American life: april 2012

Efter jeg lige havde færdiggjort mit sidste blogindlæg(ja det godt nok et stykke tid siden …), så jeg at Sarah (super god veninde fra gymnasiet) var online! Det var helt specielt, idet hun rejser rundt i Australien og tidsforskellen er ekstrem. Så jeg måtte uden tvivl blive længere oppe, selvom det var midt om natten. Hun havde det heldigvis godt, og nyder livet som backpacker. Det var skønt at høre hendes stemme, og vide at hun er i live.
Onsdag var en ganske normal dag med arbejde og engelsk undervisning om aftenen. Dagens højdepunkt var dog Christines spørgsmål: ”hvorfor stoppede dine forældre egentlig med at få børn, når I begge ligner en million?” … Det vidste jeg faktisk ikke lige svaret på, så det må jeg hellere få snakket med mor og far om!
Torsdag formiddag var jeg hjælpelærer i Ellas klasse. Jeg lavede matematik med 7-årige Rodolfo i en hel time. Den stakkels lille og generte dreng er rigtig, rigtig langt bag ud. Så ser jeg pludselig hvor dygtige mine egne piger er, selvom det også kan være en kamp! Heldigvis går det rigtig fint med at hjælpe ham, og både ham og hans lærer værdsætter min hjælp utrolig meget. Ella blev dog en smule misundelig og sagde: ”Det meget bedre når vi bare er derhjemme, så er det kun mig du skal hjælpe.”
Fredag arbejdede jeg hele dagen, og var om aftenen sammen med Clemence. Super hyggeligt! Lørdag sov jeg længe, og gjorde mig derefter klar til en længere løbetur. Jeg endte med 12,5 km. Og var ganske tilfreds. Da jeg kom hjem, var der meget uventet, en pakke fra Peters værtsforældre i Texas. De havde sendt mig et halstørklæde, varme sokker og andre fine ting. De ville bare minde mig om, at de tænkte på mig. Helt utrolig sødt af dem. Senere på eftermiddagen skulle jeg være babysitter for nabodrengen Logan. Vi cyklede blandt andet rundt uden for i kvarteret, det var rigtig hyggeligt. Om aftenen skulle jeg også passe de to andre nabodrenge. Da forældrene kom hjem, havde jeg glemt min nøgle til huset, og ikke mindet mine værtsforældre om at lade bagdøren stå åben. Så jeg måtte gå tilbage til Cindys hus og spørge om husly! Jeg var selvfølgelig mere end velkommen og fik lynhurtigt stillet seng og værelse til rådighed. De er simpelthen de rareste naboer man overhovedet kan forestille sig.
Søndag morgen skulle jeg tidligt op, da min søde familie havde spurgt, om jeg ville med til New York City. Vi tog toget, for at give pigerne denne oplevelse med også. Christine mindede mig om, at det var her vi mødtes første gang. Hun fortalte hvordan hun var nervøs for at møde mig, og jeg kunne på alle måde sige i lige måde! Jeg var helt ekstremt spændt, men tænkt at man kan komme til så dejlig en familie.
Første stop i NYC var den berømte American Girl butik. Det er dukker, du selv designer, så du får din helt egen. Efterfølgende kan du så købe alt udstyr til dem, som du overhovedet drømmer om. Butikken var kæmpe stor og 4 etager el. mere. På øverste etage var der restaurant, hvor du kan tage dine dukker med til middag. På 4 var frisør … Der stod altså 15 menneskelige frisører og var klar til at tage imod de mange dukker. Du kunne vælge mellem alverdens frisurer og håropsætninger. Det er helt ekstremt, hvad der findes i legetøjsverdenen herovre! Vi fortsatte dog også i den genre. Vi tog i LEGO forretningen lige ud for den meget berømte bygning, Rockerfeller Center – hvilket jeg har været oppe i, for at se ud over hele NYC. Næste stop var Central Park. Pigerne klatrede på de mange sten og fik lov til bare at rende rundt. Vi nåede frokost tid, og de var både sultne og trætte. Hele familien tog på restaurant, og vi var derefter klar til flere legetøjsbutikker. Vi tog ned på Times Square, hvor vi var i M&M’s butikken (GIGANTISK!!), Hershey’s (chokolade), Disney og Toys’R’us. Det gik der også hurtigt et par timer med, og vi var til sidst klar til at vende tilbage til Stamford. Det var en super hyggelig og rigtig god dag med hele familien.

American Girl Store

Pladsen foran Rockefeller Center lavet i LEGO - det danske flag er også med!

Rockefeller Center i LEGO

To søde søstre i toget

Mandag morgen vågnede jeg op og var desværre blevet syg med forkølelse og ondt i halsen. Pigerne havde fået vinterferie, og derfor ingen skole hele ugen. Jeg slappede af det meste af dagen, da Joe havde fri og brugte en masse tid med pigerne. Jeg forsøger at skrive et par stikord ned til hver dag, så jeg kan huske det når blogskrivningen presser på. Denne mandag havde jeg skrevet ”savnede Nikoline” ;-) og jeg husker faktisk godt hvorfor! Hendes familie havde været der over en uge, og nu skulle jeg på ferie hos pigernes bedsteforældre. Så vi havde ikke set hinanden i rigtig lang tid(en god uge – det kan I nok se, at det er lang tid!), og jeg længdes bestemt efter hendes dejlige selskab. Om aftenen skulle jeg til engelsk klasse.

Tirsdag morgen var det tid til at drage på ”ferie”. Pigernes søde bedstemor og kusine sejlede over med færgen, så vi alle sammen kunne følges ad tilbage. De bor alt i alt 2½ time væk fra os, på Long Island. Den dag var vi ude og stå på skøjter, og alle tre piger har nu lært at skøjte selv! Eller fire… også mig! Haha. Om aftenen overhørte jeg en samtale mellem Kate og hendes bedstemor. Kate sagde ordret: ”Whatever kills you, makes you stronger”, hvor hun nu nok skulle have sagt: ”What doesn’t kill you, makes you stronger”, men det jo en mindre detalje! Onsdag var pigerne på biblioteket med bedstemor, og jeg gik lidt rundt i den lille by og kiggede. Der er en helt masse små skrammelbutikker. Om aftenen kom pigernes tante, kusine og fætter til aftensmad hos bedsteforældrene. Jeg var desværre blevet endnu mere forkølet, og sådan rigtig syg. Øv! Torsdag var vi i teateret for at se ”De tre små grise”. Forestillingens varede en times tid og var for aldersgruppen 2-7 år. Ella højdepunkt ved det hele, var autograferne fra alle skuespillerne. Hvem drømmer ikke om autograferne fra store stykke ulv og de tre små grise! Senere på dagen legede vi udenfor i det gode vejr og tog om eftermiddagen på børnenes museum. Det bestod bare af tonsvis af legetøj og aktiviteter. Det bedste af alt ved disse museer er, at JEG ikke skal rydde op bagefter!! Uanset hvor stort et rod pigerne har lavet. Om aftenen var vi hos pigernes tante, onkel, fætter og kusine. Da jeg kom hjem skypede jeg med Søren og Anne Kathrine, som stadig er au pair i Texas. Det er så dejligt at hun (næsten) er i samme tidszone, så vi rigtig kan sidde oppe og snakke, når alle jer derhjemme sover. Min forkølelse ente ud i at jeg hele dagen har haft propper i ørene – eller nærmere, prop på venstre øre! Super irriterende …

Så bliver vi ikke mere klar til afgang!

De mange skrammelbutikker

Pigerne og deres kusine Sarah m. orange pandebånd

Showtime!

Fredag morgen tog vi med færgen tilbage til Connecticut, hvor Christine samlede os op. Det var rart at se hende igen. Da vi kom hjem, så vi film og slappede af på sofaen – jeg faldt i søvn. Om aftenen var Clemence på besøg, og vi hyggede os med at lave aftensmad og senere se film. Lørdag morgen var det stadig slemt med venstre øre, så Christine tog mig med til lægen. Jeg fik herefter konstateret ørebetændelse og skulle starte på antibiotika med det samme. Lægebesøget var ganske fint, og så vidt jeg fornemmede – så var det gratis! Lige indtil jeg et par uger efter modtog en regning på 1700 kr. … Heldigvis har jeg da forsikring, som vidst skulle dække det hele. Efter lægebesøget tog jeg til New York for at mødes med Nikoline og hendes danske veninder, som havde været på besøg den sidste uges tid. Derefter tog jeg til frisør. Catharina og jeg tog chancen en dag, og købte et gavekort af en sælger på gaden, til klipning, styling, vask, ansigtsbehandling mm. Det lod ret utroværdigt, da prisen ikke var særlig høj – men vi tog chancen! Det viste sig heldigvis også at være rigtig nok. Jeg fik en dejlig og grundig hårvask, klippet ganske lidt af mine lange lokker og til sidst en styling. Det blev helt fint, ikke noget vildt og voldsomt, men meget sjovt at prøve en frisør på 5th avenue i NYC ;-) Jeg mødtes derefter med Nikoline igen. På vejen hjem faldt jeg lige over en bager, og købte et lækkert franskbrød. Det er ikke meget man ser det herovre. De lever alle sammen af det gode og HVIDE toastbrød … Vores aftensmad bestod derfor af franskbrødsmadder, hvilket var helt fantastisk. Om aftenen lavede vi lektier, idet vi skulle på weekend kursus weekenden efter. Vi skulle forbedrede en lille præsentation om kvindernes forhold op gennem årene i Danmark. Vi måtte have en smule hjælp fra google ;-)
Søndag sov vi længe og gik en tur i parken senere på dagen. Det er så dejligt, at man bare kan slappe fuldstændig af og lave ingenting uden dårlig samvittighed. Senere fik jeg også skypet med både Anne og Søren, skønt!
Mandag var dagens meget store højdepunkt, at Søren og jeg besluttede for at tage til Miami ugen efter!!! Hvis vi skulle ses mere inden jeg kom hjem, og inden fodboldsæsonen gik i gang, ja så skulle det være i marts. Min værtsmor var helt okay med, at jeg tog ferie i denne uge. Så sødt af hende, at hun med så kort varsel ville lade mig få ferie en hel uge. Tirsdag var en travl dag. Jeg arbejde hele dagen, og om aftenen skulle jeg babysitte Logan. Jeg lavede for resten gulerodssalat til pigerne – de kunne de selvfølgelig ikke lide. Men så var der da ekstra til mig selv. Da forældrene kom hjem, hjalp Mike mig med at finde billige billetter og hotel til Miami. Han arbejder for booking.com og nogle andre lignende hjemmesider. Det var desværre ikke så nemt med så kort varsel, men han gjorde alt hvad han kunne. Utrolig sødt af ham, at han ville sidde oppe helt til midnat for at hjælpe mig. Endnu en gang viser det hvor fantastiske naboer vi har!

Fredag sov jeg hos Nikoline og vi hyggede os inden den stod på skole resten af weekenden. Lørdag morgen skulle vi af sted på weekendkursus sammen med to andre piger, Sarah og Faustyna. Det var som tidligere nævnt om kvinders rettigheder rundt om i verden. Det var helt okay, men en meget lang dag. Da jeg kom hjem, nåede jeg lige en lille lur, inden jeg om aftenen skulle babysitte hos et af Christine og Joes hold venner. Det var et hold tvillinger på 5 og en pige på 7. Heldigvis gik det uden problemer og jeg tjente lidt ekstra til Miami.
Søndag morgen var det tid til klasse igen. Dog vågnede jeg op hos Nikoline med en forfærdelig kløe på hænderne. Jeg stod op, og det lignede egentlig mest at jeg var blevet brændt af brændeælder. Jeg skulle lige køre hjem med min bil, inden vi skulle af sted til endnu en skoledag. Udslættet blev meget hurtigt værre og spredte sig til hele kroppen. Det kløede helt ekstremt meget!! Jeg bestemte mig for at tage af sted alligevel, da det ville ærgerligt, hvis jeg ikke gennemførte kurset. Det blev kun værre op af dagen, og da vi endelig fik fri kørte Nikoline med mig på skadestuen. Her sad vi og ventede et godt stykke tid før vi kom til. Det viste sig, at jeg havde fået en meget allergisk reaktion på det antibiotika, som jeg havde fået for øre betændelse tidligere. De gav mig en masse medicin og mente at det skulle blive bedre lynhurtigt. Der skete ikke nogen forandring og de beholdte mig den næste 1½ time. Så Nikoline og jeg havde en masse kvalitets tid sammen på denne hospitalsstue. Heldigvis havde jeg en banan og en cola i jakken fra klassen, så vi sultede ikke helt. Langt om længe kunne jeg komme hjem i min seng og sove, efter alt det medicin de havde dopet mig med. Jeg så en smule bedre ud i hoved – heldigvis for det !! Jeg kunne jo nærmest ikke vise mig i offentligheden, og stakkels Søren der altid skal på ferie med en syg kæreste. Sidst Egypten og blindtarmsbetændelse. I øvrigt har disse to læge/hospitals besøg kostet mig 900 $, 5.000 danske kroner !!! Jeg får dem da heldigvis refunderet fra forsikringen, men de skal jo lige betales inden …

En glad pige efter hospitals besøg - næsten uden udslæt! og dermed klar til Miami :-)

Det er jo næsten væk !!

