For at bevise at min blog stadig er i live, så kommer dette indlæg lige ind inden vi går ind i det nye år! Der bliver lagt flere billeder ind en af dagene :-) (De er lagt ind nu) God læselyst! 

Så kom tiden endelig! Min fantastiske kæreste ankom til New York fredag d. 11/11/11. Det var så skønt at se ham igen. Selvom tiden flyver af sted, og jeg snart runder de første FEM måneder, så var det nu dejligt at være sammen igen. Den fredag havde pigerne ingen skole, så vi hyggede os bare hjemme. Senere på dagen skulle vi til nabodrengens 8 års fødselsdag, Craig. Der var knap 30 børn, hold da op. Det var virkelig mange på en gang, specielt når der kun var et hold forældre. Men det klarede de nu super godt, og det var en helt kanon fødselsdag. Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt om det før, men de har en spillehal i deres kælder. Jeg forestiller mig, at det er en hobby faren har, at samle på gamle spillemaskiner. Godt nok er de gamle, lidt retro agtig, men der er så mange. Alt du kan forestille dig og et rent paradis for børnene. Da de jo alle er gratis, hvilket ellers altid er det store problem. Specielt en maskine er det evige hit når vi er derovre. Jeg tror de fleste af jer også kender den. Den består meget simpel af en kran og en stor bunke med legetøj nedenunder. Det er stort set umuligt at få den kran til at gribe fat i noget! Men børnene gav ikke op, og gik gerne om bag køen igen for at prøve en gang mere.
En ting som kendertegner børnefødselsdage herovre, er at de altid har et bestemt tema. F.eks. prinsesse (ses ofte!), pirater, skønhedssalon, heste eller hvad nu folk finder på. Til denne fødselsdag var der ikke et tema som sådan, men der var alligevel en anden form for underholdning. ”Danny Magic”, en meget morsom tryllekunster underholdte børnene en times tid. Han fik dem konstant til at grine, og ikke mindst de voksne også. Jeg husker en ting mig og Craigs mor, Cindy, grinte utrolig meget af. Danny Magic spurgte en dreng: ”Har din bror en bror?”, drengen tænkte lidt og svarede: ”Nej fordi han er ikke gammel nok.” Det gav absolut ingen mening det svar, men var bare så sødt fordi han virkelig tænkte længe over en godt svar! ;-) 

Spillehal! En lille del..

Ella, Olivia og Kate ser Danny Magic

Danny Magic og Ella

Flad af grin!

Den fine fødselsdagslagkage 

Efter fødselsdagen skyndte Christine sig at færdiggøre arbejde, så jeg kunne komme til toget hurtigst muligt. Jeg nåede det lige præcis, og sad nu på vej ind til Grand Central (kæmpe stor og flot togstation i NY), hvor min kæreste og hans bror forhåbentlig ventede! I øvrigt er jeg blevet vant til at sige ”my boyfriend and his brother”, i stedet for Søren og Simon, fordi Søren simpelthen ikke er et navn der ligger godt i en amerikaners mund ;-) Så vi er gået over til titler, der gør det hele meget nemmere. 

Da jeg kom ind på stationen fredag eftermiddag var der propfyldt med mennesker, vi havde aftalt at mødes inde i midten ved informationen. Jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde dem. Pludselig fik jeg øje på dem lidt længere væk, og jeg løb lige i armene på Søren. Hvor var det bare rart at se ham igen :-)
Vi gik efterfølgende hen på vores hotel med vores bagage, og fandt senere en rigtig fin og hyggelig restaurant. Efter kort tid blev jeg hurtigt mindet om, hvordan det er at være i selskab med disse to fyre. Det medfører altid en masse gode grin, ofte er det også mig der bliver grint af! Men sådan er det jo at være både den lille, eneste pige og måske knap så skarpe. Jeg kunne godt bruge min søde svigermor Anne, og ikke mindst svigerfar Elo, til noget opbakning mod disse to brødre. Ej, så slemme var de heller ikke ved mig, de var et fantastisk selskab, som jeg har savnet meget! Der er ikke noget som grin med familien Brøsted Nielsen. Efter aftensmaden gik vi tilbage til hotellet, og faldt nærmest direkte i søvn, Søren i hvert fald. De havde trods alt også været oppe, og ikke mindst rejst, i godt 24 timer. Til sidst måtte jeg spørge ham: ”Lytter du stadig?”, og han svarede ærligt: ”Nej..” –han havde kæmpet længe, men nu sov han. Så jeg måtte gemme resten af mine historier til dagen efter.
Lørdag morgen mødtes vi, friske og veludhvilet, (Jetlaget gør ikke kun, at man er træt om aftenen, men også at man vågner tidligt om morgenen. Der kan naturligvis kun være tale om jetlag, da det ellers ikke ligger til Søren! Vi er begge fantastisk gode til at sove længe.) med Simon og hans kammerat Christian. En fyr hjemmefra som studerer herovre og lige slog et smut forbi New York denne weekend. Rigtig flink fyr, som passede fint ind i disse herres humoristiske selskab. Vi gik ned af Broadway (en populær gade som går på langs af Manhattan). Vi gik oppe fra 73rd street, hvor vores hotel lå, og helt ned til slutningen af numrene. Derfra tog vi subway over til Brooklyn, hvor vi derfra krydsede Brooklyn Bridge og kom tilbage på Manhattan igen. Ude fra broen er der et utrolig flot udsyn ind over hele Manhatten. Det var mørkt på dette tidspunkt, så vi kunne rigtig se alle lysene i skyskraberne. Da vi havde krydset broen ville vi forsøge at tage en subway tilbage til midtbyen. Det var dog ikke så nemt som vi lige troede, jeg vil tro det tog os godt en time. Der var konstruktioner af subway’en, så flere linjer var lukket. Det var virkelig besværligt, og specielt når man har gået rigeligt hele dagen og er godt trætte. Vi fandt langt om længe tilbage, før Søren fik overtalt os til at tage en taxa. New York er den mest fantastiske by! Men trættende da den er så stor. Det skal man lige vende sig til, ikke Søren? ;-) 

