Jeg vil først starte med at sige, at jeg har det super godt nu! Jeg har endelig fået en ny familie på plads. De bor i Staten Connecticut i byen Stamford. Det sagde ikke rigtig mig noget, men til gengæld kan jeg fortælle at det er 35 minutter fra New York City! Hvilket siger mig en del. Det er et super fedt sted, hvor der også er mange andre au pair piger. Familie har tre piger på 4, 6 og 7, så udfordring kommer jeg ikke til at mangle. Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om dem.
Jeg har min sidste dag her hos familie på fredag, men håber på at rejse herfra inden da. De har arrangeret andet børnepasning i denne uge, så jeg har bare fri! Det passer mig okay, selvom jeg keder mig ret meget.
Ikke nok med at jeg har fået en ny familie, så har jeg faktisk hørt fra endnu en. I sidste uge blev jeg kontaktet af en familie fra staten Maryland (der hvor jeg bor nu). De lød rigtig søde og lige noget for mig. De valgte mig desværre fra, da de havde brug for en pige som var noget ældre, fordi deres dreng på 9 år var ret svær at styre. Det var der ikke noget at gøre ved, jeg fik heldigvis lynhurtigt en ny familie - dem jeg skal bo hos nu. I morges ringede den første familie til mig igen, og fortalte at de gerne ville have mig. Jeg måtte desværre meddele dem at jeg havde fundet en ny familie og jeg troede de havde valgt mig fra. Det var hun meget ked af, men det var der ikke noget at gøre ved. Hun ønskede mig alt det bedste, og håbede at jeg kunne ligge denne trælse oplevelse bag mig, da der var rigtig mange søde familier derude. Hun sagde at jeg endelig måtte beholde deres nummer, og ringe hvis der var noget.
Så nu er det faktisk endt med at hele to nye familier ønsker mig! Det var skønt med noget opbakning igen efter denne omgang.
Jeg har på samme tid haft en kanon god weekend. Fredag aften blev jeg hentet af en tysk pige fra området, hun har været her et år og rejser snart hjem. Hun har kendt de tidligere au pair piger her i huset, og fortalte mig, at hun altid var den, der hentede de grædende piger fra denne familie! Så jeg er desværre ikke den eneste der har haft problemer med denne familie.
Vi kørte til et stort shopping center og mødtes med en anden tysk pige fra området. Vi shoppede indtil butikkerne lukkede kl. 21, og også denne gang havde jeg jo en god undskyldning for trøsteshopping!
Vi fik aftensmad på restauranten Cheesecake Factory, som er en meget populær kæde herovre. Ud fra navnet kan I nok regne ud, at deres mest populære ting er ostekager. Der var så mange forskellige slags. Ved siden af alle ostekager, så havde de også en masse andet lækker mad. Vi fik en super god aftensmad alle tre. Det var hyggeligt at bruge en aften ude af huset sammen med to andre piger.
 |
| Tyske Ellen og Karoline |
Lørdag havde jeg planlagt, at danske Sofie skulle hente mig, og jeg skulle bo hos hende resten af weekenden. De fleste af jer har nok hørt om det, men orkanen Irene skulle ramme området lørdag. Så vi var meget usikre på om det nu var en god ide at køre ud, og om jeg samtidig kunne komme hjem lørdag. Vi tog chancen! og heldigvis havde vi ingen problemer. Der regnede utrolig meget hele lørdag, og orkanen ramte os natten til søndag. I dette område har skaderne ikke været voldsomme. Rigtig mange har mistet strømmen, men den er ved at være tilbage igen.
Jeg blev hentet allerede til middag og var hos Sofies familie hele dagen. Det var rigtig dejligt at se, at hun havde det godt der. Vi spillede Monopoly med hele familien lørdag aften - super hyggeligt! Det var dog ikke den Monopoly jeg kender, men en Monopoly fuldstændig tilsvarende til den danske Matador. Dvs. vi blev heller ikke færdige den aften. Det spil ender aldrig..
Søndag morgen besluttede vi os for at tage ind til Washington DC, da vejret så rigtig fint ud. Vi mødtes med en anden dansk pige og tog metroen sammen derind. Sofie og jeg havde taget vores dejlige Hunter gummistøvler på i tilfælde af det voldsomme regnvejr de havde lovet. Der kom ikke en eneste dråbe, vi havde skyfri himmel, høj sol og 30 grader hele dagen. Det var som om, at gummistøvlerne ikke var så praktiske længere... Ret varmt!
Vi gik rundt i DCs gader og så de mange historiske bygninger. Sofie og jeg troede, at vi havde set det hvide hus. Efter vi havde taget en masse billeder og var gået videre, fortæller Tanja os, at det altså var U.S. Capital.. Det var måske en smule pinligt. Jeg tror bare det siger noget om min interesse for den slags. Jeg kan allerede slå fast, at jeg glæder mig til at komme tilbage til New York! Washinton er en rigtig hyggelig og flot by, men hvis du ikke er til museer og historiske bygninger, så vil jeg anbefale New York.
I er i øvrigt meget velkommen til at besøge mig, jeg er altid frisk på at tilbringe en weekend i NYC hvis nogen skulle blive fristet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar