Me myself and I

Mandag brugte jeg hele dagen på at sidde på mit værelse, det var virkelig kedeligt. Familien har en masse problemer med at få tingene til at hænge sammen, men det har jo nu ikke ondt af, når de selv har bedt mig om ikke at arbejde. Til gengæld har jeg nu ingenting at give mig til! Det resulterede i, at jeg selv tog indtil Washington DC tirsdag. Min værtsfar var så sød at køre mig til toget inden arbejde. Så 7.56 sad blandt alle de folk som var på vej til arbejde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg var den eneste turist. En mand sagde til mig "lucky you", fordi jeg fortalte at jeg ikke skulle på arbejde. I øvrigt at folk ikke bange for at falde i snak herovre, de begynder altid at snakke meget interesseret uanset hvor du befinder dig. 
Jeg ændrede mine planer for dagen en lille smule og tog metroen ud til Sofie. Hun havde nemlig sendt børnene i skole og så kunne vi lige bruge et par timer sammen. Vi startede ud med en lille formiddagslur, det er jo hårdt at være au pair! Efter det tog vi til poolen med en anden tysk pige. Den var desværre lukket, og vi kørte til et shopping center i stedet for. Hvor vi for en gangs skyld fik sund frokost. Det var muligt at få salatbar, så vi greb straks chancen. Det ikke tit man ser det herovre..


Ved 13-14 tiden fik jeg et helt fantastisk opkald! Det var min koordinator, som ringede og spurgte om jeg kunne rejse allerede i morgen tidlig, tirsdag. Det kunne ikke passe mere perfekt. Så derfra vidste jeg, at jeg kun havde én nat tilbage hos min familie. 


Hen på dagen tog jeg metroen tilbage til DC og gik lidt rundt i byen. Jeg så det hvide hus endnu en gang - bare fra den anden side. Vejret var fantastisk godt, 30 grader og fuld solskin. Så jeg besluttede mig for at smide mig i parken lige ude foran det hvide hus. Det var rigtig lækkert og afslappende. 
Efter en god times tid kom en politimand og prikkede til mig, jeg troede straks det var fordi jeg ikke måtte ligge på græsset. Det viste sig i stedet at de var ved at tømme hele parken for mennesker. Der var politimænd over alt. To helikopterer kom pludselig flyvende over hovederne på os. Det var den kære Barack Obama som skulle forlade bygningen. Efter et kvarters tid blev parken åben igen. 

Obama forlader hjemmet!

The White House 

Hyggeligt besøg i parken

Me myself and I! - Det hvide hus kan anes i baggrunden

Jeg skulle først med metroen hjem igen 6.43, så jeg brugte en times tid i et shopping center inden. Det er altid god tidsfordriv. 


Da jeg kom hjem pakkede jeg alle mine ting - de var stort set pakket, og gik i seng med en dejlig fornemmelse i maven. 

Skøn weekend med godt selskab!

Jeg vil først starte med at sige, at jeg har det super godt nu! Jeg har endelig fået en ny familie på plads. De bor i Staten Connecticut i byen Stamford. Det sagde ikke rigtig mig noget, men til gengæld kan jeg fortælle at det er 35 minutter fra New York City! Hvilket siger mig en del. Det er et super fedt sted, hvor der også er mange andre au pair piger. Familie har tre piger på 4, 6 og 7, så udfordring kommer jeg ikke til at mangle. Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om dem.

Jeg har min sidste dag her hos familie på fredag, men håber på at rejse herfra inden da. De har arrangeret andet børnepasning i denne uge, så jeg har bare fri! Det passer mig okay, selvom jeg keder mig ret meget. 

Ikke nok med at jeg har fået en ny familie, så har jeg faktisk hørt fra endnu en. I sidste uge blev jeg kontaktet af en familie fra staten Maryland (der hvor jeg bor nu). De lød rigtig søde og lige noget for mig. De valgte mig desværre fra, da de havde brug for en pige som var noget ældre, fordi deres dreng på 9 år var ret svær at styre. Det var der ikke noget at gøre ved, jeg fik heldigvis lynhurtigt en ny familie - dem jeg skal bo hos nu. I morges ringede den første familie til mig igen, og fortalte at de gerne ville have mig. Jeg måtte desværre meddele dem at jeg havde fundet en ny familie og jeg troede de havde valgt mig fra. Det var hun meget ked af, men det var der ikke noget at gøre ved. Hun ønskede mig alt det bedste, og håbede at jeg kunne ligge denne trælse oplevelse bag mig, da der var rigtig mange søde familier derude. Hun sagde at jeg endelig måtte beholde deres nummer, og ringe hvis der var noget. 

Så nu er det faktisk endt med at hele to nye familier ønsker mig! Det var skønt med noget opbakning igen efter denne omgang.

Jeg har på samme tid haft en kanon god weekend. Fredag aften blev jeg hentet af en tysk pige fra området, hun har været her et år og rejser snart hjem. Hun har kendt de tidligere au pair piger her i huset, og fortalte mig, at hun altid var den, der hentede de grædende piger fra denne familie! Så jeg er desværre ikke den eneste der har haft problemer med denne familie. 

Vi kørte til et stort shopping center og mødtes med en anden tysk pige fra området. Vi shoppede indtil butikkerne lukkede kl. 21, og også denne gang havde jeg jo en god undskyldning for trøsteshopping! 

Vi fik aftensmad på restauranten Cheesecake Factory, som er en meget populær kæde herovre. Ud fra navnet kan I nok regne ud, at deres mest populære ting er ostekager. Der var så mange forskellige slags. Ved siden af alle ostekager, så havde de også en masse andet lækker mad. Vi fik en super god aftensmad alle tre. Det var hyggeligt at bruge en aften ude af huset sammen med to andre piger.

Tyske Ellen og Karoline

Lørdag havde jeg planlagt, at danske Sofie skulle hente mig, og jeg skulle bo hos hende resten af weekenden. De fleste af jer har nok hørt om det, men orkanen Irene skulle ramme området lørdag. Så vi var meget usikre på om det nu var en god ide at køre ud, og om jeg samtidig kunne komme hjem lørdag. Vi tog chancen! og heldigvis havde vi ingen problemer. Der regnede utrolig meget hele lørdag, og orkanen ramte os natten til søndag. I dette område har skaderne ikke været voldsomme. Rigtig mange har mistet strømmen, men den er ved at være tilbage igen. 

Jeg blev hentet allerede til middag og var hos Sofies familie hele dagen. Det var rigtig dejligt at se, at hun havde det godt der. Vi spillede Monopoly med hele familien lørdag aften - super hyggeligt! Det var dog ikke den Monopoly jeg kender, men en Monopoly fuldstændig tilsvarende til den danske Matador. Dvs. vi blev heller ikke færdige den aften. Det spil ender aldrig..

Søndag morgen besluttede vi os for at tage ind til Washington DC, da vejret så rigtig fint ud. Vi mødtes med en anden dansk pige og tog metroen sammen derind. Sofie og jeg havde taget vores dejlige Hunter gummistøvler på i tilfælde af det voldsomme regnvejr de havde lovet. Der kom ikke en eneste dråbe, vi havde skyfri himmel, høj sol og 30 grader hele dagen. Det var som om, at gummistøvlerne ikke var så praktiske længere... Ret varmt! 

Vi gik rundt i DCs gader og så de mange historiske bygninger. Sofie og jeg troede, at vi havde set det hvide hus. Efter vi havde taget en masse billeder og var gået videre, fortæller Tanja os, at det altså var U.S. Capital.. Det var måske en smule pinligt. Jeg tror bare det siger noget om min interesse for den slags. Jeg kan allerede slå fast, at jeg glæder mig til at komme tilbage til New York! Washinton er en rigtig hyggelig og flot by, men hvis du ikke er til museer og historiske bygninger, så vil jeg anbefale New York. 

I er i øvrigt meget velkommen til at besøge mig, jeg er altid frisk på at tilbringe en weekend i NYC hvis nogen skulle blive fristet!

Jeg var først hjemme igen søndag aften. Det var dejligt at være væk fra huset en hel weekend.

Mig og Tanje foran U.S. Capital

Mig og Sofies store begejstring over det hvide hus.. Som så ikke var det hvide hus alligevel! 

City bus - m. poser fra favorit butikken Victoria Secret 

Sofie på vej hjem med metroen

Tanja, mig og Sofie for den hvide hus!

Sofie og Tanja forsøger at komme tæt på et egern, de er over alt!

Tiden hos familien, d. 12-26 august.

Jeg nævnte det kort i mit sidste indlæg, jeg skal ikke blive i denne familie, da det ikke lige var mit match! Jeg skal fortsat bo her indtil mandag d. 4 september, hvor jeg meget gerne skulle have fundet en ny familie inden.
Jeg vil alligevel fortælle jer, hvad jeg har foretaget mig i de amerikanske rammer siden jeg kom.

Fredag d. 12 august var det tid til at forlade skolen, sige farvel til de mange søde piger fra hele verden og drage mod familierne. Min familie bor på østkysten, ca. 3-4 timer (i bil) fra New York mellem Baltimore og Washington DC.
Jeg skulle derfor med bus - uden aircondition! Det var helt ekstremt varmt og ulideligt. Der var godt 30 grader og bagende sol udenfor, så der blev pænt varmt i bussen i løbet af de 6-7 timer vi tilbragte der.
Vi kom endelig frem, og en masse familier stod der til at tage imod os. Desværre var min familie der ikke, de var forsinket i trafikken. Det er et emne jeg vender tilbage til, trafikken i dette område!
Jeg stod alene og ventede indtil de kom, det var en lidt tam start. Min værtsmor og den yngste af de tre piger kom og hentede mig. Vi var ude og spise den første aften sammen med deres au pair, som har været der det sidste år. Hun tog hjem til Finland allerede om søndagen.
I løbet af weekenden kørte jeg en masse rundt i området med min værtsfar. Det er nemlig sådan her i familien, at man bruger ikke gps! Jeg skulle lære alle ruterne uden ad, så jeg kunne køre pigerne til de forskellige ting i løbet af den kommende uge: Biblioteket, fysioterapeut, klaver, college og hvad der ellers sker i den kommende uge. Jeg får pænt en rutebeskrivelse på papir og så er det ellers afsted. Det kan godt være noget af en opgave - specielt med den traffik der er her i området. Vi har mange store veje omkring os, 2 min fra indkørselen. Jeg holdt blandt andet i kø på en af de største highways den anden dag. Der var altså FEM spor, og alligevel holdte jeg i kø. Det er bare almindelig "rush hour", som de kalder det.
Så er der også den lille detajle, at man i USA må dreje til højre når der er rødt, hvis bare der er fri bane. Det skal man  lige vænne sige til, og ellers skal bilen bag ved dig nok forsøge at give udtryk for, at man skal køre.
En anden ting er fartgrænserne, jeg synes virkelig de er lave her i USA. 65 mph, der er omkring 105 km/t, det er det hurtigste du må køre på de alle største veje. Men okay, det er nok en af de ting jeg kan leve med. Så kan man håbe, at de på den måde undgår flere bilulykker.
Alle amerikanere har også en bil. Selvom jeg bor i et villakvarter skal vi køre til alt, der er ingenting i cykel eller gå afstand. Ikke engang busser eller andet offentlig transport er der mulighed for. I denne familie er der 3 biler og en motorcykel. Det er meget normalt for en almindelig amerikansk familie.

Mandag d. 14 august tog forældrene på arbejde, og det var første dag alene i huset med pigerne. De er 6, 10 og 13 år. De har stadig sommerferie og starter først skole d. 29 august. Vi forsøger at få tiden til at gå. De to ældste bruger utrolig meget tid foran fjernsynet, ja faktisk fra 8 morgen til 9 aften. Det synes jeg personligt er en del, og jer der kender mig bedst ved også at jeg ikke er det største fjernsyns menneske. Tværtimod.
Heldigvis er hende pigen på 6 år altid frisk på at spille et spil eller på en eller anden måde få tiden til at gå.
Jeg kan slet ikke sætte tal på hvor mange spil monopoly, uno og kalaha vi har spillet siden jeg kom. Mindst 10 spil dagligt. Ellers har vi været en tur i parken, på legepladsen, biblioteket og forskellige ting.
Det er en ting jeg vil rose amerikanerne for, deres parker. Her er rigtig mange hyggelige parker og områder i nærheden hvor man kan få tiden til at gå.
En ting amerikanerne er ekstremt glade for at bruge tid på, er at spise. De børn er konstant sultne, jeg kan slet ikke følge med. Ikke nok med at de vil spise hele tiden, så er det bestemt heller ikke de samme måltider vi indtager. De får deres pandekager eller vafler med chokolade el. nutella til morgenmad, imens jeg spiser min havregryn med mælk og rosiner. Jeg vil nævne et par andre ting, som pigerne har præsenteret mig for:

Selleri med peanutbutter og rosiner.
To stykker hvide toastbrød med guf (ja den slags vi kommer på en isvaffel!) og peanutbutter i mellem.
Spagetti og kødsovs på dåse.
"Sund" frugt smoothie - hvor halvdelen bestod af vanilieis.
og oseaner af mikroovns mad!

Nu er jeg godt klar over hvor overvægten kommer fra. Hold da op de lever usundt. Det er bare generelt alle deres måltider og snacks. Jeg forsøger at komme uden om så godt jeg kan. Heldigvis har familien også grøntsager og frugt i huset. Det altid tilgængeligt, eftersom børnene i hvert fald ikke spiser det hele.
Jeg savner mest af alt rugbrød!!! Når jeg engang falder mere til og børnene begynder i skole, så må jeg i gang med at bage rugbrød. Det er uundværligt.
 

Jeg har som sagt besluttet ikke at blive i denne familie. Denne beslutning faldt ikke i god jord hos alle, specielt ikke min værtsmor. Hun formår samtidig at udtrykke det meget klart. Det har bl.a. resulteret i, at jeg ikke længere må bruge bilen til personlige ting. Jeg kan dermed ikke komme nogle steder de næste to uger. Det bliver hurtigt ret kedeligt at sidde på værelset aften efter aften. Jeg arbejder fra 8-17 alle hverdage - hvor jeg er herhjemme i huset med børnene. Derefter kan jeg sidde på mit værelse indtil jeg skal i seng, og her er absolut intet at lave! og folk i Danmark sover på denne tid, da tidsforskellen er 6 timer.
Jeg har tilbragt den ene af aftnerne med en løbetur, og ellers går jeg tidligt i seng og får så til gengæld sovet ca. 9 timer hver nat.
Jeg er så heldig, at der bor nogle au pair piger i området, som forstår min situation. Deres værtsforældre er så søde at låne dem bilen, så de kan hente og bringe mig. Så helt alene har jeg ikke været.
Jeg var sammen med en norsk pige, Mia, fra skolen i New York en aften. Det var vildt hyggeligt. Hun er super sød, og vi fik hurtigt en aften til at gå med snak, grin og hygge! Jeg håber på at finde en familie i dette område, så jeg fortsat kan ses med hende.
Udover det har jeg ses med en dansk pige, Sofie. Hun tog mig med på trøsteshopping i et kæmpe stort shoppingcenter. Det var skønt at komme lidt ud, efter en uge med blandende følelser. Bare det at snakke dansk var en befrielse. Vi har planlagt at skulle mødes igen, så jeg har bestemt noget at se frem til. Hun er virkelig en sød pige, og vi har kommunikeret utrolig meget sammen. Man kan hurtigt få knyttet nogle tætte bånd, når man føler sig helt alene i verden!
Jeg har også tilbragt et par timer med en tysk pige en aften. Det var første gang jeg mødte hende, de andre kender jeg fra skolen i New York. Vi fik en is sammen og snakkede et par timer, rigtig hyggeligt.

Vejret herovre er meget blandet. Jeg har efterhånden oplevet meget forskelligt. Der er altid varmt, omkring de 30 grader. Det er super skønt - når solen skinner vel og mærket. Der har desværre regnet en del, og når det regner, så regner det virkelig. Vi får så meget vand på en gang. Det medfører ofte også torden og lyn i stor stil. Indimellem bygerne er der dog heldigvis blevet tid til et par ture til poolen i nærheden. Nu sagde jeg at der absolut ingenting var her i området, men jo, der er en pool. Det er bare sådan med den, at man skal være medlem for at bruge den. Det er min familie også, og derfor har jeg adgang når jeg er sammen med børnene. Jeg kan ikke benytte den alene. Det er endnu en af de beslutninger min værtsmor har taget. De betaler for at jeg kan gå til poolen, og den fordel vil de ikke give mig efter min beslutning om at flytte. Det skal lige siges at de betaler for mig uanset hvad, fordi jeg jo skal have adgang med børnene. Så det er altså kun når jeg kan få lokket børnene med, at jeg kan benytte poolen.

Det var lige lidt opsamling herfra!
Jeg sender en ekstra tanke til min kære bedstemor, som fyldte 80 år den 24 august. Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg har sendt en brev afsted. Det er desværre lidt forsinket, eftersom jeg jo heller ikke må køre på posthuset, men nu er det på vej.

Første uge i New York

Hej alle sammen!


Jeg beklager at min blog ikke er kommet i gang noget før. En del af jer ved det nok allerede, men til jer der ikke gør, så har det været en lidt kaotisk start. Jeg er ikke endt hos den "rigtige" familie, og arbejder nu på at finde en ny :) 
Jeg vil forsøge at få samlet op på de sidste to uger, og så håber jeg for alvor at få min blog i gang, når jeg ender hos den rette familie! 


NEW YORK - TRAINING SCHOOL 
(Dette indlæg er skrevet mens jeg var på skolen) 

Så blev det endelig min tur til at komme af sted, og jeg vil forsøge at skrive lidt oftere end min bror gjorde. Muligvis også kortere indlæg! Vi kom til New York mandag d. 8 august kl. 13 – amerikansk tid. Jeg rejste med to danske piger, hvor vi efterfølgende mødte to norske piger i lufthavnen. Vi kørte uden om New York City og så downtown fra lang afstand, jeg glæder mig allerede til at komme derind torsdag!! Her er så fedt. 

Pigerne fra værelset

Vi er over 200 au pair piger på St. Johns University. Jeg bor sammen med den ene af de norske piger, en fra polen og to fra Mexico. Så vi er en god blanding. 

   

I min undervisningsklasse er vi godt 25 elever fra 10 forskellige lande. Vi har haft undervisning fra 8.15 til 18.30 to dage i træk. Det har været nogle ekstremt lange dage. Til gengæld har jeg både set videoerne ”how to wash your hands” og ”never shake a baby”, så jeg har allerede lært meget nyt ;-) Vi her ligeledes fået noget utrolig sundt mad fyldt med masser af energi til en lang dag, pizza, burger og bruger. I en af timerne skulle vi repræsenterer vores land ved at lave nogle kreative ting, og vi lavede en rugbrødsmad med leverpostej og agurk, det var ikke særligt let at forklare de andre, at mast lever fra en gris er vores favorit. Jeg savner den allerede. 

    Studenterhue, marguerit, Dannebrog, jordbær, 

    Carlsberg og leverpostejmad m. agurk. 

Vi har haft klasseundervisning, som omhandlede, hvor vigtigt det er med sund mad; ingen fastfood, ingen sodavand osv. Jeg spurgte vores lærer, hvorfor de så ikke serverede andet end fastfood her på skolen, og hendes eneste svar var: ”It’s very typical in America. I can’t answer your question.”… 

Skolens udseende er meget flot udefra! Store og meget fine bygninger. Det er dog ikke helt så luksuriøst indefra. Værelserne var ret beskidte, ingen aircondition og nogle forfærdelige senge. Heldigvis var vi så lidt på værelserne, og utrolig trætte når vi endelig ramte vores senge, så det betød ikke det store.

Onsdag var vi alle samlet i en stor teater sal, hvor hvert land skulle synge en børnesang og danse samtidig. Det var ekstremt sjovt, eftersom vi er over 20 forskellige lande med meget forskellige sprog. Et par sange gik igen, fx hørte vi ”mesterjacob” på fransk, ”mit hat den har tre kugler” på tysk og ”hoved, skulder, knæ og tå, knæ og tå” på finsk. Det skal lige siges at tyskerne blev delt op i tre grupper – og de var stadig større end alle andre destinationer, der er så mange tyskere! Vi er kun omkring 10 danskere. 

Mht. at tale engelsk, så har jeg kun fået én reprimande fra en af lærerne, ”English please!!”, så det går over al forventning. Det skal lige siges at vi ikke kommer med på New York City turen, hvis lærerne hører at vi ofte snakker vores eget sprog.

Tyskere - gruppe 1 af 3

Torsdag havde vi igen en smule undervisning, og derefter gik turen til New York City!! Vi blev i bussen og blev kørt rundt i hele downtown. Undervejs havde vi en lokal guide, som fortalte om de forskellige bygninger og steder. 
Vi skulle have sejlet ud forbi frihedsgudinden, men da byen fik fint besøg (Præsident Barack Obama), var store områder lukket, og det var ikke muligt at sejle derud. Vi gik i stedet en tur i Central Park, hvilket er et rigtig hyggeligt sted.
Vi sluttede rundturen af med "Top of the Rock" - toppen af Rockefeller Center, hvor vi bevægede os 70 etager op! Det var virkelig et fantastisk udsyn over hele Manhattan.
Til sidst havde vi to timers fritid i New York, og ja, det er ALT for lidt! Vi nåede lige forbi Times Square og en enkelt tøjbutik. Der er ingen tvivl om at jeg skal tilbage til den by. 
Jeg kunne bruge flere uger på at shoppe i disse gader. 

Central Park

To søde norske piger

Rockefeller Center - jeg har været på toppen!

Udsigt: Manhattan, Central Park i midten

Udsigt: Manhattan - Empire State Building i midten

Times Square

Times Square - ja, der er mange mennesker i New York!

Det var alt om mine første 4 dage i New York.