Mandag fik jeg pakket til turen, arbejde hele dagen og derefter kurs mod lufthavnen. Nikoline var så sød at sende mig af sted. Der var kun ganske få med flyveren og turen gik super fint. Bortset fra en forfærdelig kløe hele vejen … Jeg sad med isposer hele turen, da det hjælper at blive kølet ned. Jeg var i øvrigt på vej ned i varmen = mere kløe. Ved midnatstid ankom jeg til hotellet og fandt min søde kæreste på hotelværelset. Det var dejligt at se ham igen, selvom det føltes som kort tid siden sidst.

Tirsdag startede vi med at gå en tur ned på stranden. Det blæste rigtig meget, men ellers så hele området skønt ud. Lige et sted for os med sol, sommer, afslapning og lækker strand. Denne dag fik jeg også købt mig en stor kasse med isposer, så jeg/allergien kunne overleve varmen. Både kløe og udslæt tog mere og mere af eftersom dagene gik – skønt!

Første måltid sammen :-)

Vores hotel i baggrunden - godt nok det lille til højre ;-)

Onsdag overvejede vi, om vi skulle på en shopping tur eller lignende, men det blev alligevel til sol og strand i stedet. Det var jo hele grunden til, at vi var rejst derned.
Torsdag var det lidt mere vindstille og stadig super varmt. Vi var i havet, hvilket er noget af det varmeste og mest blå hav jeg nogensinde har badet i. Specielt i starten af marts måned. Det var virkelig fantastisk lækkert at bade i.

Det er ikke kun på skulderen at man kan blive solbrændt Sara ... Så nu er der ingen vej uden om, solcreme ALLE steder. også i starten af februar måned :-)

Måtte lige sy en knap i min søde kærestes bukser :-)

Udsigt fra værelset - det blå hav er lige der! Et par 100 meter længere nede

Bedstemor jeg har dog ikke set dig gå på åben gade med din curlere endnu! Men nu har jeg heller ikke holdt øje med dig længe ... Jeg savner dig bestemt

Godt tilpas!

Det fantastisk blå og meget varme hav!! Dog en lidt mørk himmel ;-)

Fredag var vi på en længere gåtur, hvor vi endte helt nede ved havnen ved south beach. Derfra hvor alle de store krydstogts sejler fra. Det var så imponerende at se så stor et skib sejle forbi fyldt med vinkende mennesker. Videre på vores gåtur kom vi til broen der fører ind til selve byen Miami. Vi gik et stykke over og så den flotte by fra afstand.

Min søde kæreste! Nu på tredje år :-)

Et meget stort krydstogt skib sejler forbi

Lørdag nød vi endnu en dag ved stranden og poolen. Om aftenen var vi ude og få sushi. Som mange af jer nok ved, så er fisk ikke min favorit, og jeg fik derfor bare med grøntsager. Søren gjorde det ganske godt, og spiste en masse forskellig fisk! Jeg må dog stadig indrømme, at jeg hverken foretrækker sushi ret ofte eller i særlig store mængder.

Han gjorde det ganske godt !

Jeg synes nu, at der var lang vej ...

Vældig modig ;-)

Søndag var det desværre vores sidste dag. Det havde været en helt ubeskrivelig dejlig uge med ren afslapning, sol, strand, god mad og fantastisk selskab fra Søren. Så må de sidste 4-5 mdr. flyve af sted indtil jeg er hjemme igen. I hvert fald tusinde tak for en skøn ferie! Der var lige et minus på hjemrejsen. Da jeg kom ud i lufthavnen, var mit fly to timer forsinket. Det var helt ekstremt irriterende!! Jeg havde forladt hotellet tidligere end Søren for at nå mit fly, betalt ekstrem overpris for at det skulle flyve på dette tidspunkt, så jeg kunne nå hjem og Nikoline skulle hente mig. Det blev alt sammen udskudt til hen på natten – så surt! I løbet af ventetiden lykkedes det mig af fange Sarah på skype og tiden gik dermed hurtigere. Det var dejligt at se Nikoline igen – hun var savnet efter en uge. Tænk over hvor meget jeg så må savne ja derhjemme … og ja, I ER savnet meget.
Jeg kom i seng ved 3 tiden, og mandag morgen 8:30 stod den på hårdt arbejde. Min værtsmor/mig havde i denne uge bogmesse på Kates skole og hele mandag hjalp jeg med at gøre klar.

Klar til at sælge bøger hele ugen!

