Nu må jeg vidst hellere få skrevet igen, da tiden allerede har sneget sig over tre uger siden sidst! Jeg har denne gang glemt at skrive stikord ned til de forskellige dage, men man husker vel det vigtigste, så det går nok.
Torsdag den 20. oktober var det sidste aften med Cassandra. En frank au pair som boede lige om hjørnet, hun har, desværre for mig, fundet en ny familie i New Jersey. Clémence (en anden frank au pair) og jeg var hos hende hele aften, det var super hyggeligt. Vi forsøgte at lave pandekager, men det dej som Clémence havde lavet var bestemt ikke egnet til at lave gode pandekager. Det kom aldrig i nærheden af at ligne eller smage af pandekager, så det måtte vi opgive. Vi kørte i stedet på McD, da det efterhånden var det eneste der havde åbent. Vi fik hver en is. Det resulterede i meget ondt i maven de efterfølgende dage! Så det var vidst min første og sidste is fra dette sted.
Fredag aften var det tid til halloween fest på pigernes skole. Der var opstillet en helt masse boder og tonsvis af kager og søder sager var stillet op. De havde en super sjov aften – det havde jeg selvfølgelig også. Men jeg tror nu alligevel, at de nød det mest.
 |
Kate (rødhætte) pynter sin mor som en mumie. |
Derefter overnattede jeg hos Nikoline. Hendes mor var desværre blevet indlagt på sygehuset denne uge, og så det altid rart med noget selskab, når nu man er så langt væk hjemmefra.
Lørdag morgen tog jeg hjem 7:30, da Nikoline skulle til Philadelphia i weekenden. Da jeg kom hjem var Ella allerede vågen – resten af huset sov. Så da hun så at jeg kom hjem, kom hun straks ind på mit værelse og var klar til at lege! Jeg forklarede hende på en pæn måde, at jeg altså gerne ville i min seng igen. Så kom hun hurtigt op med at vi sagtens kunne sidde i sengen og spille! Men jeg holdt nu fast, og sendte hende ned foran tvet i stedet, så jeg kunne sove videre. Jeg var trods alt ikke ”på arbejde”. Om aftenen var der stor halloween fest hos vores nabo. Det er uden tvivl det bedste og vildeste halloween arrangement jeg har været med til!! De havde pyntet HELE huset med halloween udstyr, jeg vil forsøge at beskrive nogle af detaljerne – selvom det ikke er nemt. Der var hængt spindelvæv op i alle loftet, edderkopper var hængt op, alle lyspærer i huset var skiftet ud med røde pærer, så lyset var mere dæmpet og uhyggeligt. Der var skeletter og uhyggeligt legemsdele over alt. I køkkenet var der et stor tag-selv-bord med ”halloween” mad, som deres mange venner havde medbragt. Bl.a. cupcakes som var pyntet med halloween pynt. Jeg tror der var 20 voksne og endnu flere børn, alle i kostumer. I stuen var der en spåkone, hvor man kunne få spået sin fremtid, det så meget spændende ud. I haven udenfor havde de lavet en kirkegård og hængt spøgelser op. De havde samtidig lavet et rigtig spøgelseshus, hvor man kunne gå igennem. Det var så uhyggeligt!!! De havde hyret forskellige venner til at stå derinde, så du vidste aldrig hvile figurere der var ægte og hvilke der bare blev stående. Der var gribende arme alle steder fra. Jeg har nogle billeder derfra, men det er svært at beskrive stemningen! To af mine piger endte selvfølgelig ud i stor gråd, fordi de synes det var så uhyggeligt. Men der var nu alligevel mange andre børn som overlevede ;-)
Min familie var der selvfølgelig, men ud over det fulgtes jeg med en polsk pige Faustyna. Hun bor lige over for mig, og er også en au pair. Hun er super sød! Vi klædte os ud som hekse, så vi også kunne være en del af festen. Det var rigtig hyggeligt at hun ville med, og vi havde en kanon god aften.
 |
Fantastiske naboer - Michelle - Michael og Logan i midten. Til den yngre generation derhjemme, så er I nok ikke i tvivl om hvad de er klædt ud som, angry birds! |
 |
Hygge - min værtsfar Joe i den hvide football trøje |
 |
Kreativitet !! |
 |
Spåkonen ... |
 |
Værten Cindy - endnu en fantastisk nabo |
 |
Mere mad |
 |
Pynt alle vegne ! |
 |
Søde Faustyna og jeg :-) Heske el. hvad vi nu skal forestille. |
 |
Spøgelseshus for 3. gang - der kom gribende arme og råb ud fra vinduet til venstre (uventet i mørke!!!) |
 |
Denne dukke bevægede sig frem og tilbage på gulvet - det skal lige sige at uden blitz fra kameraet er der altså mørkt! |
 |
Hvem er mon en rigtig person?? |
 |
Den herlige læge til slut! (Værten) |
 |
Dekoreret ned til mindste detajle. |
 |
Kirkegård i baghaven - effekten er nu bedre når man ser det i mørke. |
 |
Spøgelseshus! |
 |
En smule forandring på Mona Lisa i forbindelse med Halloween. |
Søndag lavede jeg absolut ingenting. Jeg sad tværtimod på sofaen hele dagen. Jeg fik dog skypet med min søde bedstemor, det var rigtig rart at se og snakke med hende igen.
I den kommende uge skulle min værtsmor på forretningsrejse. Jeg stod tidligt op mandag morgen, så jeg lige kunne få helt styr på de forskellige ting der skal gøres om morgenen inden skoletid. Denne morgen præsterede jeg selvfølgelig at vælte/smadre et stort glas med noget soya dressing. Den faldt ned fra en hylde inde i vores opbevaringsskab, idet jeg ville tage noget andet ud. Dvs. der var kraftigt lugtende soya dressing ud over alle ting i hele skabet! Så jeg var bestemt ikke til meget hjælp den morgen, og brugte det meste af tiden på at gøre rent. Jeg skulle vidst bare have blevet i min seng. Christine (værtsmor) tog af sted over middag, og jeg stod tilbage med tre stortudende piger! Vi stod i vinduet og vinkede farvel imens Kate siger ”Taxi don’t leave!”. Heldigvis gik det ret hurtigt over, men mor var bestemt i deres tanker. De to ældste piger har lektier hver dag, hvor de skal skrive nogle forskellige sætninger med bestemte ord. I denne uge var der flere sætninger med ”Mummy is gone”, ”my mum is away” og ”my mum left”. Disse dage skulle jeg arbejde fra 6:45-9, hvor jeg skulle få alle piger ud af sengen, i tøjet (hvilket kan være et stort problem, når Olivia ikke vil have noget som helst tøj på ud over shorts!), spise morgenmad, lave madpakker, børste tænder og i skole. Mellem 9 og 11:30 fik jeg gjort rent, ordnet vasketøj og hvad der nu ellers er. 11:30 skulle Kate hentes, 14:45 skulle Ella og Olivia hentes ved bussen, lektier, fritidsaktiviteter, aftensmad og sengetid. Så disse dage var arbejde fra 6:45 til 20, hvor Joe (værtsfar) kom hjem. Det var virkelig nogle lange dage, men heldigvis gik det overraskende godt! Jeg har lige et par historier fra disse dage. Tirsdag var den første morgen hvor jeg selv skulle ordne det hele. Jeg vågner med et sæt fordi en person banker hårdt på min dør, og jeg tror med det samme at jeg har sovet over mig. Det viser sig, at kl. er 6:10 da jeg kigger på min mobil, jeg råber kom ind, men personen kan ikke åbne døren. Jeg får mig slæbt ud af sengen, og uden for min dør står Kate. Hun kigger op på mig og spørger: ”Har du husket at købe balloner??” – Jeg havde lovet pigerne aftenen før at købe balloner, som vi kunne puste op til mor kom hjem onsdag. Jeg ved ikke hvad hun havde forventet, men jeg havde altså ikke købt balloner i løbet af natten. Samtidig kunne jeg høre hendes far råbe inde fra soveværelset, at hun skulle gå tilbage i sin seng med det samme. Han var ikke tilfreds med situationen, da han mente, at jeg havde særligt brug for min nattesøvn disse dage. Om onsdagen legede jeg en leg med Kate, hvor vi hver især tegnede bogstaver på ryggen af hinanden, og personen skulle gætte hvilket. Kate tegnede et bogstav på min ryg (jeg havde absolut ingen ide hvad hun havde lavet, så jeg gættede løs). Efter lidt tid sagde hun: ”Jeg giver dig et hint, det starter med Prinsesse.” Der måtte jeg alligevel smile lidt af hende. Onsdag aften var jeg til halloween party med den organisation jeg rejser med. Alle pigerne her fra området mødtes. Jeg tror der var omkring 50, jeg var slet ikke klar over at der faktisk er så mange piger her i området! Men det helt vildt. Det var rigtig hyggeligt at møde et par nye ansigter, og samtidig se nogle af de bekendte.
Torsdag fik jeg denne melding fra Kate: ”Du har en tyk mave.” Det vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle takle, jeg håber ikke man hører alle sandheder fra børn! Men jeg kan trøste mig selv med, at jeg stadig vejer det samme som for tre måneder siden og jeg kan stadig passe alt mit gamle tøj. Så helt galt er det nok ikke ;-)
Jeg troede også, at de hårde tider og diskussioner med børnene måske ville gå mere over efter den første tids afprøvning. Det skal siges, at mig og Kate stadig har vores kampe. Hun er samtidig utrolig god til at give klar besked og sætte en på plads. En af dagene sagde hun til mig: ”Sara! Go out of here. Go into your own room, it’s kids time.” For det meste er vi de bedste venner og jeg er den sødeste babysitter i verden, men specielt når hun er træt, kan hun godt nok være strid. En dag hvor vi skulle til busstoppestedet, var hun så strid og på alle måder på tværs. Det endte med at hendes mor nærmest kom løbende, og sagde, at nu var det simpelthen nok og op på eget værelse med det samme. Hun faldt i søvn øjeblikkeligt. Mig og min værtsmor har et super godt samarbejde, og hun er den bedste amerikanske reserve mor/veninde jeg kunne ønske mig! Hun er simpelthen så fantastisk, og jeg er til hver en tid glad for at være her i huset.
Der er dog én ting her i huset, kulden!! Vores hus er ikke særlig godt isoleret, men jeg vil nu nærmere sige, at der ingen er. På et tidspunkt var der 12 grader her i huset… uhha. Det er GODT NOK koldt, specielt når man er vant til gulvvarme i hele huset. - Jeg har det nu (for) godt derhjemme i lille Ørum ;-) For det meste er der 17 grader, og det forsøger jeg at leve med, selvom det ikke er nemt. Men som min værtsmor sagde: ”Vi har et koldt hus, men varme hjerter.” Det må jeg give hende helt ret i.
Hele næste weekend stop på ren hygge med Nikoline. Fredag aften så vi film her. Vi sov dog hos Nikoline, der er simpelthen så koldt i mit hus! Lørdag sov vi længe, og vågnede op til snevejr. Det var helt vildt, for tre uger siden var der 30 grader. Jeg skal love for, at vejret pludselig har ændret sig. Vi endte med at få vildt meget sne, så mange mange huse mistede strøm og skoler var lukket dagene efter weekenden. Lørdag havde vi store bagedag, vi bagte kanelsnegle og rundstykker/boller. Det var yderst lækkert. Vi havde også planlagt at bage rugbrød, men hvedekerner og hvedeklid var ikke at finde nogle steder, så det måtte vi gemme til en anden gang. I dette område hvor jeg bor, er der utrolig mange træer, da det har været skov før folk byggede huse osv. Da vi fik så meget tung sne på en gang, resulterede det i tonsvis af væltede træer. Det er dermed også rigtig farligt at køre, fordi væltede træer ligger på alle veje, og værst af alt, et træ kan vælte ned over bilen til hver en tid! Så vi blev indendørs hele dagen. En anden ting er deres telefonmaster og ledninger, de er over det hele. De er på ingen måde gravet ned i jorden nogen steder. Træer vælter ned over dem, og en masse folk mister strøm. Vi var så heldige ikke at miste den denne gang.
Søndag sov vi igen længe, men besluttede at vi hellere måtte lave et eller andet. Så vi kørte til et storcenter og købte en helt masse ”uundværlige” ting. Jeg købte bl.a. et elektrisk varmetæppe. Det er helt fantastisk! Nu kan jeg endelig falde i søvn om aftenen, og nyder at komme i min seng.
Mandag d. 31 oktober var det officielt halloween. I løbet af dagen var jeg på pigerne skole for at besøge deres klasseværelser, hvor alle børnene selvfølgelig var klædt ud og de endnu en gang vi kage og søde sager i massevis. Om aftenen tog vi over til et hold naboer, hvor vi fik en masse lækkert mad og hyggede os med folk fra kvarteret. Senere tog vi alle sammen overtøj på, og det var tid til ”trick or treat” i sneen. Det er lidt det samme princip som fastelavn, dog er det aldrig penge, men tværtimod slik som bliver givet ud. Alle tre piger fik simpelthen så meget slik med hjem, jeg har aldrig set noget lignende. Jeg tror, at de hver havde mindst 30 forskellige chokolader, vingummi el. lignende.
 |
Hus 1 ud af 2 som var mest pyntet til Halloween - eller to måneder op til også |
 |
2 af 2 |
 |
Fine spøgelser i tilfældig have |
 |
Jeg kørte tilfældigvis også lige forbi disse tre! Men de er over alt i vores område |
 |
Bemærk skelettet i haven. |
Tirsdag præsterede jeg at tømme bilen for batteri… Eller dvs. at jeg først opdagede det onsdag da jeg skulle bruge bilen igen. Jeg havde glemt at slukke et lille lys i loftet, og det var nok til at bilen var fuldstændig død natten efter! Heldigvis var det da ikke jordens undergang, og vi havde bil igen dagen efter. Om aftenen var jeg til noget dans med en pige fra området, Maria. Det viste sig at være noget arrangement for brystkræft, hvilket de gør rigtig meget ud af herovre. Men det er jo ikke ligefrem nogen dårlig ting!
Onsdag besluttede jeg at tage til spinning om formiddagen. På vej ind til lokalet mødte jeg en anden pige i centeret, og jeg fik hende overtalt til at tage med. Det viste sig at der altså kun var os to. Det er ikke det jeg forbinder med spinning, da der ofte var omkring 50 personer til timerne i Viborg. Da jeg kom hjem havde jeg yderligere to timer før Kate kom hjem fra en veninde. Jeg satte noget højt musik på, og gik i gang med en masse rengøring rundt omkring i huset. Det er nu faktisk slet ikke så slemt, når bare man har god tid. Senere på dagen havde min værtsmor et lille projekt for mig. Jeg skulle ødelægge en masse papkasser fra hendes indkøb, og stoppe dem godt ned i vores skraldespande i garagen inden min værtsfar kom hjem. Så han højest sandsynlig ikke ville lægge mærke til de nye ting hun havde købt. Hun har været i gang med at male, flytte rundt og købe nye ting næsten siden jeg kom. Hun har byttet vores spisestue og lille hyggestue rundt. Det har været noget af et projekt. Hun har fået leveret så mange pakker (ofte større), og hun den anden dag gav leveringsmanden en æske chokolade. Samtidig sagde hun også til mig den anden dag: ”Du må altså ikke tro, at jeg er sådan har altid! Jeg har ikke lavet noget om siden jeg fik au pairs. – tre år siden.)” Så hun er lidt undskyldt. Mht. at gemme ting for Joe, så har jeg også adskillige gange løbet fra bilen og op i hendes klædeskab med et par nye støvler el. lignende. Der er nogle fordele ved, at mænd ikke ligge mærke til nye indkøb, hvis bare æskerne er væk ;-)
