Jeg har det så godt! Har haft en helt fantastisk weekend hos min nye familie. Fredag aften var en fest i sig selv, vi fik strømmen tilbage. Det var en større begivenhed, eftersom vi har været uden strøm i fire dage. Vasketøj hos det ene hold naboer, mad hos et andet hold og internet hos et tredje. Det gør nu alligevel det hele lidt mere besværligt. Så Joe (værtsfar) og Christine (værtsmor) dansede og hoppede da strømmen kom igen.
 |
| Der blev arbejdet hårdt på at sætte en ny telefonpæl i jorden = strøm igen! |
Lørdag formiddag var store indkøbsdag, nu skulle køleskabet og fryseren fyldes op igen. Vi fik købt en masse, og faktisk minder deres madvaner meget om dem jeg er vant til. Knapt så "typisk amerikansk". De forsøger rent faktisk at spise sundt. Vi har en "yes-yes list" og en "no-no list" hængende i køkkenet. Godt nok er den mest forbeholdt børnene, men vi andre forsøger også at overholde den.
Ved middagstid kom deres tidligere au pair pige, Henriette, hjem fra hendes rejse i den 13. måned. Familien var selvfølgelig glad for at se hende igen. Det er dejligt at vide, at hun har haft en vellykket år her. Jeg mødte også et par af hendes venner, andre au pair piger her fra området. Der er nærmest sådan et system, når en pige rejser hjem, så kommer der en ny og overtager hendes venner. For der er hele tiden nogle der rejser og ankommet i løbet af hele året.
Senere på dagen tog jeg med familien ind til byens mini tivoli. Det er der en gang om året, hvor der så bliver sat en masse små boder og forlystelser op. Det lykkedes pigerne at lokke mig med i et par forskellige forlystelser. Eftersom de kun er 4, 6 og 7 år gamle, var det også noget jeg godt kunne være med til! Efter et par timer, kom Henriette og de andre piger også derind. Vi gik rundt til de forskellige ting og kiggede, jeg tror vi alle sammen indså, at vi vidst er blevet for store til den slags! Men det var meget hyggeligt at bruge noget tid sammen med dem.
Da vi kom hjem, var det tid til barbecue! Det er noget de bruger meget herovre. Man inviterer en masse venner og griller sammen. Jeg tror vi var 10 au pair piger, 5 hold af familiens venner og deres mange børn, ca. 15 under 12 år. Huset var mere end fyldt. Det var en helt kanon aften. Vi piger sad for os selv og spillede kort til langt ud på natten. De sidste tog først hjem 2:30. Der var piger fra Tyskland (selvfølgelig – der er så mange tyske au pair piger), Columbia, Frankrig, Østrig, New Zealand, Estland og Danmark. Med alle de forskellige accents, medfører det en masse misforståelser. Det var virkelig sjovt, vi grinede så meget. Skøn aften.
Søndag sov vi alle sammen længe. Jeg tog til stranden med et par piger senere på dagen. Den ligger kun 10 minutter herfra. Vandet var godt nok ikke det lækreste, men stranden og vejret var rigtig fin. Det vidste sig også at være den sidste dag med sol fra denne omgang. Fra mandag af og ugen ud står den på regn. Efteråret er desværre også på vej herovre.
 |
| Stranden m. Catalina, Toni og Carla |
Jeg fik skypet med et par stykker hjemmefra, det altid rart at høre fra jer. Og tillykke til Anne med lejligheden/værelset. Jeg glæder mig vildt til at komme og besøge dig, men der går lige lidt tid endnu.
Mandag var det Labour Day, det eneste jeg ved om dagen er, at alle har fri. Jeg lavede ikke så meget den dag, faktisk var jeg bare hjemme hele dagen. Jeg kørte to veninder til toget, de skulle til US Open (tennis) i New York. Jeg fandt senere ud af at Caroline Wozniacki skulle spille den aften! Jeg ærgrede mig over og jeg ikke havde købt billet, specielt efter at have set kampen. Det var en helt fantastisk kamp. En fordel ved at bo herovre, er også at den slags kampe bliver sendt om aftenen – og ikke ud på natten, som i DK, pga. tidsforskellen på de 6 timer.