Om eftermiddagen fik pigerne lov til at droppe kor på grund af det gode vejr. Det var ikke dårligt at komme hjem til. Da jeg om aftenen skulle til engelsk klasse, meget uoplagt og træt, finder jeg ud af at vi har pause, og at der slet ingen undervisning er denne uge. Det redede hele min dag, og jeg tog i fitness for at løbe i stedet. Jeg måtte hellere forsøge at komme tilbage til træningen, efter godt tre ugers pause/sygdom.
Tirsdag solgte jeg bøger den første del af dagen, og brugte senere en masse tid udenfor i det gode vejr med pigerne. Om aftenen fik jeg løbet 8 km. Det var godt at komme i gang igen.
Onsdag morgen løb jeg igen 8 km i fuldt solskinsvejr, og måtte derefter haste til bogmesse, da Christine gerne ville hjem og passe sit arbejde. Denne eftermiddag droppede pigerne igen fritidsaktiviteterne for det gode vejr. Det passede også mig ganske fint. Derefter stod den på hovedrengøring på værelse og råhygge hos Nikoline om aftenen.
Torsdag morgen fik jeg løbet 10 km inden det resten af dagen gik løs med bogmesse. Pigerne skulle til ballet indimellem, men ellers arbejde jeg helt til 20-21 om aftenen. Derefter mødtes jeg med en dansk pige Lise, som er kommet her til området. Det var så hyggeligt, og hun er virkelig en sød pige! Rart med endnu en til flokken ;-)
Fredag var det store oprydningsdag efter bogmessen. Om aftenen spiste jeg hos Clemence og vi så film derefter. Lørdag sov jeg længe, meget tiltrængt. Jeg var derefter ude og løbe med Christine. Super hyggeligt at hun ville med! Lørdag aften tog jeg hen til Nikoline til Skt. Patricks middag. Det er Irlands nationaldag, som amerikanerne også fejrer. Dette genkendes ved, at man pynter op og klæder sig i grønt. Nikolines værtsfamilie var i Florida og vi havde hele huset for os selv. Hendes danske veninde Michala var på besøg. Catharina og en ny dansk au pair Louise var der også. Vi fik rigtig lækkert mad og havde en hyggelig aften.

Nikolines hus er pyntet fint op!

Søndag stod vi op kl. 7:30 og Michala og jeg bevægede os ud på en længere løbetur. Det blev til 14,66 km og jeg var vældig stolt over at have løbet så langt. Efter et bad tog vi i alle sammen i en outlet Mall. Den person der brugte flest penge, var faktisk ikke engang med! Grethe Tersgov hjemmefra havde besluttet sig for at forkæle sit 2-årige mærkedyr. Om aftenen var vi på restauranten California Pizza Kitchen i Stamford.
Mandag var vejret super godt, og jeg var ude hele dagen sammen med Kate. Hun tog en masse billeder og sagde: ”Sara I’m gonna miss you so much. I’m gonna take some good pictures and you can look at them as memories.” Det var vældig fint. Jeg kommer til at savne dem alle tre SÅ meget, og især til Kate har jeg haft et ekstra tæt bånd, da vi har brugt så mange timer sammen.

Et af Kates utrolig mange billeder :-)

Tirsdag skulle jeg skype med Emilie!! Helt fantastisk at høre hendes stemme igen :-) Det var rigtig hyggeligt at få vendt en masse ting hjemmefra.
Om eftermiddagen tog jeg på stranden med pigerne i det gode vejr.

Efter aftensmad var jeg en tur hos Louise. Hun bor i sin egen lejlighed i stedet for hos familien, så det dejligt nemt og uforstyrret at besøge hende. Hun er en rigtig sød pige! Så nu er vi Nikoline, Lise, Louise og jeg her i området. Kun Nikoline som ikke er fra Jylland ;-)
Fredagens højdepunkt var at snakke med Anne!! Hun var hjemme på weekend og havde derfor masser af tid til at snakke. Det var virkelig så hyggeligt, og hvor flyver tiden bare af sted når man snakker med dig. Jeg sluttede dagen af med hygge hos Nikoline. Så bliver det ikke meget bedre. Lørdag sov vi længe og fik lækkert morgenmad. Jeg tog derefter hjem og løb en tur med Christine. Om aftenen stod den på babysitning. Søndag stod jeg op kl. 5 for at spise morgenmad, så jeg var klar til en længere løbetur kl.8! Jeg havde fundet en løbeklub på nettet og besluttet mig for at møde op. Det var en ret kold og grå morgen, og der var ingen løbere at se da jeg kom. Heldigvis kom der to andre mænd efter lidt tid. Den ene skulle løbe 12 km og den anden 22 km, så så kunne jeg jo pænt vælge der i mellem. De første 8 km løb vi i ekstremt hurtigt tempo i forhold til hvad jeg er vant til. Specielt i dette meget kurvede område. Jeg besluttede mig alligevel for at løbe med på den lange distance, og kom meget, meget overraskende igennem alle 22 km! Så havde jeg jo ligesom passeret distancen for min halv-maraton. Tak til den gut som trak mig igennem det. Jeg skyndte mig hjem i bad og til fødselsdagsfest for Ella. Hun skulle fejre 8 års fødselsdag med alle sine venner i en skøjtehal. Det kunne mærkes i benene, da jeg kom på skøjter. Om eftermiddagen mødtes jeg kort med Janina og gik derefter tidligt i seng.