Torsdag skal jeg love for at jeg fik pulsen op og varmen i kroppen. Og det var ikke kun pga. fitness og zumba om formiddagen. Nej tværtimod fordi jeg blev stoppet af politiet! Jeg var på vej hjem fra billet, og skulle køre Kates veninde hjem. Vi kørte på en større vej, hvor man normalt må køre 65 km/t.. Men herovre har de nogle særlige skilte som siger 40 km/t. når lyset blinker. Det er mht. skolebørn, og lyset blinker dermed når børnene møder og får fri. – Hvilket er en super ide, det kan bare være ret irriterende for bilisterne! Jeg havde nu nok set lyset, men satte ikke farten voldsomt ned. Det var der en politidame som så. Hun kørte helt op bag ved mig, satte blinket på, og jeg kunne ellers se i mit bakspejl hvordan hun pegede mig ind til siden. Hun kørte op på siden af min bil og spurgte om jeg ikke havde set lyset blinke, det indrømmede jeg at jeg havde, og købt straks med et ”I’m sorry!”. Hun havde ikke nogle yderligere kommentar og lod mig ganske enkelt slippe med skrækken!! Puha… der følte jeg mig lidt heldig. På samme tid havde jeg to piger på 4 år i bilen, som heldigvis ikke forstod hvad der foregik. Nu har jeg fået mig en lille lærestreg, og tænker en ekstra gang over når lyset rent faktisk blinker!
Torsdag var samtidig Sørens fødselsdag, han blev 21. Jeg havde fortalt ham at jeg ville ringe engang senere på aftenen. Jeg havde aftalt med mine søde piger at vi skulle synge fødselsdagssang for ham. Så Kate, Olivia, Ella, Christine og jeg sang en fin fødselsdagssang på skype for ham. Det var så fint. Jeg håber du havde en god dag min søde kæreste.
Fredag morgen havde jeg sagt ja til at tage med min værtsmor i fitness center kl. 4:30 om morgenen. Det bestemt ikke fordi at jeg er blevet noget morgenmenneske, men de dage hvor jeg går tidligt i seng, passer det fint med morgentræning dagen efter. Kl. 6 var vi allerede hjemme igen efter en hel times træning. Jeg var så heldig først at skulle møde kl. 8:30, så jeg kunne smutte under dynen igen et stykke tid. Fredag aften var jeg sammen med pigen over for os, Faustyna. Hun er virkelig så sød, og vi hyggede og snakkede hele fredag aften. Hvert et ord foregår jo på engelsk, men det er efterhånden aldrig et problem. Jeg nyder hendes selskab så meget, og vi får snakket om alt mellem himmel og jord.
Lørdag sov jeg længe, hvilket efterhånden er blevet lidt en vane i weekenden. Men jeg nyder det stadig lige meget. Om eftermiddagen var jeg i shoppingcenter med en veninde Nina, super sød pige fra Tyskland. Vi havde et par rigtige hyggelige timer sammen. Hendes kæreste har lige været på besøg i to uger, så der var i hvert fald et fælles emne at snakke om.
Lørdag aften havde min familie et hold venner på besøg. Det var vildt hyggeligt, de voksne var efterhånden små-fulde hen på aftenen, så mine værtsforældre var vældige snaksaglige. Ikke at de ikke er det normalt, men det var ekstra meget denne aften. Da Nikoline fik fra arbejde kom hun og hentede mig, og jeg sov hos hende da vi skulle til NYC dagen efter.
Vi tog af sted fra morgenen af for at have hele dagen foran os. Vejret var super flot, fuld sol og blå himmel hele dagen. Der var dog ikke så varmt, men vi var selvfølgelig klædt praktisk på, så det gjorde ingenting. Vi startede ud med af gå en tur i Central Park. Der var NYC Marathon og super mange mennesker stod og heppede på de mange deltagere. Min værtsfar fortalt mig senere, at der blev sat ny rekord. 2 timer, 5 minutter og 6 sekunder tror jeg det var! Det er fuldstændig vanvittigt på godt 42 km.. I øvrigt var der så flot i Central Park med alle de smukke efterårsfarver. Derefter gik vi ud til en anden ende af byen kaldt SOHO. Det er et rigtig skønt område, med en masse fine butikker og cafeer. Det er ikke helt så tætbefolket, som andre dele af byen. Imens vi gik og kiggede på butikker, passerede vi en af de dyrere butikker. I det vi går forbi udstillingsvinduet, ser vi at en ca. 45-årig mand stjæler et af urene fra udstillingen! Han gjorde det bare som om det var det mest normale i verden, og var lynhurtigt væk. Der var ingen i butikken som så det, men os forbipasserende var helt mundlamme, og vidste ikke lige hvordan vi skulle reagere. Der sker mange ting i en storby!




Mandag var det hverdag igen. Dog startede jeg ugen ud med at måde 13:30, det var lækkert. Pigernes bedstemor var på besøg, så det nød de selvfølgelig meget. Min værtsmor købte lige for en gangs skyld et par ting til huset. Det var bl.a. et slags ”stativ” til at hænge jakker på. Jeg meldte mig til at samle det. Det gik også rigtig fint, indtil den sidste del skulle skrues fast… Det viser sig så, at der er en fejl, og den kan ikke skrues ordentlig på! Jeg kører tilbage i butikken, og efter lang tid fik jeg pænt en helt ny med hjem. Jo tak, forfra. Men det lykkedes da til sidst. Om aftenen var jeg en tur i fitness, det er altid skønt at gå i seng efter en omgang træning.
Tirsdag havde pigerne ingen skole. Deres søde bedstemor var på besøg, så vi hyggede os om formiddagen. Vi bagte cookies og var senere uden for og lege. Vejret var så skønt, solen stod klar på en blå himmel og der var omkring de 18 grader. Om eftermiddagen kørte vi bedstemor til færgen og derefter på ”Børnenes museum”. Der har vi været en gang før, men vi havde endnu et par gode timer der. Om aftenen stod den på nachos og hygge med Nikoline, hendes selskab tager man aldrig fejl af. Den fantastiske pige.
Onsdag var jeg en tur i fitness fra morgenen af. Eller det vil sige at jeg endnu en gang tog med min værtsmor 4:30. Jeg synes det var nået hårdere at komme ud af sengen denne gang, men at komme hjem kl. 6 efter en helt times træning er nu skønt. Jeg fik samtidig ordnet en stor omgang vasketøj, støvsuget hele overetagen, skiftet og vasket pigernes sengetøj – alt sammen før kl. 10! Hvor var der meget dag tilbage. Efter en normal arbejdsdag onsdag var jeg barnepige hos naboens dreng. Han er enebarn, og den sødeste dreng man forestille sig! Så det var på alle måder skønt og nemt at passe ham. Han er 11 år, så vi fik tiden til at gå med at spille en masse sjove spil.
Torsdag mindede meget om onsdag, bortset fra at der var en dag mindre til min kæreste kommer på besøg!! Jeg havde en normal arbejdsdag med pigerne, og derefter barnepige hos naboens dreng. Faktisk har torsdag været en super god dag, pigerne har været så søde, og ikke mindst endnu en hyggelig aften som barnepige. Det er skønt at være omkring så mange rare og søde mennesker!
I morgen, fredag d. 11/11/11, kommer dog en af de sødeste :-) Det bliver super fedt at få besøg af Søren og hans bror! Min værtsmor fortalte mig lige, at hun ville forsøge at få fri tidligere, så hun kunne køre mig til toget hurtigst muligt. Hun er verdens bedste.
Nu fik jeg endelig færdiggjort dette kære blokindlæg. Jeg må indrømme at det også har taget sin tid for mig at komme igennem. Men så må jeg jo lære at skrive noget oftere. Jeg håber I alle sammen har det godt derhjemme, jeg tænker I hvert fald meget på jer. Savner hver og en!
Stort knus til jer alle sammen.