Tilbringer et par minutter i subway'en! Selvfølgelig med et smil :-)

Christian og Simon finder vej...

Lørdag aften skulle Simon og Christian forsøge at finde et spisested i nærheden. Det blev det ikke helt og vi måtte på subway’en igen. Det var nok ikke den bedste aften at vælge sådan et sted, men vi fandt det da, og fik ”byens bedste burger” … En af drengene sagde: ”Så vil jeg ikke smage byens dårligste!”, og det giver jeg dem helt ret i. Det var bestemt ikke noget at råbe hurra for. En væsentlig grund til at vi skulle slæbes med til denne restaurant var, at de viste amerikansk football – hvilken uundværlig ting. Efter maden gik mig og Søren tilbage på hotellet, imens de to andre fyre hang ud i baren. Det endte ud med lidt for meget alkohol og sent i seng. Søren og jeg vågnede tidligt søndag morgen – eller Søren gjorde, og vi gik til de andre drenges hostel. Det var ikke fordi de var begejstrede for at komme ud af sengen, men det lykkedes da. Vi skulle forsøge at finde ud til en fodbold kamp kl. 12, så programmet var ret presset. Rent faktisk lykkedes det os at nå derud et par minutter inde i kampen. Det var finalen mellem to college hold. 

Søndag aften var der en noget større begivenhed, en amerikansk football kamp. Det var noget disse drenge meget, meget gerne ville opleve. Søren var desværre kommet i det dilemma, at skulle vælge mellem kvalitetstid med sin søde kæreste eller football med gutterne. Jeg må indrømme, at jeg havde lidt ondt af ham, men han valgte dog at blive i New York med mig! Problemet var nemlig, at jeg skulle hjem søndag aften, og kampen var først 20:20, så jeg kunne ikke nå tilbage. Sådan en amerikansk football kamp tager nemlig laang tid! Specielt fordi kampen konstant stoppes pga. reklamer i tv. Men sådan er al sport herovre. Det viste sig så, at min søde værtsmor skrev, at jeg kunne blive natten over. Så sødt af hende! Men på det tidspunkt var det for sent at få billetter sammen med de to andre. Så vi tog på restaurant, Hard Rock på Times Square. Det var noget rigtig lækkert mad og et godt sted. Efter det satte vi os på Times Square og nød New Yorks travlhed og myldren af mennesker, selv en almindelig sen søndag aften. 

Mandag morgen tog jeg toget tilbage til Stamford. Tilbage til den almindelige hverdag med familien. Onsdag aften var jeg ude og bowle med et par piger, det var super fint. Det skulle også meget gerne være sjovt, da hvert spil koster 50 kr. pr. person! Så det var 300 kr. for en bane og et enkelt spil. Det er noget af det eneste herovre, jeg tror, der er dyrere end i Danmark.
Fredag aften stod den på ren hygge og afslapning med Nikoline, det er lige hvad man har brug for efter en arbejdsuge. Den var dog ikke helt slut endnu. Jeg skulle møde på arbejde lørdag morgen kl. 8. det synes jeg nu er tidligt, men jeg overlevede da. Om eftermiddagen tog jeg igen ind til New York for at mødes med Simon og Søren. Imens jeg ventede inde på banegården, deltog jeg lige i glo-bryllup. Det var et par som blev viet inde midt på togstationen – der sker mange ting i sådan en storby. Efter dette tog jeg med Søren og Simon ud til SOHO, fantastisk område af Manhattan med et hav af lækre spisesteder og shopping muligheder. Vi fik noget rigtig godt mad, men da portionerne ikke var af de største, mente Søren og Simon godt at de kunne spise hot wings og se amerikansk football kamp bagefter. Vi fandt en mindre bar/restaurant og de bestilte 40 hot wings! Senere gik turen ud til mig og vi hoppede på toget til Stamford. Nikoline var så sød at hente os og køre os hjem. Hun havde ikke mindst passet mine piger om aftenen, da jeg jo ikke havde tid. Hvad mere kan man forlange, hun er en fantastisk pige!
Søndag vågnede vi op hos mig, det var rigtig hyggeligt at have dem med hjem på besøg. Vi tog med familien til Thanksgiving parade i Stamford. Som i kan se på billederne, så er det en parade af store oppustelige balloner af alle mulige børnefigurer. 

Min sødeste værtsmor Christine med Olivia og Kate

Da vi kom hjem fik vi frokost, lækre burgere bestående af en lidt tam burgerbolle, en bøf og en skive ost. Så var der ellers serveret eksklusive burgere! Det var ikke lige det de to sultne herre havde forventet, men sådan er der jo så stor forskel på kulturen. Grønt hørte i hvert fald ikke til. Om eftermiddagen var det tid til weekendens højdepunkt, nemlig amerikansk football kamp med min værtsfar Joe. Kampen startede kl. 20:20, men vi kørte hjemmefra i ekstra god tid, så vi kunne deltage i ”festen” inden. Det viste sig, at de ca. 86.000 tilskuere opholder sig på de store parkeringsområder hele dagen op til. Her har de slæbt borde, stole, telte, parasoller, webergrill (i massevis!!), mad i lange baner, tv, parabol osv osv. Der bliver spillet kampe i løbet af hele dagen, og så sidder de der og ser dem sammen inden aftenkampen starter. Det var en super fed stemning! Det var helt ubeskriveligt at se så mange mennesker. Vi havde nogle forholdsvis billige billetter, og de kostede altså 700 kr. pr. stk.. Det syntes jeg ikke var specielt billigt! Men det var en kæmpe oplevelse, og min tålmodige kæreste var så sød at forklare mig bare de mest generelle regler i løbet af spillet. Så nu har jeg faktisk en ide om hvad der foregår nede på banen.
Vi kom rigtig sent hjem søndag aften, og mandag morgen var det tilbage til arbejde igen. Jeg kørte drengene ned til toget, og det var Stamford for denne gang. 

Enorm stadium udefra 

Lille indblik i "festen" på parkeringspladsen 

Fyldt!!

Nogle har udstyret mere i orden end andre 

De gør hvad de kan for at skabe en stemning :-)

Klar til kamp! Godt pakket ind til at sidder stille i flere timer og iklædt fantrøje ;-)

Tirsdag aften planlagde jeg at tage en tur i fitness. Jeg ville forsøge at nå et spinninghold, men da jeg dukkede på var holdet aflyst. Jeg skimtede lige hurtigt skemaet over de forskellige hold, og så at det var vand aerobic om få minutter. Jeg hoppede hurtigt ind under bruseren og i badetøjet. Da jeg kommer ind i svømmehallen er timen lige slut. Typisk… jeg havde set forkert. Jeg bestemte mig for at svømme nogle baner i stedet. Men det bliver nu aldrig min sport, hold da fast hvor bliver det hurtigt kedeligt, og jeg tog hjem. På vejen hjem kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt mine smykker i skabet!!! Det var virkelig ikke min dag. Jeg ringer straks derop, og beder dem venligst om at gå ind og tjekke efter. De var der heldigvis stadigvæk, og damen sagde, at jeg bare kunne hente dem dagen efter. Jeg kom dagen efter, og de var der ikke… Selv en måned efter kører vi (mine værtsforældre har overtaget) stadig en ”sag” med dem, for de påstår at de ingenting ved om disse smykker. Øv øv øv .. Det er bare så surt. Vi må se hvad det ender med.
Torsdag var det tid til en rigtig amerikansk helligdag, Thanksgiving. Jeg har aldrig vidst andet om den dag, end at man spiser kalkun. Jeg har nu fået en lidt nærmere forklaring på hvorfor. For mange år siden, hvor de første europæere kom til USA, hjalp indianerne dem med at skaffe føde og de holdt en ”høstfest” efter vinteren var overstået. Man fejrer det, man er taknemmlig/thankful for. Oftest en stor middag sammen med hele familien. Det var lige hvad denne Thanksgiving levede op til. Vi kørte tidligt om morgenen til Pennsylvania, hvor størstedele af Joes familie bor. The Cognetti family. Vi startede til middag med at spise på en stor restaurant, hvor der naturligvis blev serveret kalkun. Der var 120 mennesker – alle fra Cognetti familien og jeg kendte ca. 10 af dem. Efter dette måltid tog omkring halvdelen af os hjem til et af familiemedlemmerne og spiste videre! 

Tre fine piger klar til Thanksgiving

Kate underholder lige alle 120 gæster med lidt sang!