Ella, Kate og de andre børn får undervisning

De meget trætte ben fornår alligevel at trække en anden pige rundt på skøjtebanen!

Mine søde værtsforældre og Ella

Tirsdag skulle jeg skype med Maiken!! Jeg havde virkelig set frem til at høre en masse hjemmefra, og specielt om det hele hjemme i Ørum ;-) Man kan godt føle sig helt isoleret herovre, for jeg hører kun det i selv fortælle mig, eller det jeg kan opsnuse på facebook. Det var rigtig dejligt at høre hendes stemme og få snakket et par skønne timer.
Da jeg senere kom hjem fra legepladsen med pigerne, var min værtsmor ved at brænde hele huset af. Det var røg i hele køkkenet og stuen. Hun var ved at koge ris … hvilket hun havde glemt! Gryden var fuldstændig brændt sammen og hele huset lugtede forfærdeligt. Sådan går det, når man ikke har et æggeur i huset, og har for meget andet at se til.
Onsdag var jeg babysitter på Kates skole om morgenen. Christine havde sat mig på til ”babysitter rummet” imens mødrene var til møde. Jeg ente med to babyer i hånden på 12 og 15 mdr.. Det var ikke ligefrem, det jeg er vant til. Jeg underholdte dem i små to timer, og undgik helt bleskift og gråd! Det syntes jeg var godt gået ;-) Lige inden jeg gik i seng, ringede jeg til min danske hjemtelefon og ønskede mor tillykke med fødselsdagen. Stort tillykke.
Torsdag aften var jeg til musical med Faustyna og Lise. Det var generalprøve på ”The sound of music”, som opfører på et teater i Stamford. Det var en rigtig god forestilling og super hyggelig aften. Fredag var meget stille og rolig. Arbejde hele dagen, fitness og derefter hygge med Nikoline. Hun skulle dog arbejde lørdag morgen, så jeg sov selv længe og gik senere i gang med hovedrengøring på hendes værelse! En skøn pige som hende kan man altid gøre en tjeneste for. Senere tog vi ned i byen og kiggede lidt, købte lækker salatpizza med hjem og slappede af. Jeg skulle være babysitter et par timer om aftenen. Efter det tog jeg igen tilbage til Nikoline og sov der. Søndag morgen stod den desværre på tidlig morgen løb. Jeg var af sted kl. 8 sammen med 4 andre mænd. De løb simpelthen så stærkt. Heldigvis skulle jeg kun med på de 16 km! En asiatisk fyr trak mig igennem dem, da han godt kunne nøjes men 16 km løb inden han skulle ud og cykle senere. Resten af denne søndag var meget stille og rolig. Skøn weekend!

Mandag var det Kates fødselsdag. Jeg havde godt nok fået lov til at sove længe, men blev vækket af et fødselsdagbarn, som gerne ville have sat fint hår på sin fødselsdag. Så det måtte jeg selvfølgelig stå ud af sengen for at gøre, man fylder jo kun 5 en gang.
Resten af ugen var gange normal, lige til fredag hvor det var tid til besøg hjemmefra. Jeg tog toget ind til byen efter arbejde for at mødes med mor og Lene!! Det havde jeg bestemt set frem til længe. Jeg mødte dem på Grand Central og fik de længeventede knus hjemmefra. Skønt at have dem her i New York City. Vi bevægede os ud i byen og fik lidt at spise inden sengetid. Der var jo nogle, som havde rejst et par timer ;-) Sofie, min veninde fra Washington DC, var også i NYC med sin familie. Så jeg mødtes lige kort med hende. Det var rigtig rart at se hende igen.

Første gang på Times Square - på denne tur ;-)

The ball from New Year's Eve :-)

Lørdag startede vi ud med en løbetur i Central Park. Jeg skal love for at min søde kusine var en god trækhest – hvad skulle jeg have gjort uden hende hele denne uge! For motivationen til løb om morgenen var/er bestemt ikke stor …

Derefter fik vi morgenmad og bevægede os ud i storbyen. Vi gik en tur ned af Broadway og stoppede i diverse butikker osv. på vores vej. Der er altid noget at se på, ikke mindst mennesker! Vi købte billetter til en sejltur rundt om Manhattan. Det var en super fin tur med masser af vind i håret og solskin. Vi fik set den fantastiske by udefra.
Om aftenen mødtes vi med et par af Lenes veninder hjemmefra, som tilfældigvis også var i NYC. Vi spiste på 48 etage med usigt ud over den flotte by. Restauranten kører rent faktisk langsomt rundt imens du sidder og spiser, så du på den måde får set hele byen. Meget fascinerende!

De berømte NYC kringler :-)

Brooklyn Brigde - det nye Freedom tower (9/11) bliver bygget i baggrunden

De fire kvinder!

Så fik selv jeg set hende - efter 8 måneder! :-)

Søndag tog vi i SOHO og begyndte på lidt shopping. Vi måtte jo hellere få taget hul. Til middagstid var vi inde og se 9/11 memorial, hvilket er utrolig flot. Meget rørende og flot med alle de indgraverede navne rundt om de to store vandfald.
Vi tog igen tilbage til SOHO derefter og fortsatte med at kigge i butikker. Ved siden af nød vi også solen.
Vejret var helt fantastisk. Om aftenen startede vi først ud med en drink på en bar lige ved Times Square. Drinken var dog desværre ikke så fancy som forventet! Men vi havde i det mindste meget sjov ud af de mange forbipasserende mennesker. Vi spiste senere på restauranten Hells Kitchen og fik noget rigtig fint mad.

Mandag morgen stod den igen på løb i Central Park. Det var mere eller mindre orienteringsløb. Der var i hvert fald mange trapper, små stiger og bakker. Ganske god(læs hård) morgentræning :-) Ved middagstid var det snart tid til at tage ud til min familie i Stamford. Christine kom og hentede os på stationen. Hun fortalte mig om de 65 mennesker de havde haft til egg hunt lørdag. Det var heldigvis gået godt, og de mange hundredvis af æg jeg havde fyldt med slik og legetøj var til stor glæde. Selvom jeg ikke skulle være med til at finde et eneste på jagt i havnen! Hun fortalte mig også, at de i familien havde lavet en ny regel om, hvornår man kan savne folk. For efter to timer var pigerne begyndt at sige, at de savnede mig! Det utroligt, men alt det skæld ud jeg giver ;-) Så derfor var der nu en ny regel indført, man kan ikke savne nogle før de har været væk i mindst 24 timer. Ganske sødt. Der var dog også stor glæde, da vi hentede Kate efter skole mandag. Jeg blev modtaget med store knus og kys af min sødeste Kate. Efter vi havde hentet hende, skulle vi hente pigernes kusine ved færgen. Hun havde ferie og skulle være på besøg hele ugen. Da vi kom hjem blev jeg også mødt af to meget glade piger, Olivia og Ella. Det var dejligt at se dem igen. Mandag aften hyggede vi os med familien, og jeg tog senere til engelsk undervisning imens mor og Lene var i shopping centeret.

Mor bager pandekager! :-)

Tirsdag formiddag var vi lidt forskellige steder i byen og senere på besøg hos Clemence. Det er altid en helt oplevelse i sig selv at se hendes hus/slot på 1000 kvadratmeter.
Mor og Lene var i øvrigt super gode hjælpere mht. arbejde. Det var skønt at have et par ekstra hænder til vasketøj, opvaskemaskine eller underholdning af børn! Tirsdag aften havde jeg en flok af veninder på besøg. Vi fik rigtig lækkert mad og havde en super god aften.

Onsdag formiddag var vi i salonen og få lavet negle på fødder og hænder. Det var ikke dårligt, og en ting jeg sagtens kunne vende mig til som amerikansk ”house wife”. Om aftenen var vi ude og få ”habashi”. Indisk mad der bliver lavet lige foran næsen på dig. Det var rigtig lækkert.

