d. 26 sep. til 16 okt. - jeg ved det længe siden!

Jeg føler nærmest lige at jeg har skrevet blog, men jeg snakkede med en veninde på skype i løbet af ugen, og hun mente at det var længe siden! Så ja Anne Kathrine, nu skal jeg nok få taget mig sammen og smidt et indlæg ind ;-) – og så må jeg nok også give hende ret, det er tre uger siden.


De to nedenstående billeder er taget i weekenden hvor Sofie besøgte mig. Vi befinder os på Times Square i New York, hvilket er kendt for de mange reklamer. Vi var blandt andet med på en af skærmene.  

Sofie og jeg i midten af billede bag den grønne skraldespand

Sofie i stribet og jeg i hvid helt ude til venstre

Mandag den 26 september var det 6 dage siden jeg mistede min kære morfar. Jeg havde det allerede bedre, og var blevet rask igen efter en omgang sygdom. Endnu et par naboer kom over med en buket blomster, så venligt af dem alle sammen. Om aftenen var jeg ude og spise dessert med Nikoline, ikke dårligt. En aften i dit selskab er altid god!
Torsdag og fredag i ugen havde pigerne fri fra skole. Torsdag besøgte vi pigernes bedsteforældre, som bor på Long Island. Vi tog færgen herfra, og det er et par times transport herfra i det hele. Jeg kørte for første gang på Highway (motorvej) med denne familie, og min værtsmor ville se hvordan jeg klarede det. Det gik heldigvis super fint! – også denne gang, og jeg var nu klar til selv at køre alene med pigerne. Det der rent faktisk skræmmer mig mest ved at køre herovre er de mange rådyr, egern og jordegern. Vi har egern, som vi har fulgte derhjemme. De er over a l t. vi har endda også rådyr i haven, og det værste er, at de faktisk skider ret meget over det hele. Nå, tilbage til turen til pigernes bedsteforældre. De hentede os ved færgen og vi kørte hjem til deres hus, hvor pigerne fætter Thomas og kusine Sarah også var. Deres bedstefar var gammel matematiklærer, så han fik prøvet en helt masse af – jeg vil nu sige at det var sproget engelsk som var den største udfordring, da mit ordforråd dog ikke helt rækker til ”matematik sprog”. Pigerne legede med Christines (mors) gamle dukker og legetøj. Det mindede mig meget om at besøge mine egne bedsteforældre, at lege med gammelt legetøj og dukker i legerummet. Dem savner jeg i øvrigt ekstrem meget, at jeg ikke lige kan smutte forbi og kigge ind længere. Jeg tænker rigtig meget på jer, håber I har det godt! Sent om aftenen tog vi færgen tilbage igen, og klokken var rigtig mange da vi endelig kom hjem. Klokken 22 er sent for tre små piger, og ikke mindst en au pair som har rigeligt at se til med tre små piger!

Fredag var det tid til at sige farvel til danske Tine. Hun skulle rejse tilbage til Denmark igen, da hun ikke fandt en ny familie. Rigtig trist, men heldigvis glædede hun sig alligevel til at komme hjem til hendes egen dejlige familie. Første gang jeg mødte hende, var da vi rejste af sted fra DK, hvilket nu er to måneder siden. Det har været rigtig hyggeligt at have hende lige om hjørnet, så længe det varede. Samme fredag var pigerne og jeg også i akvariet. Vi så de mange forskellige dyr som lever under vand, det var en rigtig god dag.

Kate formår både at kigge på kort og akvarium på samme tid

En stor, en mellem og en lille skildpadde! Kate er fotograf

Fredag aften var jeg alene hjemme med pigerne, det var bare almindelig hygge som vi plejer. Jeg ryddede op i køkkenet og stuen, så der var rent og ryddeligt til forældrene kom hjem. Det lykkedes mig selvfølgelig at smadre et vinglas under opvasken, øv! Heldigvis var Joes eneste kommentar: ”Det gør ingenting. Jeg tror slet ikke at Christine hverken tænker over det ,eller bekymrede sig om det, for hun var bare så fantastisk glad for det fine og rene køkken.” De er virkelig nogle rigtig skønne mennesker, og er altid god til at sige tak. Det rart at vide, at man gør en forskel de er glad for. Jeg var så træt den aften, og gik derfor i seng allerede 21:30 – fredag aften!

Da jeg vågnede op lørdag havde det resulteret i 12 timers søvn, hvor skønt. Hele lørdag slappede jeg faktisk bare af med pigerne, da der ingen bil var hjemme til at tage nogle steder. Om eftermiddagen var det meningen at jeg skulle med Joe og pigerne i aktivitetscenter, hvor pigerne kunne spille bold imens Joe og jeg trænede i fitness. Det blev dog voldsom udskudt pga. Joes vigtige amerikanske fodboldkamp i fjernsynet – og det kommer selvfølgelig før alt andet, så det blev kun til en kort tur. Derefter samlede vi Nikoline op ved toget. Vi handlede ind og lavede super lækker mad den aften! Min værtsmor mente at jeg havde holdt noget hemmeligt for dem, for jeg kunne da sagtens lave mad.

Middag for to 

Der var i hvert fald kød nok!  - Der blev også til en omgang biksemad dagen efter :-)

Søndag var en stille og rolig dag i selskab med Nikoline. Vi var blandt andet ude og se Kates første fodbold kamp. Jeg tror hendes far gik mere op i kampen end hun selv gjorde, han kæmpede i hvert fald ihærdigt for at få hende til at løbe efter bolden. I stedet brugte hun det meste at tiden på at kigge på de andre, ned i græsset eller rette på tøj og hår. Resten af familien sad og kiggede på langs sidelinjen. Når man ser fodbold kamp herovre, så står man ikke op, men slæber i stedet diverse klapstole og festivalstole med. – rigtig amerikansk stil! Doven.

Kate i blå i midten af billede - bemærk interessen for at få fat i bolden

Sidelinjens tilskuere

Ella og jeg spiller fodbold

Nikoline mente at dette billede måtte være til ære for Søren ;-)

Mandag var pigerne inviteret til fødselsdagsfest hos en af deres veninder. Den blev blandt andet fejret på en farm, hvor de alle sammen kunne samle græskar. Derefter kørte vi tilbage til fødselsdagsbarnet, Pauline, hvor de malede græskar og spise kage.
Jeg snakkede lige kort med Sasja på skype, og ønskede hende en god rejse. Hun starter med 5 uger på guideskole i Spanien og derefter må vi se hvor denne branche fører hende hen i verden. Du må i hvert fald have den bedste tur, jeg savner dig!

Aktiviteter på farmen - labyrint af halmballer

Græskar farm

Fødselsdagsbarn

Tirsdag var jeg i fitness center med Cassandra(fransk), Veronika(tysk) og Kerstin(østrig). Cassandra er basketball spiller, og ville derfor gerne spille basketball. Hver aften er der mindst 25 fyre som spiller i hallen. Hun mente at vi derfor skulle spille med der, og det endte med at vi 4 piger kom på vores eget hold sammen med en anden fyr på 2 meter og 10! Jeg tror de havde mere fornøjelse af det end vi havde, eftersom vi var ret dårlige og tabte utrolig stort.
Onsdag aften var jeg i biografen med Cassandra og en ny pige Maria, som lige er kommet hertil. Vi var de eneste tre i hele salen.
Både torsdag og fredag aften tilbragte jeg i Nikolines hyggelige selskab. Lørdag var jeg uden for det meste af dagen, der var nemlig 30 grader og høj sol – i starten af oktober. Om formiddagen snakkede længe med Anne på skype, vi får lynhurtigt snakket et par timer uden at opdage det! Men det er altid så dejligt at høre fra dig. Om eftermiddagen tog jeg på stranden med Cassandra, Veronika og Kerstin og nød det dejlige vejr. 

Om aftenen tog jeg ind til shopping centeret og brugte resten af dagen der. Jeg overnattede hos Cassandra, eller dvs. vi sov ikke før kl. 5 om morgenen da vi havde gang i et stort projekt, nemlig dansk/fransk kursus på engelsk. Det var helt ekstremt sjovt, da vi begge to havde meget svært ved udtalen på henholdsvis fransk og dansk. 

Cassandra og jeg foran butikken "Forever 21"

Søndag vågnede jeg op efter tre timers søvn, og havde en skype aftale med Camilla. Jeg havde slet ikke snakket siden jeg rejste hjemmefra, så vi havde rigtig mange ting at snakke om. Hun fortalte mig samtidig denne fantastisk nyhed, at hun kommer og besøger mig i løbet af næste år!! Det bliver så dejligt at se dig igen. Min værtsmors kommentar på besøget var: ”Det lyder som om du savnet derhjemme, de kommer alle sammen for at besøge dig”. Hvis ikke jeg er savnet, så er I i hvert fald! Jeg tænker rigtig meget på jer alle sammen, både kæreste, veninder, venner og familie.
Søndag kom hele Joes familie også på besøg. Jeg møder så mange nye ansigter hele tiden, og har svært ved at huske alle de mange navne. Det var som sagt søndag, og derfor tid til Kates sædvanlige fodbold kamp. Der var ekstra mange til at kigge på denne gang, og jeg vil sige til hendes eget forsvar at hun faktisk gjorde det udmærket. Resten af dagen brugte vi nærmest på at spise, der var så meget mad, og specielt kage i massevis. Joes far er fra Italien og har sin egen italienske butik herovre. Så når de kommer på besøg, har de altid lækker mad med til hele familien. Der er også mulighed for at købe ind af de forskellige dagligvarer, og blandt andet blev der købt havregryn til mig – jeg er sikker på at jeg nok skal klare mig et stykke tid, hvis ikke resten af året med 4 kg. Havregryn. Der havde været 30 grader hele dagen og vi måtte derfor have tændt for air kondition i oktober måned!

Mandag havde pigerne fri fra skole, da det var helligdag (Columbus day). Vi var på ”børne museum”, hvor der var massevis af aktiviteter for børn. For mig minder det meget om Eksperimentariet i København. Vi havde en super sjov dag med en masse oplevelser. Om aftenen var jeg så træt, at jeg gik i seng allerede 18:30.

Kate cykler alt hvad hun kan, imens skelettet gør det samme

Afslørende varmepude - hvem mon har siddet hvor?

Tirsdag morgen kl. 4:45, eller for mig var det nærmere natten mellem mandag og tirsdag, stod jeg op for at tage med min værtsmor i fitness center. Det har jeg alligevel aldrig prøvet så tidligt, og var også kun med tanken om at jeg rent faktisk havde sovet 10 timer. Selv da vi var hjemme igen kl. 7, var der stadig mørkt. Jeg smuttede i et hurtigt bad og under dynen igen inden jeg skulle møde på arbejde kl. 8:30. Pigerne havde igen fri fra skole, og vi brugte hele dagen på at lege hjemme, og hvis man havde lyst måtte man blive i nattøj hele dagen. Ren afslapning – i hvert fald for dem. At underholde og passe tre piger på 4, 6 og 7 fra 8:30 til 17:30  er bestemt ikke ren afslapning for en au pair! 
Om aftenen besøgte jeg en fransk veninde i området, Clémence. Hun bor ikke i et almindeligt hus, men et slot. Det var 950 m² !!! Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg tror der var 7 badeværelset – til 5 mennesker. Det var simpelthen så enormt på alle måder. Samtidig var det også meget stilrent og flot indvendig. Ganske imponerende.
Onsdag aften var jeg til min første spinning time, og det blev desværre ikke mindre hårdt af at komme til USA! Det er præcis som jeg husker det. Til gengæld var der så meget air kondition at min kontakt linser blev helt tørre og jeg gik derfra med ondt i halsen. Efter spinning var jeg en tur inde og svømme – faktisk er det første gang jeg nogensinde har svømmet baner. Det var måske heller ikke svært at se, da jeg var den eneste i bikini (resten i badedragt) og den eneste uden badehat og svømmebriller. Men jeg fik da svømmet 750 meter brystsvømning. Da jeg kom hjem snakkede jeg med Anne Katrine, en pige hjemmefra, som lige er ankommet til Texas som au pair. Det var hyggeligt lige at få snakket med hende igen og delt nogle tanker og oplevelser fra dagligdagen herovre.

Torsdagens højdepunkt var frugtsalat med Nikoline. Vi forsøgte også at lave råcreme, men det var ikke særlig vellykket. For det første kunne jeg ikke finde pasteuriseret æg i supermarkedet, og derefter kunne vi heller ikke få pisket ”fløden”, eller hvad jeg nu havde fået købt. Det blev bare til vandige luftbobler. Så vi måtte nøjes med den sunde version. Jeg kunne godt lige have brugt bedstemors hjælp til at lave den gode råcreme, som hun altid serverer med frugtsalaten til jul.

Mislykket flødeskum

Frugtsalat!

Fredag stod den på arbejde. Jeg arbejdede hele dagen fra 8:30 til 21. I løbet af dagen var jeg på natur udflugt med Olivia og Ella i naboens baghave. Det er et sted hvor vi kommer rigtig meget, og pigerne elsker samtidig at tilbringe tid med nabodrengene på 8 og 11.

Smuk baghave

Vores firekløver!

Når nu man har vidst Olivia på 6 hvor let det var at finde en firkløver efter 5 min., så må man jo forsøge at gøre det igen!

Ormejagt :-)

Om aftenen kom Clémence og Cassandra og hentede mig. Vi overnattede hos Clémence (pigen på slottet!!), da vi skulle tidligt op og med toget til Philadelphia lørdag morgen. Vi tog toget til New York og derfra tog vi bussen til Philadelphia. Bussen var desværre 1½ forsinket, så vi ankom først ved 13 tiden. Vi afleverede vores tasker på et hostel, som vi havde booket hjemmefra, og så stod den ellers på historisk rundtur. 

Billede fra hostel - det er måske lidt svært at se, men besøgende fra hele verden har sat små farvede nåle i fra det land de kommer fra. Der var allerede flere fra Danmark!

Vi besøgte først Independence Hall, hvor Uafhængighedserklæringen blev underskrevet den 4. juli 1776 Rent faktisk fik vi at vide til rundvisningen, at den blev underskrevet d. 2. juli, men at det tog to dage at skrive rent og få informeret verden – lidt hørte jeg da efter. Hvis det så passer, og jeg dermed også har forstået det rigtigt. Derefter passerede vi Benjamin Franklins gravsted, den første og anden bank i USA.

Independence Hall

Independence Hall

Clémence, Cassandra og jeg

Første bank i USA 

Benjamin Franklins gravsten

Så var de fleste ting ellers lukket og det var tid til aftensmad. Vi fik blandt andet en specialitet fra Philadelphia kaldt Cheese Steak, det er et brød med kød og ost. Det lyder ikke af noget særligt, og det var det nu heller ikke. Men det smagte ganske fint. Senere på aftenen gik vi tilbage på vores hostel, der var en masse andre unge mennesker. De to franske piger faldt i snak med et par frankmænd, det var ret så kedeligt at hænge ud med dem i en times tid. Inden sengetid bevægede vi os ud på en tur gennem nattelivet, vi måtte desværre nøjes med at kigge på udefra, da man altså skal være 21 for at komme ind på de forskellige barer og clubs – og de ID folk havde lånt os lignede os bestemt ikke, så vi besluttede at det vidst var en dum ide. (hold dig for ørerne mor!). Vi gik i seng og sov ganske godt indtil søndag morgen, hvor den stod på flere historiske besøg. Vi startede med at besøge Benjamin Franklins hus, eller det vil sige, at der kun var få rester af noget mur tilbage og ellers har de opstillet skelettet fra det oprindelige hus.