Efter en lang dag med mange mennesker og en masse mad, tog vi hjem til pigernes bedsteforældre for at sove. Ella sov på mit værelse, det var rigtig hyggeligt med noget selskab. Kl. 5:30 fredag morgen var det afgang mod New York City! Det var den berømte ”Black Friday”, dagen efter Thanksgiving hvor folk går fuldstændig shop amok. Mange steder starter de tilbuddene allerede til midnat, så folk shopper hele natten. Det er virkelig utroligt hvad de amerikanere kan få arrangeret! Jeg fik et lift af et par, som skulle tilbage til deres lejlighed på Manhattan. Så jeg blev kørt lige til døren, NYC. Jeg gik ned til Søren og Simons hotel for at mødes med dem. Vi kiggede på butikker ned af 5th avenue og var derefter ude at spise om aftenen. Jeg fik vidst købt mig lidt tøj og et par nye solbriller den dag ;-)
Mange af tilbuddene fortsætter weekenden ud, og vores shopping startede for alvor lørdag! Vi tog til SOHO, og så kan det jo kun gå galt. Jeg må indrømme, at jeg fik købt en del. Dette område af Manhattan er simpelthen paradis, der er alle de bedste butikker samlet på ét sted!! - Og der er mange :-)
Om aftenen spiste vi på restaurant ”Hell’s Kitchen”. Det var de bedste tre retter jeg endnu har fået herovre, og til vores store overraskelse var det ikke særligt dyrt. 

Søndag brugte vi i Central Park. Vejret var super, og vi behøvede ingen jakker. Vi gik et stykke ind i parken, og bestemte os for at ro i en lille robåd på en af søerne. Det ser utroligt let ud – men det var det ikke ligefrem. Eller måske var det bare mig, der igen var lidt uden for. De to andre havde nu ret godt styr på det. Senere tog vi en tur ud i SOHO, hvor primært Simon gerne ville se amerikansk football på den bar, hvor vi havde været før. Efter et stykke tid besluttede mig og Søren for at tage tilbage til vores hostel og i fitness. Det hjalp godt på samvittigheden, eftersom det var ret længe siden. Om aftenen tog vi på Hard Rock og fik aftensmad. Vi var rigtig trætte og tog hjem på værelset ret tidligt. Det jo desværre den sidste aften, og derfor også tid til at pakke kufferten. Det var en større omgang! Søren mente at det kunne han hurtigt gøre, men det tog os nu alligevel en times tid. Jeg fik ros for de par kilo jeg har taget på, idet der så var mere ovenpå kufferten da den skulle lukkes… for det lykkedes helt mirakuløst! Det var ret godt gået.
Mandag morgen måtte vi tidligt op for at banke på Simons dør – han havde nemlig ikke pakket sine to kufferter endnu. Det tog virkelig også lang tid. Vi skulle rive alle mærker osv. af inden, så det så knapt så nyt ud. De havde jo næsten intet nyt med hjem. Vi fik tjekket ud til tiden og bevægede os ned mod Grand Central (banegård). Her var det desværre tid til at sige farvel, eller på gensyn. Det var virkelig hårdt og trist, øv hvor er det aldrig rart at sige farvel. Heldigvis betyder det kun, at vi havde haft tre kanon gode weekender sammen. Det var helt, helt fantastisk at have dem på besøg. Når jeg snakker om hverdagen og de forskellige ting herovre, så ved min søde kæreste pludselig, hvad jeg snakker om. I hvert fald tusinde tak for jeres besøg, jeg nød det ekstremt meget!! Nikoline og Stine (hendes danske veninde) samlede mig op ved toget. Det var rart at få et par varme danske knus, efter en hård afsked på togstationen. 

Da jeg kom hjem den mandag, d. 28 november, var hele huset allerede pyntet op til jul. Både juletræ og det hele var stillet frem. Nu er det ikke fordi jeg gør så meget i julepynt derhjemme, men det kunne jeg sagtens vende mig til. Det har været rigtig hyggeligt gennem hele december måned. 

De sidste to billeder er meget dårlige, men de eneste jeg har fra et ubeskriveligt lysshow vi så her i område! Det var lavet i en privat have, hvor det så kørte nogle bestemte timer hver aften. For det meste skulle du vente over en time i kø og der var hyret en masse politi til at diagere al trafikken! Der var også lavet en bestemt radiokanal, hvor hele lysshowet så fulgte musikken. 