Torsdag var det tid for mor og Lene til at tage tilbage til byen igen. Jeg gjorde huset rent om morgenen, og havde ellers travlt med at køre til ballet resten af dagen. Jeg blev kørt til toget efter arbejde, og skulle have mødtes med mor og Lene i Williamsburg – nordlige del af Brooklyn, for at se solnedgang og Manhattan. Det nåede vi ikke helt til tiden, da vi faktisk blev mere eller mindre væk fra hinanden. Det er utroligt, hvordan det kan lade sig gøre, men i et undergrundssystem uden signal på telefonen er man jo nærmest fortabt! Heldigvis mødtes vi da efter en times tid, og spiste pizza på en rigtig hyggelig restaurant i Williamsburg. Det er utrolig anderledes fra Manhattan. Vi var pludselig ret alene om at være turister og tage billeder ved bordet - dog med Lenes kamera, da det var lidt mere diskret.
Fredag morgen var det vores sidste løbetur i Central Park. Efter vi havde fået lidt morgenmad bevægede vi os lidt længere sydpå, for at nyde den dejlige sol i Madison Square Park. Jeg skulle samtidig hente Nikolines og mit nummer til det store løb søndag. Hen på eftermiddagen skulle vi mødes med Peri (mors grandfætter) og Donald fra Seattle. Det var også et år siden, at jeg sidst havde set dem. De er nogle helt fantastiske mennesker, og det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem igen. Efter vi havde spist is sammen, var det tilbage til hotellet for en hurtigt dress-up inden Broadway show om aftenen. Vi havde bestilt billetter til showet ”The end of the rainbow”. Jeg havde aldrig hørt om det før, og heller ikke om hovedpersonen Judy Garland. Det handlede om hendes sidste dage som skuespiller/sanger, inden hun som 47-årig døde af en overdosis. Det var et helt fantastisk stykke. Hovedrollen var ubeskrivelig dygtig og spillede så godt. Det var helt sikkert det hele værd. Efter stykket tog vi på en bar på 8 etage, lige midt på Times Square. Der var en vældig fin udsigt, og vi hyggede os de sidste par timer i selskab med Peri og Donald.

Empire State Building

Flatiron

Min søde mor :-)

Donald ved siden af Lene og Peri ved siden af mor - fantastiske mennesker

Lørdag morgen var det tid til at forlade hotellet og vi gik, denne gang ingen løb, en tur i Central Park. Over middag var det tid til at sige farvel, og jeg skulle med toget hjem til Stamford igen. Det trøster heldigvis meget, at vi inden længe ses igen. Det utroligt at jeg allerede har været her i over 8 måneder. Lørdag skulle jeg hjem til Kates 5 års fødselsdag i haven. Det var et ”cowgirl party” med rigtig pony i haven osv. Som nævnt tidligere, så bliver man jo kun 5 en gang! Når man nu fylder 5 år, så skal der selvfølgelig også prinsesser med. Ella og jeg måtte derfor trække i kjolerne nede fra kælderen. Jeg som Bell fra skønheden og udyret og Ella som Yasmin fra Aladdin :-)

Ella, mig, Kate og Christine :-)

Efter fødselsdagen fik jeg mig en meget tiltrængt lur, pakkede mig taske og tog over til Nikoline. Da hun fik fri fra arbejde, tog vi ind til NYC for at overnatte dagen inden det store løb. Vi fik 4-5 timers søvn, inden vi måtte tidligt op for at spise morgenmad og gøre os klar. Kl. 7 forlod vi vores værelse og gik op mod Central Park. Vi fik afleveret vores bagage og gik over mod startfeltet. Jeg havde stadig min tlf. og kamera på mig, da jeg skulle videregive det til Clemence, som kom for at kigge. Med 7.091 andre løbere omkring mig, var det ikke verdens nemmeste at finde hende!! Til alt held dukkede hun op lige et minut før startskuddet, og jeg kom heldigvis af med både kamera og telefon. Egentlig skulle jeg også have løbet sammen med en anden svensk pige, men vi fandt aldrig hinanden. Øv øv. Det var en lidt underlig tanke for mig at skulle gennemføre de 21 km ”alene”. Det gik overraskende godt, solen skinnede og jeg var jo som sagt ikke helt alene! Efter 16 km mødte jeg rent faktisk hende Christine, som jeg skulle have løbet med. Hvilket tilfælde at jeg lige spottede hende. Jeg blev simpelthen så fantastisk glad. Det var lige hvad jeg havde brug for, en at følges med de sidste par laaaange kilometer. Jeg gennemførte med stor tilfredshed på 1:53:18. Mit mål var at komme under de to timer, så det nåede jeg på alle måder. Og mor, jeg skal nok nå at slå din tid på 1:51:00 en dag, jeg har vel stadig godt 20 år fra nu til at slå den, i den alder du satte personlig rekord! :-) Efter både Christine, Nikoline og jeg var kommet i mål hyggede vi os rundt omkring i parken med Clemence og Catharina, som var kommet for at kigge. Super sødt at de ville stå op så tidligt, når nu løbet startede kl. 8. Eller nærmere gå i seng så sent, da Clemence ikke havde været i seng endnu efter en bytur i NYC lørdag. Om eftermiddagen tog vi inde fra byen af, og jeg gik allerede i seng 20:30 den aften. Meget træt og udmattet.