Rammen af Benjamin Franklins gamle hus

 Vi besøgte derefter Library Bell, hvilket er et symbol på den amerikanske uafhængighedsdag.

Senere besøgte vi Betsy Ross’ house. Betsy Ross er den kvinde, man mener, der har syet det første amerikanske flag. Hun syede derefter flag i over 40 år. Det var ret spændende at se dette gamle hus, da stort set alt var bevaret.

Betsy Ross' hus

Et af de første amerikanske flag

Det tog hende 14 dage at sy et flag som dette

Efter alle disse historiske besøg i denne del af byen, var det tid til at bevæge os hen i den anden ende af byen. Der var ligeledes en masse flotte bygninger, men ikke af nogen særlig historisk betydning. Vejret var super lækkert, omkring de 20 grader. Vi tog bussen hjem hen på eftermiddagen og var tilbage i Stamford om aftenen. Rigtig god og lang weekend, med en masse kilometer i benene.

Tabet af min kæreste morfar, elsket og savnet

De mange fine blomster og hilsener fra værtsfamilien, deres venner og naboer

Som rigtig mange af jer allerede ved, så mistede jeg min morfar i sidste uge. Onsdag morgen d. 21 september 2011 modtog jeg et telefonopkald fra min mor, og hun fortalte mig den forfærdelige nyhed. Det er meget, meget svært at sætte ord på så stort et tab. Heldigvis har jeg modtaget stor omsorg fra min værtsfamilies side. Samme dag kom Christine og Ella hjem med blomster til mig, rigtig sødt af dem. Og ikke mindst en masse knus og kram. Op af dagen kom min kontaktperson også med blomster, utroligt venligt af hende. Jeg havde i forvejen en aftale med Nikoline om aftenen, og vi tog ud og spiste. Jeg fik noget rigtig lækkert mad, og vi fik snakket en masse. Ved siden af tusindvis af tåre og en masse triste tanker, så fortsatte jeg stadig med at passe pigerne. Christine var så sød at lade mig sove ud om morgenen, og kun gøre det jeg havde lyst og overskud til. Jeg fik skypet en masse med min savnede familie derhjemme, og kom frem til at det var bedst at blive herovre. Ikke at jeg havde tænkt på at tage hjem for altid, men længslen efter at komme hjem nogle dage var meget stor. Heldigvis blev jeg overbevidst om, at det ikke ville blive næmmere af at komme hjem en tur. Det kan jeg takke min familie for nu, at jeg blev herovre, og at det helt sikkert var den rigtige beslutning. Om torsdagen var jeg med pigerne til ballet og derefter spiste vi pizza med Christines veninder og deres børn. Jeg modtog en rigtig fint lys og et kort med hilsener fra dem alle sammen. Det varmede alt sammen så meget. Efter et par dage blev jeg også ramt af sygdom, med forkølelse, ondt i halsen og hovedet. Rigtig surt. Familien gjorde fortsat alt hvad de kunne, og Christine lavede noget te til mig og jeg fik sovet et par timer om formiddagen. 

I weekenden havde jeg planlagt besøg af Sofie, som bor i nærheden af min tidligere familie. Hende savner jeg også helt ekstremt meget, rigtig dejlig dansk pige! Vi mødtes i NYC lørdag eftermiddag, det var så rart at se hende igen. Det nærmest som at få besøg af nogle hjemmefra. Vi tilbragte resten af dagen og aftenen i NYC med shopping og hygge. Da vi kom hjem stod den på snak og grin til sent om natten. Det er så skønt at være i hendes selskab, og rart at få snakket ud og samtidig få først tankerne over på noget andet.
Søndag formiddag tog vi i kirke med min familie. Vi tændte hver især et lys, da hun desværre mistede sin far for tre år siden. Det er helt ubeskrivelig trist og et tab jeg på ingen måde kan forholde mig til. Det var en rigtig rar følelse at kunne dele tåre og kram med hende, selvom det hele var rigtig hårdt og trist. Jeg fik også en rigtig fin blomst fra vores nabo, de var med i kirke. Vi tog senere på dagen en tur ind til NYC igen, og jeg sendte Sofie på bussen tilbage til Washington DC. Det var så skønt med besøg fra hende, men ærgerligt at skulle sende hende af sted igen!
Jeg har fået set en masse billeder fra begravelsen i lørdag, og min søde ”pap-far” Bent stod bag disse flotte billeder og en fin video af præstens smukke tale. En stor tak til dig, det betyder rigtig meget for mig. Samtidig har jeg læst de mange flotte ord min morbror, Klaus, sagde i talen til vores far/morfar. Det er rigtig sødt af jer alle sammen, at I har gjort hvad I kunne for at opleve dagen også. Tusinde tak til hele min familie, kæreste og ikke mindst veninder og venner, som har sendt mig mange tanker og ord. Det betyder helt utrolig meget for mig. Jeg kan mærke at jeg allerede har det meget bedre, selvom det stadig er SÅ uvirkeligt for mig. Jeg må huske på at glæde mig over, at han kom herfra som han allermest havde ønsket det, rask, glad og smertefrit. Jeg vil altid kunne mindes de mange fantastisk oplevelser min kære morfar har givet mig. Du vil blive savnet ekstremt meget, og der vil være et stort tomrum hos utrolig mange mennesker. 

Et skønt billede fra mit galla, hvor du glædeligt mødte op med dit altid dejlige humør

Hverdagen hos Cognetti familien

Så er det vidst blevet tid til en lille opdatering igen. Hverdagen er efterhånden begyndt at gå meget flydende, og den ene dag tager den anden. Mandag og tirsdag minder meget om hinanden. Jeg starter for det meste arbejde 8:30, hvor jeg kører Kate i skole. Derefter har jeg fri indtil 11:30 hvor jeg skal hente hende igen. I disse timer får jeg tiden til at gå med vasketøj, oprydning eller støvsugning. Hvis disse tre ting er ordnet, så har jeg fri lejlighed til at smutte under dynen igen og tage en formiddagslur. Det er bestemt ikke dårligt at gøre engang i mellem. De bedste dage er dem, hvor min værtsmor er så sød at køre Kate i skole, så kan jeg sove længe! Det er en ren fornøjelse. Når Kate kommer hjem fra skole spiser vi frokost sammen, laver puslespil, tegner, maler, leger med noget af alt det legetøj de tre piger har, klæder os ud i de fineste prinsessekjoler og opviser skuespil. Ind i mellem er vi også på legepladsen eller har besøg af en legekammerat. Det ikke altid lige let at underholde og finde på noget sjovt hver gang, men når faktisk ret meget på 2 ½ time indtil hendes søstre kommer hjem fra skole 14:45. Så får vi alle sammen en snack og derefter finder vi på noget at lave indtil 17:30 hvor der er aftensmad, og jeg på papiret har fri. Jeg er oftest stadig sammen med pigerne, og vi får lavet lektier, badet, læst bøger og derefter i seng 19:30. Det er sådan de fleste af dagene foregår. Om onsdagen går de to ældste piger til noget religionsundervisning, men jeg tror det går mere op i slik og kage end religion! Det er I hvert fald det de går mest op i. 

Fredag aften i forrige uge sov jeg hos min danske veninde Nikoline, som bor 10 minutter fra mig. Hun er super sød! Vi havde sådan en hyggelig aften. Vi var ude og spise, fik derefter is og så stod den ellers bare på afslapning hjemme på værelset. Det er også noget jeg virkelig ville sætte pris på hvis jeg var hende, hun passer nemlig FEM børn!! Tro det eller ej. Fire drenge på 8, 6, 5 og 3½ og en pige på 1 år. Jeg føler pludselig at mine tre piger ikke kan være det store problem – men det vil jeg nu ikke helt udelukke alligevel. Uover antallet, så skal det lige siges at det faktisk også er en rigtig sød familie hun bor ved. Det er dejligt at vi begge er glade for at være her. Lørdag sov vi længe og lavede amerikansk morgenmad da vi stod op. Lækker start på dagen ;) Senere ringede min værtsmor og spurgte, om jeg ville med hende og pigerne til en slags kunstfestival i byen. Det tog jeg med til et par timer, det var vildt hyggeligt. Der var en helt masse små boder med kreative ting. Der var blandt andet en bod med en masse figurer lavet af træ. Det fik mig til at tænke på min morfar, det kunne lige være et projekt for ham. Desværre får jeg ikke lov til at dele denne tanke med ham, da han gik bort ugen efter. Dette vil jeg komme tilbage til i et andet blogindlæg.
Pigerne fik ellers købt nogle søde vinterhatte og en lyserødt fuglehus, hvor der stod ”prinsesse” på. Hvad mere kan man ønske sig! De prøvede også at lave lerpotter, det var rigtig fint. Kate havde sit ballerina tøj på, det egnede sig måske ikke så meget til mudder og vandplaskeri, men det forhindrede hende bestemt ikke i at deltage. Lørdag eftermiddag var jeg en tur i fitness center, hvor jeg for første gang prøvede en såkaldt ”trappemaskine”. Det er 4-5 almindelig trappetrin, som så kører rundt om et bånd. Det resulterer i at du går op af trappe uden at komme nogle vegne. Jeg gik 1640 trappetrin på 20 minutter! – og ja, det var hårdt. Lørdag aften stod den på videoaften med pigerne, to af dem var så trætte at de faldt i søvn allerede i løbet af filmens start. Ella på 7 år holdt dog ud til filmen sluttede.  
Søndag tog jeg til New York City for at mødes med en masse andre piger fra den organisation som jeg rejser med. Vi blev delt ind i små hold og skulle derefter ud og finde forskellige poster i NYC. Det var et rigtig fint arrangement og vi var omkring 150 piger samlet. Jeg fik hilst på en af de piger jeg rejste sammen med i flyveren herovre, det var rigtig godt at se hende igen og høre at hun har det godt. Senere på dagen traskende mig og Nikoline videre i NYs gader, hvor vi blandt andet stødte på et mexicansk optog med en masse udklædte folk og et par fede/anderledes biler i ny og næ. Hvorfor der var optog, det fandt vi aldrig ud af. Sådan er det så meget, der foregår i NYC. 

Disse mænd fik pænt lov til at rydde op efter hestene!

Om eftermiddagen mødtes jeg med Mia, en pige jeg boede på værelse med på skolen i NY, og som også bor en halv time fra min tidligere familie. Jeg savner hende utrolig meget, og det var super skønt at se hende igen! 4-5 timer lyder ikke af meget når man er så langt væk hjemmefra, men det er alligevel en del transport at få presset ind begge veje i løbet af hverdagen. Hun har det heldigvis også rigtig godt, selvom det ærgerligt at vi ikke kan ses så ofte mere. Hun er sådan en fantastisk pige. 

Da jeg kom hjem søndag aften, var jeg en tur i fitness center med Tine, som bor lige om hjørnet og derefter stod den på noget søndags afslapning. God afrunding på en skøn weekend.
Mandag mødte jeg først 11:30, det var helt fantastisk. Om aftenen var jeg til yoga med Tine, det er bestemt ikke noget jeg er god til! Øvelse gør mester… Det bare som om, at min tålmodighed ikke rækker til yoga. Det er nu kedeligt. Så mor – og far, disse færdigheder må I have for jer selv. Jeg forsøger at følger op på jeres løb i stedet. Selvom I hænger godt i, stor respekt for det.
Tine fortalte mig desværre også at hun er i rematch, og det er nu, to uger senere, endt ud i, at hun ikke har fundet en matchende familie. Derfor er planen at hun rejser tilbage til Danmark inden længe, det super trist og jeg er rigtig ked af det på hende vegne.