Torsdag i denne uge fik Christine (værtsmor) godt 60 damer fra Kates skole på besøg til pakkeleg! Så vi brugte det meste af ugen på at gøre klar og stille an. Det lykkedes os faktisk at skaffe siddepladser i stuen til godt 40 mennesker, og derefter resten på gulvet eller stående. Pigerne og jeg rykkede over til vores søde naboer, Michelle, Mike og Logan hvor vi skulle overnatte. Det var pigernes første ”sleepover”. Det var meningen, at jeg skulle sove alene på en luftmadras, men pigerne var ikke så begejstrede for at sove ude, så både Olivia og Kate ente på hver sin side af mig. Jeg sov ikke særlig godt, eller særlig meget den nat! Jeg lå nemlig som den tungeste i midten, og begge pigerne rullede derfor ned på siden af mig. Det forhindrede dem bestemt ikke i at sove. Ved 6 tiden om morgenen, vækker Ella mig for at fortælle, at hun keder sig…. Ella! Du skal/burde sove kl. 6 om morgenen. Hun var klar og frisk på leg, så hun fik ellers vækket sine søstre og leget en times tid inden vi skulle hjem og gøres klar til skole.
Det var blevet december måned, og både jeg og pigerne var startet på vores pakkekalender. Ved 7 tiden lørdag morgen banker det på min dør, det var Kate – hvilken overraskelse – med spørgsmålet: ”Hvad var der i din pakkekalender i dag?” Jeg kunne pænt fortælle hende at den havde jeg ikke lige fået åbnet endnu, og at jeg gerne ville sove videre! Efter at have sovet et par timer mere, stod jeg op og tog senere til bagedag hos Janina (tysk) sammen med Madeleine (tysk). Vi fik bagt nogle vældig fine julesmåkager og julehygget. Om eftermiddagen tog jeg i kirke med familien, pigerne går til kor og skulle synge til gudstjenesten. De var rigtig søde, men derefter var jeg også kureret for kirke et stykke tid. Om aftenen tog jeg tilbage til Janina hvor vi så film sammen med Madeleine og Birgit(tysk). 

Søndag tog jeg med til Ella og Olivias første basketball kamp. Det var super at se, men de har nu stadig brug for lidt træning. Resten af dagen julehyggede jeg med Nikoline – skønt! Vi fik set nogle afsnit af Ludvig og julemanden. 

Man lytter vel interesseret til sin træner... Ella gør i hvert fald!

Så er første kamp i gang :-) Olivia holder sig gode venner med dommeren

Mandag morgen tog Christine på forretningsrejse, og jeg havde pigerne helt alene fra morgen til aften. Det er altid nogle ekstra hårde dage, når jeg er på konstant og arbejder en del mere. Det blev til godt 11 timer tre dage i træk! Mandag aften slappede jeg af med Janina, rigtig hyggeligt.
Tirsdag gik vores vaskemaskine i stykker – det er ikke noget hit når man står for vasketøjet til seks mennesker! Heldigvis blev den fikset igen allerede dagen efter. Så det varede ikke længe, hvor jeg bare kunne sende det over til naboen ;-) De er simpelthen så ubeskrivelig søde til altid at hjælpe! Den tirsdag ringede jeg også til bedstemor. Det var rigtig dejligt at snakke med hende igen. I er bestemt savnet.
Torsdag var det endelig tid til at sove længe, så skønt. Om aftenen var jeg barnepige for nabodrengen Logan, men som altid var det en stor fornøjelse at passe sådan en sød dreng.
Fredag aften var jeg ude og bowle med Nikoline, Catharina (norsk), Svenja (Schweiz) og Cassandra (svensk). Det var rigtig hyggeligt, og det lykkedes mig endda at vinde en af gangene!
Lørdag sov jeg længe hos Nikoline. Det findes ikke noget bedre – bortset fra hvis hendes fem værtsbørn formår at larme ekstra meget. Hun skulle til noget arrangement med familien, og jeg blev derfor under dynen og så Ludvig og Julemanden. Om eftermiddagen tog vi en tur i fitness. Jeg var alene hjemme med pigerne om aftenen, og fik skrevet en masse julekort da de var lagt i seng.
Søndag var jeg i New York på juleshopping med Janina, Medeleine og Lina (svensk). Det var rigtig koldt, men stadig solskin. Jeg fik faktisk ikke rigtig købt noget! Men fik set forskelligt julepynt rundt i byen. Midt på dagen mødtes jeg med Mia, fra Maryland hvor jeg boede før. Det var rigtig rart at se hende igen! Hende mangler jeg bestemt. Vi fik snakket et par timer, og jeg sendte hende med bussen tilbage til Washington DC. Om aftenen spiste jeg med Janina, Nikoline og Catharina på Hard Rock – uden tvivl en favorit :-) Den ligger lige på Times Square (centralt!), rimelige priser, god mad og hyggeligt sted. Der er dog ofte proppet, men så må man lige stå i kø lidt og udnytte deres gratis wifi ;-) 

Det berømte juletræ i NYC foran Rockerfeller Center 

Se fik jeg også set hende - bare i lego udgaven!

Catharina, mig, Nikoline og Janina

Mandag morgen kunne jeg godt mærke at den sidste uge havde været hård. Jeg havde arbejdet mange flere timer end jeg plejede. Kate var allerede gået på juleferie, og derfor hjemme hele dagen. Denne mandag morgen var ret uoverskueligt.. Der er ellers ikke mange af disse dage, men der havde jeg nu lyst til at hoppe på flyveren hjem og få en lille pause fra det hele! Senere på dagen ringede mor og far for at fortælle, at bedstefar desværre var rigtig syg og træt. Det var en trist nyhed ovenpå denne dag. Tirsdag var humøret stadig ikke i top og jeg var begyndt at blive småsyg. Jeg gik i seng lige efter aftensmad. Jeg sov så dårligt den nat og var blevet rigtig syg. En slags influenza. Onsdag havde min værtsmor netop taget fri fra arbejde, fordi hun havde så mange ting hun skulle have købt og gjort inden jul. Så det blev en ”film-dag” for pigerne og jeg. Vi så film fra morgen til aften, så jeg samtidig bare kunne ligge under dynen på sofaen og stadig se efter pigerne – det er ikke svært når de er placeret foran fjernsynet. Torsdag fik jeg lov til at sove ud, da Christine var så sød at have Kate på kontoret hele morgenen. Jeg fik sovet hele 14 timer og havde det en smule bedre. Fredag var det nogenlunde og jeg slappede af sammen med Janina. Så heldigvis slap jeg med et par dage.
Lørdag havde vi et af de månedlige ”au pair møder”. Det var denne gang i skøjtehallen og man kunne medbringe sin familie også. Hele Cognetti familien tog med, og det var super hyggeligt. Jeg mødtes med et par af de andre piger også. Om eftermiddagen tog jeg på juleshopping med Janina og Sarah (italiensk), hvor jeg fik købt stort set alle julegaverne. Senere på aftenen mødtes vi en masse piger på en restaurant i Stamford og hyggesnakkede der nogle timer. 

Ella og jeg!

Mig, Kate og Christine

Søndag lå jeg i sengen helt til om eftermiddagen. Jeg fik skypet med en helt masse forskellige hjemmefra – det er altid så dejligt at høre fra jer derhjemme! Da jeg endelig fik bevæget mig ud af sengen, tog jeg med Faustyna (polsk genbo) på juleshopping. Hun er simpelthen en af de sødeste mennesker I kan forestille jer. Vi har det så hyggeligt og sjovt sammen når vi endelig ses.
Mandag brugte jeg det meste af dagen på at transportere Kate over til sin bedsteforældre. Først skulle vi køre til færgen, en lille time herfra. Derefter tog det en time at sejle over, og så skulle jeg også hele vejen tilbage igen efter at have afleveret hende. Det var simpelthen så rart med dette pusterum. Jeg kunne ikke ønske mig mere efter to hårde uger med mange arbejdstimer, sygdom og trist humør. Tirsdag kunne jeg sove længe, da pigerne jo først kom hjem kl. 15! Ren luksus. Jeg brugte dog et par timer på at gøre rent rundt omkring i huset, så vi kunne blive klar til jul. Onsdag formiddag pakkede jeg gaver ind med Faustyna. Det gør de nemlig ikke herovre, der er ingen butikker hvor de pakker ind! Så det er noget af et projekt for en børnefamlie – hvor der er ufattelig mange pakker!! Jeg hentede Kate ved færgen senere på dagen. Om eftermiddagen var jeg med til pigernes general prøve på deres krybbespil. Det var så fint. Ella og Olivia skulle være engle. Det skulle opføres d. 24 i kirken, hvor jeg desværre ikke kunne komme. Så det var godt jeg fik set det alligevel.
Torsdag var vi hos nabo, Cindy, for at lave Gingerbread houses (honningkage huse). Det er en rigtig stor ting herovre, og der er diverse konkurrencer og udstiller mange steder. Der var tonsvis af slik og alle børnene kunne ellers dekorere deres hus. senere på aftenen var det sidste omgang julehygge med Nikoline, i hvert fald så var julekalenderen ved at være ovre.
Fredag aften var jeg bare mig. Jeg havde nemlig en længere ”to do” liste over ting, som jeg skulle have gjort. Det lykkedes mig næsten at blive helt færdig med den lange liste – dog ikke helt med bloggen, som de mange andre aftener. Jeg skal love for at denne omgang har været hård! Jeg har lovet mig selv aldrig at trække den så langt igen, men lad os nu se.
Lørdag var det allerede juleaften, tiden er gået så stærkt. Jeg stod op og fik gjort pigerne og mig selv klar. Vi fik nemlig hele familien på besøg til julemiddag. Christines to søstre + familie og forældre. Vi blev 16 mennesker i det hele. Inden jeg tog af sted, fik jeg lige skypet med hele familien derhjemme. I er jo 6 timer foran, og var allerede klar til julemaden. Det var rigtig godt lige at få hilst på dem alle sammen, I er bestemt savnet i denne tid.. Jeg skulle til New York, nærmere Brooklyn, og fejre jul i den danske sømandskirke sammen med Nikoline. Vi to toget ind til NYC og byen var lige så proppet med mennesker som altid. I den by er der altid myldretid og mange mennesker, også d. 24 december! Vi ankom til kirken og skulle starte med gudstjeneste. Det var et meget lille rum, men med et stort fint juletræ og et lille alter forrest. Der var omkring 30 mennesker til gudstjenesten. Det var en ren fornøjelse at høre danske stemmer omkring sig igen. Størstedelen af dem var danske familier, som var flyttet hertil, eller hvor den ene partner var amerikansk. Jeg har egentlig ikke haft hjemve som sådan pga. juletiden, men det skal jeg love for at jeg fik, da vi begyndte at synge den første samle, det kimer nu til julefest. Den mindede mig så meget om at tage i kirke juleaften og danse om juletræet derhjemme. Efter et par strofer måtte jeg give op, og lade tårerne strømme i armenen på Nikoline. Det var nu lidt hårdt, og jeg længdes utrolig meget hjem lige i dette øjeblik. Det var ellers en meget fin gudstjeneste, og det var igen rart både at høre og synge dansk. Derefter var det tid til den store julemiddag – hvilket jeg har set frem til længe!! Det levede op til alle forventningerne, og vi fik den skønneste julemiddag. Der manglede ikke noget som helst og smagte fantastisk! Efter en super hyggelig aften, fik jeg lige købt mig noget dansk slik med hjem. Der er nemlig mulighed for at købe en masse danske ting i kirken, skønt! Jeg saaaaavner lakrids, stimorol tyggegummi og dansk slik utrolig meget. 

To fine julepiger færdiggør de sidste brikker i puslespillet fra mors julekalender

Ella min engel :-)

Juletræ ved Grand Central

Subway på en juleaften! En masse mennesker samles rundt omkring underholdning

Kirken udefra

Alter og juletræ

At fejre jul med verdens bedste Nikoline! 

Den bedste julemad!

En flaske vin til deling ;-)

Frikadeller!!! - men jeg savnede nu stadig bedstes

Der danses om juletræet

"Nu det jul igen"

Frihedsgudinden nu som småkage!

Manhattan og Brooklyn Bridge på vej hjem

Jeg kom tilbage lørdag ved midnat, hvor jeg denne nat skulle sove nede i stuen, da jeg havde været så sød at leje mit værelse ud. Ved 7-8 tiden vågnede alle børnene og sad eller spændte på trappen og ventede. De måtte ikke komme nedenunder før 8:30. Det holdt meget hårdt. Jeg kunne nu sagtens have sovet et par timer mere ;-) Men jeg stod op og bevægede mig ud mellem de mange mennesker, i nattøj som jo tilhører denne amerikanske julemorgen. Børnene fik lov til at åbne et helt masse gaver og vi spiste morgenmad bagefter. Derefter fik de lov til at åbne resten – der var så mange! Det var en rigtig hyggelig morgen, og sjovt at overvære pigernes jul. Det er nu noget helt andet at være barn i julen. En anden ting som også kendetegner amerikansk jul, er julesokkerne foran kaminen. Julemanden havde naturligvis været der i løbet af natten og fyldt alle strømperne. Jeg var så heldig, at der også var en med navnet ”Sara 2011”. Pigernes kusine hedder også Sarah – men med H, så den var ganske rigtigt til mig :-) Jeg fik en helt masse forskellige og meget fine gaver fra dem alle sammen. Tusinde tak til jer derhjemme, som også har givet gave på den ene eller den anden måde!! Jeg sætter pris på hver en ting.
Resten af dagen gik med at lege med alle de nye gaver og ellers hygge med hele familien. Vi fik noget rigtig lækkert mad til aften. Ikke noget bestemt julemad, men super fin middag. Efter en meget lang og fantastisk dag var det endelig sengetid. 

Jeg vil også gerne sige en kæmpe, kæmpe tak til alle jer, som har sendt julekort! De mange hilsener varmede utrolig meget. Tusinde tak.
Jeg fik også en særlig julehilsen fra min bonus familie - Grønbech Hansen. Det var en hjemmelavet video fra deres juleferie og ikke mindst Ørums vante gang. Det var skønt at følge med og se hele byen igen! :-) Den har jeg sat stor pris på og har set utallige gange. Tusinde tak til jer for det store arbejde I har lagt i det. 

Hvad skulle jeg dog gøre uden verdens dejligste familie og de bedste venner! 

Alle 16 julekort

Der ventes på trappen

Fine, fine gaver

Gaver !!

Endelig fik de lov !

Ægte glæde :-) 

Tungen lige i munden når der pakkes gaver op

En stor tak til formand for den højtønskede Ipad!! - Kusine Sarah og onkel Jim

Forskellige former for morgenmad

Der blev sendt vandballoner over til naboen med det nye legetøj

Kaminen - en ud af husets tre 

De sidste gaver pakkes op, hvor der er en lille leg i at åbne en masse bokse for til sidst at finde gaven 

Olivia var ikke tilfreds med de mange bokse! Det ikke sådan at blive frustreret over at komme ind til pakken..

Alle mine fine gaver: nattøj, neglelak, smykkeskrin, kuffertvægt, cargidan, t-shirt, håndcreme, 3xhandsker, hjemmestrikkede strømper (fra min søde svigermor!), slik, 2 fotobøger, billederamme, vendespil, gavekort til negle og imerco, puslespil, øreringe, halskæde, 2xarmbånd, en middag for to på Manhattan (fra min fantastiske veninde Camilla - kommer i feb.!!!!!) og lækkert uld undertøj fra mor og far ;-)

Mandag sov jeg længe. Jeg vågnede desværre op til en trist besked – eller i hvert fald var jeg nok klar over, hvad det var. Far havde sendt en sms til mig tidligt morgen, om at jeg skulle ringe, når jeg havde tid. De kunne meddele denne meget, meget triste nyhed at min sødeste bedstefar nu var sovet ind denne mandag morgen, d. 26 december. Det kommer som sagt ikke uventet, og vi må glædes os over at denne dejlige mand endelig fik fred efter meget lang tids sygdom. Det har været trist og hårdt for os alle sammen. Endnu en gang er det ikke rart at være væk hjemmefra :( …. Min familie forsøgte naturligvis at trøste så meget som de kunne. Jeg blev i mit nattøj og lå på sofaen under dynen hele dagen. Jeg havde heldigvis fri. Det en tom fornemmelse sådan at miste, imens man er væk hjemmefra. Jeg sætter stor pris på alle de søde tanker og hilsener som I har sendt mig hjemmefra. Jeg tænker bestemt også meget på jer, og især min fantastiske far og bedstemor. Heldigvis har I hinanden derhjemme, og det skal nok gå alt sammen.
Kæreste bedstefar, du vil i hvert fald altid blive savnet. Jeg holdt så ubeskrivelig meget af dig, og er glad for de mange skønne timer jeg har tilbragt i dit og bedstes selskab.

Pigerne fik juleferie i fredags og starter først i skole igen efter nytår. Tirsdag brugte vi på at lege med de mange nye gaver. Om eftermiddagen var vi inde og svømme. Jeg havde alle tre piger med i bassinet, hvor ingen af dem kan bunde. Ella, 7, og Olivia, 6, er rigtig gode svømmere og klarer sig uden problemer. Ella sprang endda utallige gange fra vippen. Til gengæld er Kate, 4, ikke helt så stabil endnu. Ingen af dem havde nogen form for vinger eller bælte på, det kunne Kate måske godt have brugt! Men i stedet havde hun jo mig, som konstant måtte sørge for, at hele hovedet ikke var under vand. Det gik overraskende godt med at holde styr på dem alle tre, og vi havde nogle hyggelige timer sammen. Om aftenen var jeg i shoppingcenter med Catharina og derefter ude at spise. Det var rart at komme lidt væk hjemmefra og få tankerne over på noget andet. Onsdag havde vi en playdate med Faustyna og hendes to værtsbørn. De legede alle fem i flere timer med alle deres nye ting. I postkassen var der denne dag en pakke fra mor og far, og et brev fra Camilla!! Jubii :-) Det var så skønt. Det er nu det bedste at kunne åbne postkassen og finde noget med mit navn på. Det lige før at reklamebreve fra banken også kan gøre det – selvom de godt nok er de kedeligste. Onsdag aften var jeg i fitness med Sarah og Catharina.
Torsdag aften fik jeg handlet ind med Nikoline til nytårsmiddagen, det glæder jeg mig meget til. Derefter fik Sarah overtalt mig til en tur i fitness, det godt jeg har hende ;-) 


Til sidst kommer der lige lidt billederne fra dagene med min sødeste tre piger: 

Pigerne bager pebernødder

Kate og jeg er klar til regn og slud! Der finder ikke noget bedre end at stjæle Saras gummistøvler ...

Man har kun det sjov man selv finder på! 

De meget populære (og fandens dyre) American Girl Dolls - alle med nyt  outfit!

Best buddies! Mig og Kate får utrolig mange timer til at gå sammen ;-)

De såkaldte Gingerbread Houses - Honningkage hus. A L T er lavet af slik !!

Kate og julemandens værksted - alt lavet af slik!

Kate og juel

Alt lavet af slik!

Lego udstillling

Så ved man at det er bygget i USA.. McD

Jeg spottede noget dansk!!

Tre små piger på tur

Mine to Burger Kings/Queens ;-)

Au pair livet er hårdt!

Hele banden samlet på legepladsen

Kates fotosession på legepladsen! Silly, smile, laughing and sad.