Jeg nævnte det kort i mit sidste indlæg, jeg skal ikke blive i denne familie, da det ikke lige var mit match! Jeg skal fortsat bo her indtil mandag d. 4 september, hvor jeg meget gerne skulle have fundet en ny familie inden.
Jeg vil alligevel fortælle jer, hvad jeg har foretaget mig i de amerikanske rammer siden jeg kom.
Fredag d. 12 august var det tid til at forlade skolen, sige farvel til de mange søde piger fra hele verden og drage mod familierne. Min familie bor på østkysten, ca. 3-4 timer (i bil) fra New York mellem Baltimore og Washington DC.
Jeg skulle derfor med bus - uden aircondition! Det var helt ekstremt varmt og ulideligt. Der var godt 30 grader og bagende sol udenfor, så der blev pænt varmt i bussen i løbet af de 6-7 timer vi tilbragte der.
Vi kom endelig frem, og en masse familier stod der til at tage imod os. Desværre var min familie der ikke, de var forsinket i trafikken. Det er et emne jeg vender tilbage til, trafikken i dette område!
Jeg stod alene og ventede indtil de kom, det var en lidt tam start. Min værtsmor og den yngste af de tre piger kom og hentede mig. Vi var ude og spise den første aften sammen med deres au pair, som har været der det sidste år. Hun tog hjem til Finland allerede om søndagen.
I løbet af weekenden kørte jeg en masse rundt i området med min værtsfar. Det er nemlig sådan her i familien, at man bruger ikke gps! Jeg skulle lære alle ruterne uden ad, så jeg kunne køre pigerne til de forskellige ting i løbet af den kommende uge: Biblioteket, fysioterapeut, klaver, college og hvad der ellers sker i den kommende uge. Jeg får pænt en rutebeskrivelse på papir og så er det ellers afsted. Det kan godt være noget af en opgave - specielt med den traffik der er her i området. Vi har mange store veje omkring os, 2 min fra indkørselen. Jeg holdt blandt andet i kø på en af de største highways den anden dag. Der var altså FEM spor, og alligevel holdte jeg i kø. Det er bare almindelig "rush hour", som de kalder det.
Så er der også den lille detajle, at man i USA må dreje til højre når der er rødt, hvis bare der er fri bane. Det skal man lige vænne sige til, og ellers skal bilen bag ved dig nok forsøge at give udtryk for, at man skal køre.
En anden ting er fartgrænserne, jeg synes virkelig de er lave her i USA. 65 mph, der er omkring 105 km/t, det er det hurtigste du må køre på de alle største veje. Men okay, det er nok en af de ting jeg kan leve med. Så kan man håbe, at de på den måde undgår flere bilulykker.
Alle amerikanere har også en bil. Selvom jeg bor i et villakvarter skal vi køre til alt, der er ingenting i cykel eller gå afstand. Ikke engang busser eller andet offentlig transport er der mulighed for. I denne familie er der 3 biler og en motorcykel. Det er meget normalt for en almindelig amerikansk familie.
Mandag d. 14 august tog forældrene på arbejde, og det var første dag alene i huset med pigerne. De er 6, 10 og 13 år. De har stadig sommerferie og starter først skole d. 29 august. Vi forsøger at få tiden til at gå. De to ældste bruger utrolig meget tid foran fjernsynet, ja faktisk fra 8 morgen til 9 aften. Det synes jeg personligt er en del, og jer der kender mig bedst ved også at jeg ikke er det største fjernsyns menneske. Tværtimod.
Heldigvis er hende pigen på 6 år altid frisk på at spille et spil eller på en eller anden måde få tiden til at gå.
Jeg kan slet ikke sætte tal på hvor mange spil monopoly, uno og kalaha vi har spillet siden jeg kom. Mindst 10 spil dagligt. Ellers har vi været en tur i parken, på legepladsen, biblioteket og forskellige ting.
Det er en ting jeg vil rose amerikanerne for, deres parker. Her er rigtig mange hyggelige parker og områder i nærheden hvor man kan få tiden til at gå.
En ting amerikanerne er ekstremt glade for at bruge tid på, er at spise. De børn er konstant sultne, jeg kan slet ikke følge med. Ikke nok med at de vil spise hele tiden, så er det bestemt heller ikke de samme måltider vi indtager. De får deres pandekager eller vafler med chokolade el. nutella til morgenmad, imens jeg spiser min havregryn med mælk og rosiner. Jeg vil nævne et par andre ting, som pigerne har præsenteret mig for:
Selleri med peanutbutter og rosiner.
To stykker hvide toastbrød med guf (ja den slags vi kommer på en isvaffel!) og peanutbutter i mellem.
Spagetti og kødsovs på dåse.
"Sund" frugt smoothie - hvor halvdelen bestod af vanilieis.
og oseaner af mikroovns mad!
Nu er jeg godt klar over hvor overvægten kommer fra. Hold da op de lever usundt. Det er bare generelt alle deres måltider og snacks. Jeg forsøger at komme uden om så godt jeg kan. Heldigvis har familien også grøntsager og frugt i huset. Det altid tilgængeligt, eftersom børnene i hvert fald ikke spiser det hele.
Jeg savner mest af alt rugbrød!!! Når jeg engang falder mere til og børnene begynder i skole, så må jeg i gang med at bage rugbrød. Det er uundværligt.
Jeg har som sagt besluttet ikke at blive i denne familie. Denne beslutning faldt ikke i god jord hos alle, specielt ikke min værtsmor. Hun formår samtidig at udtrykke det meget klart. Det har bl.a. resulteret i, at jeg ikke længere må bruge bilen til personlige ting. Jeg kan dermed ikke komme nogle steder de næste to uger. Det bliver hurtigt ret kedeligt at sidde på værelset aften efter aften. Jeg arbejder fra 8-17 alle hverdage - hvor jeg er herhjemme i huset med børnene. Derefter kan jeg sidde på mit værelse indtil jeg skal i seng, og her er absolut intet at lave! og folk i Danmark sover på denne tid, da tidsforskellen er 6 timer.
Jeg har tilbragt den ene af aftnerne med en løbetur, og ellers går jeg tidligt i seng og får så til gengæld sovet ca. 9 timer hver nat.
Jeg er så heldig, at der bor nogle au pair piger i området, som forstår min situation. Deres værtsforældre er så søde at låne dem bilen, så de kan hente og bringe mig. Så helt alene har jeg ikke været.
Jeg var sammen med en norsk pige, Mia, fra skolen i New York en aften. Det var vildt hyggeligt. Hun er super sød, og vi fik hurtigt en aften til at gå med snak, grin og hygge! Jeg håber på at finde en familie i dette område, så jeg fortsat kan ses med hende.
Udover det har jeg ses med en dansk pige, Sofie. Hun tog mig med på trøsteshopping i et kæmpe stort shoppingcenter. Det var skønt at komme lidt ud, efter en uge med blandende følelser. Bare det at snakke dansk var en befrielse. Vi har planlagt at skulle mødes igen, så jeg har bestemt noget at se frem til. Hun er virkelig en sød pige, og vi har kommunikeret utrolig meget sammen. Man kan hurtigt få knyttet nogle tætte bånd, når man føler sig helt alene i verden!
Jeg har også tilbragt et par timer med en tysk pige en aften. Det var første gang jeg mødte hende, de andre kender jeg fra skolen i New York. Vi fik en is sammen og snakkede et par timer, rigtig hyggeligt.
Vejret herovre er meget blandet. Jeg har efterhånden oplevet meget forskelligt. Der er altid varmt, omkring de 30 grader. Det er super skønt - når solen skinner vel og mærket. Der har desværre regnet en del, og når det regner, så regner det virkelig. Vi får så meget vand på en gang. Det medfører ofte også torden og lyn i stor stil. Indimellem bygerne er der dog heldigvis blevet tid til et par ture til poolen i nærheden. Nu sagde jeg at der absolut ingenting var her i området, men jo, der er en pool. Det er bare sådan med den, at man skal være medlem for at bruge den. Det er min familie også, og derfor har jeg adgang når jeg er sammen med børnene. Jeg kan ikke benytte den alene. Det er endnu en af de beslutninger min værtsmor har taget. De betaler for at jeg kan gå til poolen, og den fordel vil de ikke give mig efter min beslutning om at flytte. Det skal lige siges at de betaler for mig uanset hvad, fordi jeg jo skal have adgang med børnene. Så det er altså kun når jeg kan få lokket børnene med, at jeg kan benytte poolen.
Det var lige lidt opsamling herfra!
Jeg sender en ekstra tanke til min kære bedstemor, som fyldte 80 år den 24 august. Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg har sendt en brev afsted. Det er desværre lidt forsinket, eftersom jeg jo heller ikke må køre på posthuset, men nu er det på vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar