jeg har mødt gennem dette år. Det amerikanske folkefærd er så åbne og fortæller med glæde en af deres mange livshistorier. Det gør det også kun mere interessant, at der er folk fra hele verdenen. Jeg kan huske, at før jeg kom, læste jeg i min ”håndbog”, hvor åbne amerikanere er. De gav et eksempel med offentlig transport. I Danmark vil man typisk sætte sig alene, og hverken hilse eller tale til personer omkring dig. Her vil de typisk sætte sig ved siden af dig og snakke hele turen. Det har jeg flere gange oplevet i både toget og subway. Også selvom det kun er få minutter, så starter de gerne en samtale. En anden ting er komplimenter. Jeg har heller aldrig fået så mange komplimenter fra fremmede mennesker som her. Det er lige meget om det er bluse, sko, briller eller hår, så er folk på ingen måde bange for at sige deres mening. Ofte når jeg møder nogle af Christine og Joes nye venner for første gang, føles det som om, at jeg stolt bliver vist frem og de alle sammen siger ”neeej hvor er hun smuk”. Det skulle jeg lige vende mig til i starten, at man bare taler lige ud af posen med alting! For de folk som rent faktisk også har besøgt Danmark, er de heller ikke overrasket over, at jeg er dansker. Jeg har endnu ikke oplevet nogle, som ikke har sagt, hvor smukt et folkefærd vi er. Både mænd og kvinder – så det kan I godt være stolte af derhjemme!

Torsdag formiddag var jeg til interval træning med Kerstin. Det blev til 13 intervaller af 1000 meter. Så havde jeg vidst også gjort mit den dag. Da jeg på et tidspunkt sad inde på værelse med Kate, spurgte hun mig: ”Vil du helst være grim og rig eller helst være smuk og … ikke have noget hår!” Det var jo en svær beslutning, og ikke helt den kombination af sidste valg jeg havde regnet med. Sådan kan sætninger jo hurtigt blive lavet lidt om, når man kun er 5 år.
Fredag stod jeg meget tidlig op for at gøre huset rent, så jeg kunne komme ud og nyde det fantastisk varme solskinsvejr. Jeg fik skypet med mor og far, det var rigtig hyggeligt. Derefter kom Faustyna over, og vi solede os på terrassen. Om eftermiddagen tog jeg med bussen til Boston. Jeg skulle besøge en dansk pige Luna, som jeg kort havde snakket med på Training School, den første uge vi var her. Hun mødte mig inde i byen og vi fik lidt at spise og hyggede os med to af hendes venner. Hun er simpelthen en sød pige!! Ærgerligt at jeg ikke var taget på besøg noget før, så det kunne blive til en tur mere, men det må gemmes til Danmark. Tiden er jo knap før jeg er på dansk jord igen. Lørdag sov vi længe, den var jeg med på! ;-) Ved middagstid mødtes vi med tre andre piger og kørte til udendørs koncert. Jeg kendte kun et par stykker af navnene, men faktisk viste det sig at jeg kendte stort set dem alle sammen, når bare jeg hørte sangene. Koncerten varede 9 timer!! Vi havde bare købt de billigste ”ståpladser”, hvilket gjorde at vi bare kunne ligge på græsset og sole os hele dagen. Det var super lækkert. Jeg kan nævne et par af kunstnerne, nogle af jer er nok bedre til at genkende dem end jeg: Flo Rida, Dev, Gym Class Heroes, Andy Grammer, Adam Grahams, Karmin osv. Vi slukkede aftenen af med is.
Søndag havde jeg valget med at tage til Boston og være kulturel eller tage på stranden. Jeg må indrømme at jeg bukkede under, og det blev altså stranden. Fuld sol og godt 25 grader, det kunne jeg ikke stå for. Vi lå på stranden et par timer, spiste en stor god is/bananaspilt og kørte senere ind til Boston. Downtown var kun 15 min fra stranden, super lækkert. Luna mente, at det var den korteste sightseeing hun nogensinde havde givet. – Jeg var godt tilfreds! :-) Efter et par timer inde i byen var weekenden eller ovre. Det havde været en hel fantastisk weekend. Så hyggeligt, afslappende og oplevelsesrig på samme tid. Jeg kunne ikke ønske mig mere af denne weekend.





Luna og Melissa i vandet! Jeg måtte hellere passe på vores ting ;-)

Is is is !

Boston 



Bostons højeste bygning ... og en gammel kirke i hjørnet ;-) 

Mini Central Park!

Kulturel < Strand 

Mandag morgen startede jeg ud med løb sammen med Emily. Vi skulle løbe omkring de 15 km, men det blev kun til små 10 km, da det begyndte at styrte voldsomt ned. Heldigvis kunne vi skyde genvej, og selvom vi spurtede den sidste kilometer hjem, nåede vi alligevel at blive fuldstændig gennemblødt. Øv! Regnvejret fortsatte desværre hele dagen, heldigvis var det dog stadig varmt. Om aftenen var det tid til en beauty aften hos Nikoline ;-) Vi forstår rigtig at hygge os. Vi lavede manicure, pedicure og farvede øjenbryn og vipper. Vældig fint.
Onsdag morgen spiste jeg brunch med Clemence. Hun rejser om kun få uger. Det er så trist, at det hele langsomt slutter og alle rejser, inklusiv mig selv. Jeg var så træt den dag, at jeg endte med at sove en hel time inden jeg tog ind og træne ved 21 tiden. Når det bare står ned og luftfugtigheden er rigtig høj, bliver man vildt udmattet. Selv af at lave ingenting. Jeg kom dog af sted, og fik endda løbet intervaller. Nikoline var så sød at komme derind også -skønt med selskab! Torsdag var en meget hektisk dag. Jeg startede ud med at sove over mig, og vågnede op i total forvirring til et tomt hus. Jeg skulle have kørt Kate i skole, men det havde Christine heldigvis gjort. Hun tog det som altid meget pænt, og sagde ikke et ord. Om formiddagen fik jeg ringet til min søde bedstemor derhjemme. Hvor var det dejligt at snakke med hende. Jeg glæder mig ubeskrivelig meget til vi ses!! Resten af dagen gik med at pakke bilen. Vi skulle af sted på ferie til Avalon i staten New Jersey. Joes forældre har en ferielejlighed der, og de tager altid af sted hen over sommeren. Det var Memorial weekend (pinse), og vi skulle være der fra torsdag aften til tirsdag. Ikke nok med at bilen skulle pakkes, Christine passe sit arbejde, pigerne til ballet, så kom der også lige en familie for at hente et stort reolsæt og tv. Christine er meget overraskende kommet på et nyt projekt, og skal nu lave sit kontor om! Det inkluderede blandt andet at hele det reolsæt og tv skulle ud. Den som ville hente det, fik det gratis. For så kunne hun gøre det (næsten) uden at Joe ville opdage noget! Man kan sine tricks ;-)
Naboen Michelle skulle også med. Da bilen var total proppet fra gulv til loft, var vi endelig klar til at køre. Det tog godt tre timer. Jeg sov på værelse med Michelle, super hyggeligt. Fredag morgen sov vi to lidt længe, imens Christine og pigerne allerede var oppe og gået på legepladsen. Vi mødte dem og spiste morgenmad sammen. Derefter var det tid til en lille løbetur. Resten af dagen brugte jeg på stranden, som er lige 200 meter fra lejligheden. Det er et vildt lækkert sted med dejlig strand og pool. Du kan samtidig gå ind til hovedgaden, hvor der ligger masser af butikker, iskiosker og restauranter. Om aftenen tog Michelle og Christine ud, og jeg tog pigerne med til pizza og spillehal. Det er feriens helt store hit, at spille på alle maskinerne. Lørdag morgen var Joe, Mike (Michelles mand) og Logan (søn) også ankommet. Jeg startede morgenen ud med løb sammen med Ella og Logan. Det var meget fint at de lige ville med lidt af turen – dog i deres tempo ;-) Så det talte vidst ikke helt som løb for mig! Derefter løb jeg selv 8 km, og havde gjort dagens gode gerning. Det var frygtelig varmt at løbe i de 25 grader – men det må man jo leve med! Resten af dagen kunne jeg velfortjent slappe af ved poolen og stranden. De voksne tog ud om aftenen, og jeg passede børnene. Efter vi havde fået is, var det allerede sengetid. Det resulterede faktisk også i, at jeg også gik i seng før 22-23 de fleste aftener. Nogle dage endda tidligere. Søndag morgen havde jeg igen Ella med på en kort løbetur, og det blev heller ikke til mere motion end det fra min side. Hele dagen gik som sædvanlighed med strand og pool. Om aftenen var vi alle sammen ude og spise – på en fiskerestaurant … Michelle fik mig selvfølgelig til at smage sin fisk! Det var ikke muslinger, men noget lignende. Jeg lovede at skrive i min blog, at jeg havde smagt det. Men har allerede glemt (fortrængt) navnet. Fisk bliver bare aldrig min livret. Når nu vi taler om mad, så har jeg faktisk udvidet mine madvaner med en del nye ting. Blandt andet sennep, yoghurt, avokado, hummus (dip lavet af kikærter), ost, peanut butter osv. Selvfølgelig også et utal af diverse søde sager og snacks! Men det hører jo med, når man flytter til USA.
Mandag var det desværre tid til at løbe langt, og jeg kom dog også af sted, efter Joe havde jaget med mig. Jeg kom på de 13 km, og besluttede mig for at det var nok! Jeg er bestemt ikke en single løber, og har for alt i verden brug for en til at trække mig. Michelle, Mike og Logan kørte hjem, og jeg hyggede mig med the Cognetti Family resten af dagen. Jeg nåede også lige at skype med Søren, hvis forældre har sølvbryllup. Stort tillykke til dem. Jeg modtog også en anden glædelig nyhed den dag. En lille babyboy var kommet til verdenen hjemme i Danmark. Stort tillykke til Mads og Mette, hvor er det dejligt for jer. Jeg glæder mig utrolig meget til at se jer alle tre til bedstemors/oldemors fødselsdag i august. Håber I har det godt.
Om aftenen besøgte vi et hold af Christine og Joes venner. De var super søde. Den lidt (eller noget, 75) ældre mand var filosofi professor. Han havde blandt andet besøgt Danmark for mange år siden, og havde blandt andet set et statue af sin favorit filosof, Kirkegaard. Jeg må være hudløst ærlig og sige, at jeg ikke ved om han er filosof! Men synes jeg kunne genkende navnet Kirkegaard ;-) Han huskede selvfølgelig også, hvor smukke alle de danske mennesker var. Efter lidt tid tog jeg pigerne med og de fik is på vejen hjem. De var som alle andre aftener utrolig trætte og faldt i søvn med det samme. Denne nat sov de på samme værelse som mig, og Ella som i min seng. Det var rigtig hyggeligt, bortset fra snorken og ”vækkeuret” omkring 6:30. De blev pænt bedt om at gå ind i stuen og se fjernsyn.
Tirsdag var desværre den sidste dag. Vi nød et par timer ved poolen, inden det var tid til at pakke sammen og gøre rent. Vi havde dog ikke helt så mange sager med hjem, men bliver var stadig utroligt fyldt. Da vi kom hjem, skulle jeg køre Olivia til billedkunst. Det var et andet sted end normalt, og denne gang helt ned til vandet. Vejret var så skønt. Meget, meget varmt. 30 grader kl. 18. Jeg nede ved bådene og nød solen en times tid, indtil hun var færdig.  Om aftenen tog jeg over til Nikoline. Det var dejligt at se hende igen, efter et par dage eller 5 uden!
Udsigt fra terrassen

Vores skønne terrasse

En af husene overfor - omkring 20 mio. kr. hvis nogle skulle være interesseret!

Olivia ;-)

Michelle vinder bolde!

Team work

Fuld fart fremad

Verdens sødeste storesøster trøster sin lillesøster efter lille skræmme på benet :-)

Ganske nydeligt hus - jeg tror ikke de 20 mio. kr. helt kan gøre det ...


Så kender vi hende!


Jeg fornemmer visse ting foregår bare min ryg! Logan (11), det lidt for tidligt ;-)


Paradise 


Der holdes styr på omverdenen 

Knaldperler!

Vældig overrasket trådte jeg selvfølgelig på knald-perlerne til stor morskab for de små :-) 

Avalon !

Logan og jeg sover ganske godt og tungt 

Så er der blevet brugt nogle penge i disse spillemaskiner 

Tid til solcreme :-)

Fantastisk øjeblik
Torsdag var Kates sidste dag i børnehaven. Der var et rigtig fint arrangement. Det var en meget rørende dag for både mødre og lærer, som nu skal sende deres små børn i skole og på egen hånd. Jeg gjorde mit bedste for ikke at kigge på Christine, og det lykkedes mig at holde tårerne tilbage. Selv da lederen holdt tale begyndte hun at græde, så det var noget af en dag. Det blev sagt rigtig mange fine ord, vist billeder og alle børnene sang en masse sange. Om aftenen havde vi et par venner og naboer på besøg. Fest skulle der jo være, når man var holdt i børnehave. Jeg tog senere ind for at træne med Sarah. Da jeg kom hjem sad kvinderne stadig uden for på terrassen. De havde fået lige riiigeligt at drikke, og humøret var vældig højt. Det var ganske underholdende at være med i samtalen. De er simpelthen sådan nogle dejlige mennesker!
Verdens dejligste Christine og Kate

Så er der fest ;-)

Jeg er så stolt af dig min pige!

Ella :-)


En rørt mor og sin dejlige familie

En stolt far


Farvel til de søde lærere





Kate var som sagt stoppet i børnehave, og jeg havde kvalitetstid med hende hele dagen. Om eftermiddagen gik turen til Washington DC for at besøge Sofie. Jeg glædede mig super meget til at se hende, men det er som altid en meget lang bustur. De havde samtidig lovet tornado omkring DC! De to forrige gange jeg havde været på besøg, var der orkan og snestorm. Heldigvis blev det kun til kraftig ren og blæst. Det var som altid rigtig dejligt at se hende igen, og vi fik snakket en helt masse. Lørdag sov vi længe, spiste lækker morgenmad på terrassen og tog senere ned til poolen et par timer. Om aftenen skulle hun arbejde, eller det vil sige at, at drengen på 10 fik en ven på besøg. Vi så dem næsten ikke. Vi slappede bare af og hyggede os, til vi blev trætte og gik i seng. Det er ingen problem at få snakken til at gå i utallige timer med Sofie! Søndag sov vi igen længe, stod op og smurte madpakker inden vi kørte til ”the great falls”. Vandet i floderne var ret beskidt, men det var imponerende, hvilken kraft der var i det. Efter det kørte vi til poolen og spiste vores madpakker. Hen på eftermiddagen var det desværre tid til at køre ind til busstationen i DC. Det var det eneste af byen, jeg fik set for denne gang! Men nu har jeg jo også været der et par gange og kommer igen med familien Kjærgaard Stisen til juli. Weekenden var virkelig fløjet af sted i dejligt selskab. Det var meget underligt, at jeg nu aldrig skulle besøge hende der igen. Det føles som om, at vi lige har været på training school, og at det kun er kort tid siden, at hun reddede mig fra min første frygtelige familie.  Rent faktisk er det 10 hele måneder siden – det er SÅ vildt. Men i hvert fald, tusinde tak for en fantastisk tid i det amerikanske Sofie. Jeg glæder mig til vi ses hjemme i Danmark.





Til sidst et billede fra en 5-års fødselsdag som Kate var til. "Let's dress up". Det koster altså 5000 kr. at holde sådan en fødselsdag for et par timer !!!!!!!!!!!! O M G ...