Tirsdag var min første arbejdsdag. Den startede 8.30, hvor jeg skulle passe den mindste pige, Kate, hele dagen. Det var samtidig Olivia og Ellas første skoledag. Olivia startede i 1. klasse og Ella i 2. klasse. De var utrolig spændte, og var fuldstændig klar med nye skoletasker, nyt skoleudstyr og nyt tøj. Vi var ude og shoppe mandag, det var noget af en opgave at shoppe med disse tre små piger. Jeg har ingen ide om, hvordan moren normalt klarer det alene! Før tøjet købes med hjem bliver der altid spurgt om to spørgsmål: ”Kan du lide det?” – Ja. ”Gider du også at gå i det?”. Deres mor har nemlig erfaret, at det ikke altid er nok at de kan lide det. De skal også helst ville bruge det!
I løbet af dagen lavede jeg puslespil med Kate, vi tegnede og legede med klistermærker. Det er det de fleste dage går med. Denne dag bagede vi også chokoladekage til pigerne kom hjem fra skole. Det var en stor succes.
Om aftenen var jeg i biografen med 3 piger fra området. Der var kun os 4 piger og så 5 par. Billetten kostede 50 kr. pr. person, det er nogle lidt andre priser end de danske, faktisk halveret. Det var en rigtig hyggelig tøseaften.
Onsdag var det tid til at sige farvel til deres tidligere au pair pige, Henriette, som havde været der det sidste år. Det var rigtig trist, og både hun og familien var kede af det. Heldigvis er det gode tegn, det betyder jo kun at hun har haft et fantastisk år.
Om aftenen blev jeg meldt ind i et fitness center. Jeg var der sammen med to andre piger. Det var godt at komme i gang igen, selvom det var hårdt. Det er et kæmpe stort center, men en helt masse maskiner, hold og ikke mindst pool. Der satser jeg på at skulle bruge en masse tid det næste år.
Jeg har i øvrigt fundet ud af, at her i landet bruger man ikke p-skiver! Hvilket er helt fantastisk for en person som mig ;-) Faktisk har vores bil slet ikke en p-skive. De steder hvor man så endelig skal betale, der betaler man 2,50 kr. for tre timer. Det kan selv min indkomst overleve.
Torsdag var det tid til ballet. Pigerne skulle igen begynde til ballet efter sommerferien. Så det var frem med de lyserøde skørter. Det er meget normalt at de fleste piger går til ballet herovre, og det var da virkelig også sødt af se på.
Fredag havde den mindste pige, Kate, en playdate. En af hendes gode veninde kom på besøg, og så var der ellers pigefnidder og spas de næste par timer. Vi havde blandt andet et hyggeligt lille ”tea party”, hvor vi spiste små kiks, rosiner og drak te (vand). Vi spiser og drikker heller ikke af almindelige køkkenting, det foregår med et rigtig tea party sæt. Små lyserøde kopper og tallerkner, med alverdens forskellige prinsesser på. Jeg har snart styr på dem alle. I hvert fald Kates fem favoritter. Det er endnu en typisk ting for amerikanske piger, de holder utrolig mange tea parties. Jeg har allerede været med til tre.
Fredag aften stod den på pizza-party. Jeg var alene hjemme med pigerne. Vi fik som sagt pizza og så derefter film og spiste popcorn. Det er utroligt hvor meget tre søstre kan køre hinanden op! De har så ufattelig meget energi, og er fantastisk gode til at provokere og køre hinanden op. Det endte ud i at to af dem ikke fik dessert den aften, så var det pludselig ikke så sjovt længere. Men så må man jo opføre sig ordentligt! Heldigvis er de nogle rigtig gode piger, og jeg er så glad for at være hos dem. Fredag nat var samtidig første nat i min nye seng. Jeg har boet på kontoret den første uge, da den tidligere au pair pige har haft værelset indtil da. Jeg har fået en stor dejlig dobbeltseng, og jeg sov så godt den nat. Mit værelse er rigtig hyggeligt, meget piget. Jeg har tre store dejlige vinduer, min Queen size bed, som de kalder der herovre, mit lille fine walk-in closet og nogle få møbler.
 |
| Walk-in closet - der er stadig masser af plads til nye tøjindkøb |
 |
| Mit nye værelse |
 |
| Min dejlige seng! |
Lørdag sov jeg længe, så skønt efter første arbejdsuge. Jeg brugte det meste af dagen sammen med en dansk pige, Tine, som bor lige om hjørnet! Vi kørte til byen shopping center og derefter på restaurant, rigtig lækkert. Der har været US Open (tennis) det sidste stykke tid i New York. Jeg ville forfærdelig gerne have været inde og se Caroline Wozniacki. Der var desværre ingen som havde tid, lyst eller penge. Efter den store jagt fik jeg endelig fat på en anden dansker som var total klar på at tage ind og se finalen om søndagen – så tabte hun desværre semifinalen lørdag. Så ærgerligt. Vi mødtes i New York city alligevel, og sparede de penge fra tennis billetten. De dyreste pladser kostede 25.000 kr. til finalen!! Det synes jeg nu er en del for en tennis kamp. Jeg mødtes med tre dansker piger i New York city. Det var søndag d. 11 september, 2011. Dvs. 10 år efter terror angrebet på tvillingen tårnene. Jeg er helt sikker på, at lige netop New York var det sikreste sted at opholde sig den dag. Jeg har aldrig set så meget politi og militær på et sted. Det var uanset hvor i byen du befandt dig, så var der politi over alt. Da vi kørte i taxa ud til Ground Zero, blev alle biler tjekket. Alle bagagerum blev åbnet, kørekort blev tjekket osv. Det var rat med høj sikkerhed – og det endte også med en meget fredelig dag. Men når taxameteret tæller, så er det altså ret dyrt, når alle biler i New York city skal tjekkes! Vi fik dog set Ground Zero senere på dagen, da hele området var spærret af til familie og pårørende de første mange timer af dagen. Stemningen var ikke så voldsom, som jeg havde troet. Det var en helt masse mindebånd, som folk havde skrevet på og hængt op. Ellers havde jeg mest følelsen af, at det var nysgerrige turister som os, der kiggede forbi.
 |
| Nikoline og vores klassiske gule taxa |
 |
| Klar til angreb! Køretøjerne er parkeret hele vejen ned af gaden |
 |
| Man er vel stolt af sit land |
 |
| En sød gammel mand vi mødte på Ground Zero |
 |
| Endnu et smut forbi Time Square |
 |
| Der er ingen som kommer igennem uden tjek! |
 |
| Politi mænd alle vegne |
 |
| - Det ikke fordi de havde meget at lave - heldigvis |
 |
| Folk kigger ind på byggepladsen og mindes ofrene |
 |
| De nye bygninger på Ground Zero - en 1/3 færdig, det har også kun taget 10 år. |
 |
| Mindebånd hængt op over alt ved Ground Zero området |
 |
| Rørende billede |
 |
| Time Square by night |
 |
| (En lille note til os danskere, amerikanerne skriver måneden først, og derefter dato!) |
Jeg fulgtes med den ene af pigerne tilbage til Stamford, hun bor nemlig lige et stop før mig! Vi har allerede aftalt at skulle ses igen, det glæder jeg mig til. Hun har blandt andet fortalt mig, at de har rugbrødsblandinger i huset, så jeg er klar til at besøge hende hurtigst muligt! Mandag var det tilbage til arbejde igen. Det var Kates første dag i preschool, det betyder at hun nu er af sted fra 9-12 hver dag. En rigtig spændt og genert pige på 4 år var klar til første skoledag, men ny kjole og skoletaske. Så fin!
Mandag aften var jeg for tredje gang i fitness center. Denne gang med en personlig træner. Når man melder sig ind får man automatisk en gratis prøvetime, det var meget sjovt at prøve. Så nu er jeg fuldstændig klar til at træne en masse det næste år.
Jeg vil stadig forsøge at overholde det med at skrive oftere og kortere, denne gang gik det dog ikke så godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar