Tabet af min kæreste morfar, elsket og savnet

De mange fine blomster og hilsener fra værtsfamilien, deres venner og naboer

Som rigtig mange af jer allerede ved, så mistede jeg min morfar i sidste uge. Onsdag morgen d. 21 september 2011 modtog jeg et telefonopkald fra min mor, og hun fortalte mig den forfærdelige nyhed. Det er meget, meget svært at sætte ord på så stort et tab. Heldigvis har jeg modtaget stor omsorg fra min værtsfamilies side. Samme dag kom Christine og Ella hjem med blomster til mig, rigtig sødt af dem. Og ikke mindst en masse knus og kram. Op af dagen kom min kontaktperson også med blomster, utroligt venligt af hende. Jeg havde i forvejen en aftale med Nikoline om aftenen, og vi tog ud og spiste. Jeg fik noget rigtig lækkert mad, og vi fik snakket en masse. Ved siden af tusindvis af tåre og en masse triste tanker, så fortsatte jeg stadig med at passe pigerne. Christine var så sød at lade mig sove ud om morgenen, og kun gøre det jeg havde lyst og overskud til. Jeg fik skypet en masse med min savnede familie derhjemme, og kom frem til at det var bedst at blive herovre. Ikke at jeg havde tænkt på at tage hjem for altid, men længslen efter at komme hjem nogle dage var meget stor. Heldigvis blev jeg overbevidst om, at det ikke ville blive næmmere af at komme hjem en tur. Det kan jeg takke min familie for nu, at jeg blev herovre, og at det helt sikkert var den rigtige beslutning. Om torsdagen var jeg med pigerne til ballet og derefter spiste vi pizza med Christines veninder og deres børn. Jeg modtog en rigtig fint lys og et kort med hilsener fra dem alle sammen. Det varmede alt sammen så meget. Efter et par dage blev jeg også ramt af sygdom, med forkølelse, ondt i halsen og hovedet. Rigtig surt. Familien gjorde fortsat alt hvad de kunne, og Christine lavede noget te til mig og jeg fik sovet et par timer om formiddagen. 

I weekenden havde jeg planlagt besøg af Sofie, som bor i nærheden af min tidligere familie. Hende savner jeg også helt ekstremt meget, rigtig dejlig dansk pige! Vi mødtes i NYC lørdag eftermiddag, det var så rart at se hende igen. Det nærmest som at få besøg af nogle hjemmefra. Vi tilbragte resten af dagen og aftenen i NYC med shopping og hygge. Da vi kom hjem stod den på snak og grin til sent om natten. Det er så skønt at være i hendes selskab, og rart at få snakket ud og samtidig få først tankerne over på noget andet.
Søndag formiddag tog vi i kirke med min familie. Vi tændte hver især et lys, da hun desværre mistede sin far for tre år siden. Det er helt ubeskrivelig trist og et tab jeg på ingen måde kan forholde mig til. Det var en rigtig rar følelse at kunne dele tåre og kram med hende, selvom det hele var rigtig hårdt og trist. Jeg fik også en rigtig fin blomst fra vores nabo, de var med i kirke. Vi tog senere på dagen en tur ind til NYC igen, og jeg sendte Sofie på bussen tilbage til Washington DC. Det var så skønt med besøg fra hende, men ærgerligt at skulle sende hende af sted igen!
Jeg har fået set en masse billeder fra begravelsen i lørdag, og min søde ”pap-far” Bent stod bag disse flotte billeder og en fin video af præstens smukke tale. En stor tak til dig, det betyder rigtig meget for mig. Samtidig har jeg læst de mange flotte ord min morbror, Klaus, sagde i talen til vores far/morfar. Det er rigtig sødt af jer alle sammen, at I har gjort hvad I kunne for at opleve dagen også. Tusinde tak til hele min familie, kæreste og ikke mindst veninder og venner, som har sendt mig mange tanker og ord. Det betyder helt utrolig meget for mig. Jeg kan mærke at jeg allerede har det meget bedre, selvom det stadig er SÅ uvirkeligt for mig. Jeg må huske på at glæde mig over, at han kom herfra som han allermest havde ønsket det, rask, glad og smertefrit. Jeg vil altid kunne mindes de mange fantastisk oplevelser min kære morfar har givet mig. Du vil blive savnet ekstremt meget, og der vil være et stort tomrum hos utrolig mange mennesker. 

Et skønt billede fra mit galla, hvor du glædeligt mødte op med dit altid dejlige humør

Hverdagen hos Cognetti familien

Så er det vidst blevet tid til en lille opdatering igen. Hverdagen er efterhånden begyndt at gå meget flydende, og den ene dag tager den anden. Mandag og tirsdag minder meget om hinanden. Jeg starter for det meste arbejde 8:30, hvor jeg kører Kate i skole. Derefter har jeg fri indtil 11:30 hvor jeg skal hente hende igen. I disse timer får jeg tiden til at gå med vasketøj, oprydning eller støvsugning. Hvis disse tre ting er ordnet, så har jeg fri lejlighed til at smutte under dynen igen og tage en formiddagslur. Det er bestemt ikke dårligt at gøre engang i mellem. De bedste dage er dem, hvor min værtsmor er så sød at køre Kate i skole, så kan jeg sove længe! Det er en ren fornøjelse. Når Kate kommer hjem fra skole spiser vi frokost sammen, laver puslespil, tegner, maler, leger med noget af alt det legetøj de tre piger har, klæder os ud i de fineste prinsessekjoler og opviser skuespil. Ind i mellem er vi også på legepladsen eller har besøg af en legekammerat. Det ikke altid lige let at underholde og finde på noget sjovt hver gang, men når faktisk ret meget på 2 ½ time indtil hendes søstre kommer hjem fra skole 14:45. Så får vi alle sammen en snack og derefter finder vi på noget at lave indtil 17:30 hvor der er aftensmad, og jeg på papiret har fri. Jeg er oftest stadig sammen med pigerne, og vi får lavet lektier, badet, læst bøger og derefter i seng 19:30. Det er sådan de fleste af dagene foregår. Om onsdagen går de to ældste piger til noget religionsundervisning, men jeg tror det går mere op i slik og kage end religion! Det er I hvert fald det de går mest op i. 

Fredag aften i forrige uge sov jeg hos min danske veninde Nikoline, som bor 10 minutter fra mig. Hun er super sød! Vi havde sådan en hyggelig aften. Vi var ude og spise, fik derefter is og så stod den ellers bare på afslapning hjemme på værelset. Det er også noget jeg virkelig ville sætte pris på hvis jeg var hende, hun passer nemlig FEM børn!! Tro det eller ej. Fire drenge på 8, 6, 5 og 3½ og en pige på 1 år. Jeg føler pludselig at mine tre piger ikke kan være det store problem – men det vil jeg nu ikke helt udelukke alligevel. Uover antallet, så skal det lige siges at det faktisk også er en rigtig sød familie hun bor ved. Det er dejligt at vi begge er glade for at være her. Lørdag sov vi længe og lavede amerikansk morgenmad da vi stod op. Lækker start på dagen ;) Senere ringede min værtsmor og spurgte, om jeg ville med hende og pigerne til en slags kunstfestival i byen. Det tog jeg med til et par timer, det var vildt hyggeligt. Der var en helt masse små boder med kreative ting. Der var blandt andet en bod med en masse figurer lavet af træ. Det fik mig til at tænke på min morfar, det kunne lige være et projekt for ham. Desværre får jeg ikke lov til at dele denne tanke med ham, da han gik bort ugen efter. Dette vil jeg komme tilbage til i et andet blogindlæg.
Pigerne fik ellers købt nogle søde vinterhatte og en lyserødt fuglehus, hvor der stod ”prinsesse” på. Hvad mere kan man ønske sig! De prøvede også at lave lerpotter, det var rigtig fint. Kate havde sit ballerina tøj på, det egnede sig måske ikke så meget til mudder og vandplaskeri, men det forhindrede hende bestemt ikke i at deltage. Lørdag eftermiddag var jeg en tur i fitness center, hvor jeg for første gang prøvede en såkaldt ”trappemaskine”. Det er 4-5 almindelig trappetrin, som så kører rundt om et bånd. Det resulterer i at du går op af trappe uden at komme nogle vegne. Jeg gik 1640 trappetrin på 20 minutter! – og ja, det var hårdt. Lørdag aften stod den på videoaften med pigerne, to af dem var så trætte at de faldt i søvn allerede i løbet af filmens start. Ella på 7 år holdt dog ud til filmen sluttede.  
Søndag tog jeg til New York City for at mødes med en masse andre piger fra den organisation som jeg rejser med. Vi blev delt ind i små hold og skulle derefter ud og finde forskellige poster i NYC. Det var et rigtig fint arrangement og vi var omkring 150 piger samlet. Jeg fik hilst på en af de piger jeg rejste sammen med i flyveren herovre, det var rigtig godt at se hende igen og høre at hun har det godt. Senere på dagen traskende mig og Nikoline videre i NYs gader, hvor vi blandt andet stødte på et mexicansk optog med en masse udklædte folk og et par fede/anderledes biler i ny og næ. Hvorfor der var optog, det fandt vi aldrig ud af. Sådan er det så meget, der foregår i NYC. 

Disse mænd fik pænt lov til at rydde op efter hestene!

Om eftermiddagen mødtes jeg med Mia, en pige jeg boede på værelse med på skolen i NY, og som også bor en halv time fra min tidligere familie. Jeg savner hende utrolig meget, og det var super skønt at se hende igen! 4-5 timer lyder ikke af meget når man er så langt væk hjemmefra, men det er alligevel en del transport at få presset ind begge veje i løbet af hverdagen. Hun har det heldigvis også rigtig godt, selvom det ærgerligt at vi ikke kan ses så ofte mere. Hun er sådan en fantastisk pige. 

Da jeg kom hjem søndag aften, var jeg en tur i fitness center med Tine, som bor lige om hjørnet og derefter stod den på noget søndags afslapning. God afrunding på en skøn weekend.
Mandag mødte jeg først 11:30, det var helt fantastisk. Om aftenen var jeg til yoga med Tine, det er bestemt ikke noget jeg er god til! Øvelse gør mester… Det bare som om, at min tålmodighed ikke rækker til yoga. Det er nu kedeligt. Så mor – og far, disse færdigheder må I have for jer selv. Jeg forsøger at følger op på jeres løb i stedet. Selvom I hænger godt i, stor respekt for det.
Tine fortalte mig desværre også at hun er i rematch, og det er nu, to uger senere, endt ud i, at hun ikke har fundet en matchende familie. Derfor er planen at hun rejser tilbage til Danmark inden længe, det super trist og jeg er rigtig ked af det på hende vegne. 

Første tid hos min nye familie i Connecticut

Jeg har det så godt! Har haft en helt fantastisk weekend hos min nye familie. Fredag aften var en fest i sig selv, vi fik strømmen tilbage. Det var en større begivenhed, eftersom vi har været uden strøm i fire dage. Vasketøj hos det ene hold naboer, mad hos et andet hold og internet hos et tredje. Det gør nu alligevel det hele lidt mere besværligt. Så Joe (værtsfar) og Christine (værtsmor) dansede og hoppede da strømmen kom igen. 

Der blev arbejdet hårdt på at sætte en ny telefonpæl i jorden = strøm igen!

Lørdag formiddag var store indkøbsdag, nu skulle køleskabet og fryseren fyldes op igen. Vi fik købt en masse, og faktisk minder deres madvaner meget om dem jeg er vant til. Knapt så "typisk amerikansk". De forsøger rent faktisk at spise sundt. Vi har en "yes-yes list" og en "no-no list" hængende i køkkenet. Godt nok er den mest forbeholdt børnene, men vi andre forsøger også at overholde den.

Ved middagstid kom deres tidligere au pair pige, Henriette, hjem fra hendes rejse i den 13. måned. Familien var selvfølgelig glad for at se hende igen. Det er dejligt at vide, at hun har haft en vellykket år her. Jeg mødte også et par af hendes venner, andre au pair piger her fra området. Der er nærmest sådan et system, når en pige rejser hjem, så kommer der en ny og overtager hendes venner. For der er hele tiden nogle der rejser og ankommet i løbet af hele året. 

Senere på dagen tog jeg med familien ind til byens mini tivoli. Det er der en gang om året, hvor der så bliver sat en masse små boder og forlystelser op. Det lykkedes pigerne at lokke mig med i et par forskellige forlystelser. Eftersom de kun er 4, 6 og 7 år gamle, var det også noget jeg godt kunne være med til! Efter et par timer, kom Henriette og de andre piger også derind. Vi gik rundt til de forskellige ting og kiggede, jeg tror vi alle sammen indså, at vi vidst er blevet for store til den slags! Men det var meget hyggeligt at bruge noget tid sammen med dem. 

Da vi kom hjem, var det tid til barbecue! Det er noget de bruger meget herovre. Man inviterer en masse venner og griller sammen. Jeg tror vi var 10 au pair piger, 5 hold af familiens venner og deres mange børn, ca. 15 under 12 år. Huset var mere end fyldt. Det var en helt kanon aften. Vi piger sad for os selv og spillede kort til langt ud på natten. De sidste tog først hjem 2:30. Der var piger fra Tyskland (selvfølgelig – der er så mange tyske au pair piger), Columbia, Frankrig, Østrig, New Zealand, Estland og Danmark. Med alle de forskellige accents, medfører det en masse misforståelser. Det var virkelig sjovt, vi grinede så meget. Skøn aften.

Søndag sov vi alle sammen længe. Jeg tog til stranden med et par piger senere på dagen. Den ligger kun 10 minutter herfra. Vandet var godt nok ikke det lækreste, men stranden og vejret var rigtig fin. Det vidste sig også at være den sidste dag med sol fra denne omgang. Fra mandag af og ugen ud står den på regn. Efteråret er desværre også på vej herovre.

Stranden m. Catalina, Toni og Carla 

Jeg fik skypet med et par stykker hjemmefra, det altid rart at høre fra jer. Og tillykke til Anne med lejligheden/værelset. Jeg glæder mig vildt til at komme og besøge dig, men der går lige lidt tid endnu.

Mandag var det Labour Day, det eneste jeg ved om dagen er, at alle har fri. Jeg lavede ikke så meget den dag, faktisk var jeg bare hjemme hele dagen. Jeg kørte to veninder til toget, de skulle til US Open (tennis) i New York. Jeg fandt senere ud af at Caroline Wozniacki skulle spille den aften! Jeg ærgrede mig over og jeg ikke havde købt billet, specielt efter at have set kampen. Det var en helt fantastisk kamp. En fordel ved at bo herovre, er også at den slags kampe bliver sendt om aftenen – og ikke ud på natten, som i DK, pga. tidsforskellen på de 6 timer.

Tirsdag var min første arbejdsdag. Den startede 8.30, hvor jeg skulle passe den mindste pige, Kate, hele dagen. Det var samtidig Olivia og Ellas første skoledag. Olivia startede i 1. klasse og Ella i 2. klasse. De var utrolig spændte, og var fuldstændig klar med nye skoletasker, nyt skoleudstyr og nyt tøj. Vi var ude og shoppe mandag, det var noget af en opgave at shoppe med disse tre små piger. Jeg har ingen ide om, hvordan moren normalt klarer det alene! Før tøjet købes med hjem bliver der altid spurgt om to spørgsmål: ”Kan du lide det?” – Ja. ”Gider du også at gå i det?”. Deres mor har nemlig erfaret, at det ikke altid er nok at de kan lide det. De skal også helst ville bruge det!

I løbet af dagen lavede jeg puslespil med Kate, vi tegnede og legede med klistermærker. Det er det de fleste dage går med. Denne dag bagede vi også chokoladekage til pigerne kom hjem fra skole. Det var en stor succes.

Om aftenen var jeg i biografen med 3 piger fra området. Der var kun os 4 piger og så 5 par. Billetten kostede 50 kr. pr. person, det er nogle lidt andre priser end de danske, faktisk halveret. Det var en rigtig hyggelig tøseaften.

Onsdag var det tid til at sige farvel til deres tidligere au pair pige, Henriette, som havde været der det sidste år. Det var rigtig trist, og både hun og familien var kede af det. Heldigvis er det gode tegn, det betyder jo kun at hun har haft et fantastisk år.
Om aftenen blev jeg meldt ind i et fitness center. Jeg var der sammen med to andre piger. Det var godt at komme i gang igen, selvom det var hårdt. Det er et kæmpe stort center, men en helt masse maskiner, hold og ikke mindst pool. Der satser jeg på at skulle bruge en masse tid det næste år.

Jeg har i øvrigt fundet ud af, at her i landet bruger man ikke p-skiver! Hvilket er helt fantastisk for en person som mig ;-) Faktisk har vores bil slet ikke en p-skive. De steder hvor man så endelig skal betale, der betaler man 2,50 kr. for tre timer. Det kan selv min indkomst overleve.

Torsdag var det tid til ballet. Pigerne skulle igen begynde til ballet efter sommerferien. Så det var frem med de lyserøde skørter. Det er meget normalt at de fleste piger går til ballet herovre, og det var da virkelig også sødt af se på.

Fredag havde den mindste pige, Kate, en playdate. En af hendes gode veninde kom på besøg, og så var der ellers pigefnidder og spas de næste par timer. Vi havde blandt andet et hyggeligt lille ”tea party”, hvor vi spiste små kiks, rosiner og drak te (vand). Vi spiser og drikker heller ikke af almindelige køkkenting, det foregår med et rigtig tea party sæt. Små lyserøde kopper og tallerkner, med alverdens forskellige prinsesser på. Jeg har snart styr på dem alle. I hvert fald Kates fem favoritter. Det er endnu en typisk ting for amerikanske piger, de holder utrolig mange tea parties. Jeg har allerede været med til tre.

Fredag aften stod den på pizza-party. Jeg var alene hjemme med pigerne. Vi fik som sagt pizza og så derefter film og spiste popcorn. Det er utroligt hvor meget tre søstre kan køre hinanden op! De har så ufattelig meget energi, og er fantastisk gode til at provokere og køre hinanden op. Det endte ud i at to af dem ikke fik dessert den aften, så var det pludselig ikke så sjovt længere. Men så må man jo opføre sig ordentligt! Heldigvis er de nogle rigtig gode piger, og jeg er så glad for at være hos dem. Fredag nat var samtidig første nat i min nye seng. Jeg har boet på kontoret den første uge, da den tidligere au pair pige har haft værelset indtil da. Jeg har fået en stor dejlig dobbeltseng, og jeg sov så godt den nat. Mit værelse er rigtig hyggeligt, meget piget. Jeg har tre store dejlige vinduer, min Queen size bed, som de kalder der herovre, mit lille fine walk-in closet og nogle få møbler.

Walk-in closet - der er stadig masser af plads til nye tøjindkøb 

Mit nye værelse 

Min dejlige seng!

Lørdag sov jeg længe, så skønt efter første arbejdsuge. Jeg brugte det meste af dagen sammen med en dansk pige, Tine, som bor lige om hjørnet! Vi kørte til byen shopping center og derefter på restaurant, rigtig lækkert. 

Der har været US Open (tennis) det sidste stykke tid i New York. Jeg ville forfærdelig gerne have været inde og se Caroline Wozniacki. Der var desværre ingen som havde tid, lyst eller penge. Efter den store jagt fik jeg endelig fat på en anden dansker som var total klar på at tage ind og se finalen om søndagen – så tabte hun desværre semifinalen lørdag. Så ærgerligt. Vi mødtes i New York city alligevel, og sparede de penge fra tennis billetten. De dyreste pladser kostede 25.000 kr. til finalen!! Det synes jeg nu er en del for en tennis kamp. Jeg mødtes med tre dansker piger i New York city. Det var søndag d. 11 september, 2011. Dvs. 10 år efter terror angrebet på tvillingen tårnene. Jeg er helt sikker på, at lige netop New York var det sikreste sted at opholde sig den dag. Jeg har aldrig set så meget politi og militær på et sted. Det var uanset hvor i byen du befandt dig, så var der politi over alt. Da vi kørte i taxa ud til Ground Zero, blev alle biler tjekket. Alle bagagerum blev åbnet, kørekort blev tjekket osv. Det var rat med høj sikkerhed – og det endte også med en meget fredelig dag. Men når taxameteret tæller, så er det altså ret dyrt, når alle biler i New York city skal tjekkes! Vi fik dog set Ground Zero senere på dagen, da hele området var spærret af til familie og pårørende de første mange timer af dagen. Stemningen var ikke så voldsom, som jeg havde troet. Det var en helt masse mindebånd, som folk havde skrevet på og hængt op. Ellers havde jeg mest følelsen af, at det var nysgerrige turister som os, der kiggede forbi. 

Nikoline og vores klassiske gule taxa

Klar til angreb! Køretøjerne er parkeret hele vejen ned af gaden 

Man er vel stolt af sit land

En sød gammel mand vi mødte på Ground Zero

Endnu et smut forbi Time Square 

Der er ingen som kommer igennem uden tjek!

Politi mænd alle vegne 

- Det ikke fordi de havde meget at lave - heldigvis 

Folk kigger ind på byggepladsen og mindes ofrene 

De nye bygninger på Ground Zero - en 1/3 færdig, det har også kun taget 10 år.

Mindebånd hængt op over alt ved Ground Zero området

Rørende billede 

Time Square by night 

(En lille note til os danskere, amerikanerne skriver måneden først, og derefter dato!)

Jeg fulgtes med den ene af pigerne tilbage til Stamford, hun bor nemlig lige et stop før mig! Vi har allerede aftalt at skulle ses igen, det glæder jeg mig til. Hun har blandt andet fortalt mig, at de har rugbrødsblandinger i huset, så jeg er klar til at besøge hende hurtigst muligt!  

Mandag var det tilbage til arbejde igen. Det var Kates første dag i preschool, det betyder at hun nu er af sted fra 9-12 hver dag. En rigtig spændt og genert pige på 4 år var klar til første skoledag, men ny kjole og skoletaske. Så fin!

Mandag aften var jeg for tredje gang i fitness center. Denne gang med en personlig træner. Når man melder sig ind får man automatisk en gratis prøvetime, det var meget sjovt at prøve. Så nu er jeg fuldstændig klar til at træne en masse det næste år.

Jeg vil stadig forsøge at overholde det med at skrive oftere og kortere, denne gang gik det dog ikke så godt! 

Connecticut

Nu er tiden endelig kommet hvor jeg kan fortælle at jeg har det så godt og nyder hvert sekund!
Jeg ankom til min nye familie i går. Jeg blev mødt af et stort smil fra moren på togstationen. Hun er så sød. Vi kørte på Starbucks og fik noget at drikke, så vi kunne snakke lidt bare os to. Det var rigtig sødt af hende. Hun fortalte lidt om familien, og var meget interesseret i at høre mere om mig. Derefter kørte vi hjem til huset, og jeg mødte de tre piger på 4, 6 og 7 år. Jeg blev taget imod med en masse knus og kram. Det er nogle rigtige dejlige piger med en masse energi. Jeg glæder mig mere til at lære dem bedre at kende.
Desværre er der ingen strøm i huset efter orkanen har været her. Om aftenen var vi ude og spise - da det er lidt svært at lave mad uden ovn, komfur, køleskab, fryser eller nogen form for elektricitet! Vi fik noget godt at spise og havde en super hyggelig aften. Da vi kom hjem var det frem med lommelygterne og stearinlysene. Jeg mødte samtidig også faren, han er rigtig flink. Da børnene var lagt i seng sad vi i køkkenet og snakkede en times tid. Jeg har det så fantastisk her og føler mig virkelig hjemme. De er så venlige og imødekommende alle sammen.
Jeg har godt nok ikke fået mit eget værelse endnu, da de har en au pair boende. Hun er, ligesom jeg var, i rematch og leder efter en ny familie. Hun er en rigtig sød pige, men desværre ikke så sikker en billist, og derfor har familien brug for mig ;-) Tror det eller ej! Jeg kørte lidt rundt i byen med moren i dag, og allerede efter en enkelt tur roste hun mig meget og jeg fik lov til at hente børnene selv. Det var dejligt at få bekræftet, eftersom det er det de ledte efter. Der er i øvrigt en rigtig lækker bil, hvor dørene åbner og lukker automatisk.
Børnene starter først i skole på tirsdag. Den oprindelige skolestart var i mandags, men da der ingen strøm er, er det udskudt en hel uge.
I vores have ligger der en halv telefonmast og en masse ledninger, hvilket er grunden til at vi ikke har haft strøm siden mandag. Lige nu sidder jeg hos naboen, de har nemlig fået strøm igen. Jeg har mødt folk fra tre af husene omkring os, de er alle sammen så hjælpsomme og venlige. Så vi vaske tøj i det ene hus, opbevarer mad i et andet og låner internet i et tredje. Det er godt med nogle søde naboer!
Området her er super fint. Det er et hyggeligt villakvarter med en masse store huse og kæmpe baghaver. Der er kun få kilometer ind til byen Stamford, hvor alting er til rådighed.
Jeg håber I alle har det super godt derhjemme, jeg nyder det i hvert fald og ser frem til en fantastisk år her.